Interview med studerende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Audiologopædi > Interview med studerende

Naturvidenskabelig sproguddannelse

Efter to sabbatår var Matilde Eg Jørgensen for alvor klar til at fordybe sig i universitetsstudierne på audiologopædi, hvor det især var kombinationen af sprog og naturvidenskab, der tiltalte hende. Ved at gøre Det Humanistiske Fakultet til sin faste arbejdsplads og engagere sig i studieliv og udvalg, har hun opbygget et stærkt tilhørsforhold til studiet, som har haft stor betydning for hendes indtil videre to år som studerende.

Hvorfor har du valgt at studere audiologopædi?

Jeg søgte en sprogligt orienteret uddannelse, der ikke var alt for ”langhåret”. Og så kunne jeg godt lide, at det også blev kombineret med noget naturvidenskabeligt, for jeg har altid været ret glad for biologiske fag. Især de der handler om kroppen, og det gør det jo i høj grad på audiologopædi.

Hvad var dine forventninger til studiet?

Jeg glædede mig enormt meget til at læse igen, for det var to år siden, jeg havde afsluttet gymnasiet, så jeg havde virkelig også mod på at læse, da jeg gik i gang. Jeg glædede mig til at lære noget nyt og håbede, at det var på så højt et niveau, så jeg ville føle, at jeg skulle stramme mig lidt an – og det var det. Og så havde jeg store forventninger om, at det sociale også skulle spille en stor rolle.

Hvordan var det at begynde at læse på universitetet?

Jeg synes, det var en blid opstart. Underviserne var gode til få alle med, uden at det dog blev på et for lavt niveau. Fagene var selvfølgelig rigtig spændende, og jeg gik meget op i dem, men i starten var jeg også meget optaget af det sociale. Fordi jeg lige var flyttet til København, var jeg meget opsat på, at nu skulle jeg have skabt mig en omgangskreds. Der var så mange søde mennesker, så det gik helt af sig selv, og jeg meldte mig ind i både festudvalg og kaffebarsudvalg, og så kørte det bare derudaf.

Hvordan var det pludselig selv at skulle tage så meget ansvar?

Jeg har altid været ret pligtopfyldende, så at møde op, selvom der ikke var mødepligt, syntes jeg ikke var noget problem. Jeg følte også hurtigt, at hvis jeg missede noget undervisning, så vidste jeg mindre end de andre. Jeg syntes, det var svært stof - og det bliver sværere og sværere undervejs. Så for mig er det nødvendigt at komme til undervisningen, hvis jeg skal have en dybere forståelse af feltet. Det er heller ikke altid, at jeg får læst alle teksterne, så ved at komme til undervisningen får jeg indblik i, hvad det er, jeg ikke har læst, og hvor jeg kan finde de forskellige informationer.

Hvad synes du, er det mest interessante ved faget?

Det er virkelig svært at sige, for vi får hele tiden nye fag, som er så spændende, og som man bliver fanget af. Lige nu er jeg virkelig begejstret for et fag, som hedder Afasi. Det handler om erhvervede talevanskeligheder, det vil sige, hvis man har fået en hjerneskade og har skadet sprogcentret. Det er blandet andet interessant, fordi det har sådan en umiddelbar sundhedsfaglig vinkel. Det er noget, der har nogle store konsekvenser, og det synes jeg er spændende.

"Generelt er det fedt ved audiologopædi at føle, at man lærer noget, som ingen andre lærer. Man ved virkelig meget, som ingen andre har hørt om. Det er en ekspertviden, og det synes jeg er lidt sejt.

Men alle vores undervisere er enormt engagerede i lige præcis deres fag, og så får man helt lyst til at arbejde med netop det. Sådan er det med hvert eneste fag, synes jeg. Man kan bare mærke, at de brænder for det, og vores undervisning er krydret med mange personlige beretninger, hvilket gør, at det bliver meget personligt og tit også meget rørende. Vi har også haft nogle udefra på besøg - fx da vi havde om stammen, havde vi nogle, der stammede ude og holde foredrag om, hvordan det er at være stammer. Og så får man jo lyst til at hjælpe, man får lyst til at gøre alt, hvad man kan. Ligesådan med folk, der fx har fået en hjerneskade, eller børn der har forsinket sprogudvikling eller noget helt andet.

Generelt er det fedt ved audiologopædi at føle, at man lærer noget, som ingen andre lærer. Man ved virkelig meget, som ingen andre har hørt om. Det er en ekspertviden, og det synes jeg er lidt sejt.

Hvad synes du er det mest udfordrende ved studiet?

Det hårdeste er nogle gange at få alting til at gå op - altså både at nå at læse alt det man vil, at fordybe sig i faget, at komme til undervisningen, at have noget socialt ved siden af og måske også arbejde. Og så synes jeg, at eksamener er en udfordrende ting, for man vil jo bare gerne gøre det så godt, som man kan.

Det bedste er til gengæld helt klart, at man får lov at fordybe sig så meget i nogle bestemte fag. Det synes jeg er rigtig spændende og en dejlig forskel fra gymnasiet, hvor det hele foregik lidt mere overfladisk. Det er virkelig rart, at man nu selv har valgt, hvad man gerne vil lære.

Har I valgt forskellige specialiseringsgrene?

Nej ikke endnu. Senere på uddannelsen skal vi vælge nogle fordybelseskurser, hvor man også kommer i en længere praktik. Det har vi været allerede nogle gange nu i kortere tid, og dét lærer man rigtig meget af, altså at sidde overfor en klient. For det handler jo også meget om, hvilken rolle man skal indtage, når man er ude og behandle og rådgive. Det at tale er en rigtig stor del af os mennesker, så hvis man har problemer med det, er man ret sårbar og er ofte meget bevidst om, hvordan man fremstår.

Hvordan har selve undervisningen og arbejdsformerne været?

Vi har primært haft aktiv klasseundervisning, hvor man bliver opfordret og måske tvunget lidt ud i at deltage. Det synes jeg er rigtig rart, for ellers kan man godt sidde og falde lidt i staver. Jeg synes simpelthen, at man bliver mere motiveret af sådan en meget dialogisk undervisning, som vi har. Vi har altid undervisning i tretimers-blokke, som jeg synes er en meget tilpas længde. Der er mange af fagene, der så lægger lidt gruppearbejde eller lidt pararbejde ind, hvor man diskuterer stoffet eller en case.

Jeg kan godt lide, at der er mulighed for at kombinere flere forskellige arbejdsformer – én arbejdsmetode bliver hurtigt for ensformigt. Jeg kan fx godt lide, at man kan få lov at føle sig som en "rigtig studerende" og bare selv sidde og fordybe sig i stof. Men jeg kan også rigtig godt lide, når det stof så bliver bearbejdet i en gruppe, og igen at man så kommer til undervisningen og får bekræftet, at det, man er kommet frem til, er rigtigt. Så jeg synes, at en kombination af alle tre ting er den optimale arbejdsform. Det holder mig mere i gang.

Hvordan er studiemiljøet på audiologopædi?

Jeg er faktisk overrasket over, at det sociale fungerer så godt. Men jeg har også meldt mig ind i forskellige udvalg, og det tror jeg gør rigtig meget. Jeg føler virkelig, at jeg er en del af studielivet herude. Jeg var meget åben, da jeg startede herude, og jeg flyttede rundt det første halve år og havde ikke rigtig noget sted at bo, så KUA var mere min faste base, end mit hjem egentlig var. Det tror jeg også har gjort, at jeg meget føler, at jeg hører til her.

Jeg har tit lyst til at tage herud og læse, også selvom jeg ikke har undervisning eller skal mødes med en læsegruppe. Det er rart at se mennesker hver dag, og jeg ved, at hvis jeg går ind og henter en kop kaffe i ’Kaffebaren’ på instituttet, så møder jeg nogen, jeg kender. Jeg kan godt lide at gøre KUA til min arbejdsplads og have en lidt fast rutine med at komme herud, i stedet for at sidde alene derhjemme og forsumpe i mine bøger. Jeg synes, det er meget rart at have studie og fritid adskilt på den måde.

Generelt synes jeg, at der er enormt mange muligheder i studiemiljøet, hvis man opsøger dem og vil dem. Der er masser af arrangementer og udvalg, hvor man kan engagere sig med sine medstuderende. Man kan også altid selv starte noget op. Og det er der mange, der gør.

Ved du, hvad du vil bruge din uddannelse til fremadrettet?

Jeg har simpelthen ingen anelse endnu. Der er så mange muligheder - man kan arbejde med børn med talevanskeligheder, folk der stammer, folk der har fået hjerneskader osv. Dér hvor pengene ligger, er umiddelbart inden for høreapparatindustrien, hvor man arbejder med hørehæmmede. Vi bliver ved med at få nye fag, som er så spændende, at jeg slet ikke kan vælge. Men jeg har helt sikkert tænkt mig at tage kandidatuddannelsen også, for det er dér, man for alvor får mulighed for at fordybe sig, og det glæder jeg mig til.

Har du et godt råd til kommende studerende?

Engagér dig i noget socialt på studiet, for så bliver man også mere engageret i studiet som helhed.

Interviewet er fra 2013.