Studerende fortæller

Læs interviews med tre studerende på biologi:

 

Min niece på 2 år er dybt fascineret af små dyr. Et af hendes første ord var bænkebider og hun hopper og klapper i hænderne, når hun ser en myre. De fleste har haft det sådan som små. Biologer er folk der beholder denne fascination hele livet og som har en stor nysgerrighed for naturen. De undersøger den bare lidt mere detaljeret ved hjælp af f.eks. mikroskoper.

Biologi er læren om liv! Fra det der foregår i den mindste lille celle til de store økosystemer på hele kloden. Derfor er uddannelsen meget bred. De første to år kommer man rundt i alle krogene af studiet. Man beskæftiger sig med f.eks. zoologi, botanik, cellebiologi, biokemi, mikrobiologi, økologi, human fysiologi/anatomi, genetik, evolution og adfærdsbiologi; men også støttefag som kemi, matematik og statistik.

Det kan virke overvældende og til tider unødvendigt at have alle de forskellige fag, specielt hvis man fra starten har en idé om hvor man gerne vil ende. Efterhånden opdager man dog at alle fagene hænger sammen og danner et stort overblik, der er en god basis, når man senere i studiet skal specialisere sig.

Studieformen på universitetet kræver en hel del selvdisciplin. Der er ingen, der holder øje med om man møder eller læser til undervisningen. Det meste undervisning er forelæsninger, hvor man kun deltager passivt. Hos os er der samtidigt også mange øvelser, hvor man får en mulighed for selv at få fingrene i stoffet, -oftest i bogstavelig forstand. Det giver mulighed for at stille spørgsmål og diskutere tingene både med undervisere og andre studerende. Derudover er der en hel del ting man lærer bedst i naturen, og der er derfor en del ekskursioner af en eller flere dages varighed.

Derfor har jeg i løbet af de sidste tre år, udover at læse mange tykke bøger på engelsk, bl.a. hældt piskefløde i et vandløb, dissekeret torskemaver på en gyngende fiskekutter i Øresund, studeret larver på klipperne på Bornholm, kigget på dybhavsfisk fra grønland, talt muterede bananfluer, dissekeret en gris, samlet svampe i en skov i silende regn og stået med lup og studeret barken på et træ midt i en families skovtur.

Udover det faglige er der masser af muligheder for at få opbygget et socialt liv på studiet.

Biologernes fredagsbar, fodbold og forskellige andre sportsaktiviteter, foredrag, diverse udflugter ud i naturen for at se på svampe, planter, fugle, i zoologisk have osv... For ja, der er mange naturnørder på studiet og den indre biolog med islændersweater og gummistøvler har rig mulighed for at komme til at trives i bedste velgående. Men lad dig ikke skræmme. Det er et meget velfungerende studiemiljø og jeg har aldrig mødt så mange dejlige mennesker på samme sted før!

Jeg var fra starten meget i tvivl om, jeg skulle læse biologi eller medicin, men valget endte med biologien. Jeg fandt ud af, at det var vigtigt for mig at "vælge den store pakke" og ikke kun koncentrere mig om mennesker. Naturen har altid spillet en central rolle i mit liv og selvom man på universitetet læser tykke svære bøger, bevarer man samtidig kontakten med naturen. På trods af, at udsigterne til job er væsentlig bedre for læger end for biologer har jeg ikke fortrudt mit valg.

Studiet er umådeligt spændende og jeg er helt sikkert kommet på rette hylde.

 

 

Naturen har fascineret mig lige siden jeg var helt lille. Miljøets tilstand, klimaforandringer, biodiversitet og de enkelte organismers tilpasning til de omgivelser de lever i. Det var derfor helt naturligt, at jeg, nogle år efter gymnasiet, startede på biologistudiet på KU. Jeg fandt hurtigt ud af, at biologien spændte bredere end jeg havde forestillet mig - lige fra læren om den mindste celle i organismerne til store globale økosystemer.

Studiemiljøet på biologi er utroligt socialt og omfatter bl.a. en hyttetur og anden introduktion i den første studieuge. Derefter følges man med det samme hold de næste par år. Derudover er der en fed blanding faglige og ufaglige tilbud, som man kan benytte sig af i sin fritid. Fredagsbaren (biobar), fodboldhold, forskellige organisationer og faglige foredrag og diskussioner mellem studerende og undervisere er bare nogle eksempler.

Det kan godt virke overvældende med alle de fag, man har i løbet af de første 1½ år, men man finder hurtigt ud af, at fagene hænger sammen og danner en god basis for det videre studieforløb. Den sidste del af studiet er valgfrit og giver rig mulighed for at specialisere sig indenfor drømmeområdet.

Undervisningen er en god blanding af forelæsninger, øvelser og ekskursioner. Det er dog primært til øvelser og på ekskursioner, at man selv får lov at få fingrene i stoffet. I min studietid har jeg lavet utallige forsøg, og metoderne spænder lige fra at hælde fløde i en å til at mutere bananfluer.

Det der for mig er fascinerende ved biologien, er det brede fagområde og forståelsen for de processer, der foregår omkring os. Alle de forventninger, jeg havde til livet på et universitet, er for længst opfyldt, ligesom der er opstået mange nye forventninger og håb til de sidste år på biologi og tiden derefter.

Biologien er i den grad blevet relevant i vores samfund, og mange svære hurdler ligger og venter på at blive løst i fremtiden. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt min beslutning om at læse biologi og ser frem til at deltage i den yderligere forskning og forståelse af biologiens verden.

 

 

Skal jeg være biolog! Tanken havde kun strejfet mig svagt, indtil brevet fra Københavns Universitet dumpede ind af min brevsprække. Mit første valg var at blive arkitekt og bygge fantastiske bygningsværker, og på en måde kan man sige, at jeg aldrig har forladt den sti. I stedet for at lave dem selv, sidder jeg nu bag et mikroskop og studerer konstruktioner, der er blevet perfektioneret gennem millioner af år.

Adgangskravene, kemi B, fysik B og matematik B, som man kan læse om i diverse uddannelsesvejledninger, var samtidig også listen over nogle af de fag, der havde hængt mig langt ud af halsen i gymnasiet, men man vokser med opgaven, og man behøver absolut ikke være nogen haj til disse, for at kunne få lov til at studere biologi. Langt vigtigere er det måske, at det kribler i fingrene på en, både før og efter man har stukket hånden ned i en myretue.

En revurderet udgave af forudsætningerne kunne være: Du nyder lange vandreture i naturen, du er en gang imellem blevet fanget af dit kæledyrs besynderlige adfærd, og har funderet over, hvad den egentlig havde gang i, du kan måske lide filmen X-Men, fordi du bare synes, mutanter er for fede, du er vild med dyreprogrammer og tænder bare på at rende nøgen rundt i waders. Så har du en samling gode grunde til at vælge biologien.

En god ting ved biologistudiets opbygning er den basisviden, man tilegner sig, inden man egentlig skal til at specialisere sig. Studiet spænder bredt, og man bliver på basisårene, ud over botanikken og zoologien, præsenteret for flere forskellige fag; bl.a. biokemi, økologi, molekylærbiologi, genetik, evolutionsbiologi og humanbiologi. Derudover gør man en stor ting ud af det eksperimentelle, og mange af timerne foregår som øvelser i laboratorier eller ude i felten.

Universitet afviger en del fra den undervisningsform, du kender fra gymnasiet. Man bestemmer selv, om man vil møde op til forelæsningerne, hvilket kræver en smule selvdisciplin. Pensum bliver en hel del større, hvilket det første år først rigtigt gik op for mig, da vi nærmede os eksamen. Det kan synes svært i starten, og man kan nemt føle, at man drukner i alle sine bøger. Når det sker, kan den eneste løsning nogen gange være, at smække bøgerne i og rende skrigende ud af døren, og det er her vores studiemiljø kommer ind i billedet. Her er skabt et pusterum, som giver mulighed for gennem foredrag, ekskursioner, sportsaktiviteter og naturligvis biobar (biologernes fredagsbar) at møde andre studerende, som man kan placere sig i samme båd med, og som kan hjælpe en videre.

Jeg læser nu på 3. år og er ikke i tvivl om, at jeg har valgt det rigtige, min interesse for biologien er kun steget år for år. Fascinationen for liv har vel altid været der, fra jeg som helt lille for første gang så en hund eller en blomst og klappede i mine små hænder. I dag klapper jeg bare højere og hårdere.