Hvorfor læse datalogi? 

Datalogi er for dig, som kunne tænke sig at bygge fremtidens sociale netværk, analysere store datamængder eller udvikle 3D-spil. Du får kompetencer indenfor softwareudvikling, algoritmer, computersystemers opbygning, interaktionsdesign og matematik. Viden du kan bruge i udvikling af software til fx robotter, computerspil og nye programmeringssprog.

Hvad kan jeg blive med datalogi? 

Som datalog bliver du efterspurgt i det private erhvervsliv. Det kan være som programmør eller udvikler i højteknologiske virksomheder, i spil- og underholdningsbranchen, i finansvirksomheder eller i medicinalindustrien. Du kan også få job i den offentlige sektor, hvor du kan arbejde med bl.a. IT-sikkerhed, dataanalyse eller sundhedsteknologi.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Bacheloruddannelsen i datalogi er en 3-årig uddannelse. Den er bygget op med et fælles første år, hvorefter du vælger én af tre specialiseringer. De tre specialiseringer – en generel profil i datalogi, en specialisering i Data Science og en gymnasierettet specialisering – giver adgang til en bred vifte af kandidatuddannelser både i Danmark og i udlandet. Læs om specialiseringerne nederst på denne side.

Undervisning

Datalogiundervisningen består af forelæsninger, øvelser og rapportopgaver.

Forelæsningerne holdes for store hold med op til 450 studerende, mens øvelserne foregår på hold med cirka 25 studerende under vejledning af en ældre studerende (instruktor). Ved forelæsningerne gennemgås teorien af en underviser, mens øvelserne bruges til at uddybe dele af teorien, til opgaveregning og til arbejde med rapportopgaverne, som bidrager med praktisk erfaring og forståelse.

Projektarbejde udgør en vigtig del af uddannelsen, så du vil deltage i projektgrupper og få studierelaterede netværk undervejs i forløbet.

Opbygning

På uddannelsens første år følger du fem obligatoriske fag fordelt på fire blokke. Hver blok varer i otte uger og afsluttes med eksamen. Det første år fokuserer på basiskundskaber og giver dig et bredt datalogisk fundament og en forståelse for hver af specialiseringerne.

Indholdet på andet og tredje år bestemmes af den specialisering, du vælger. På tredje år er der plads til valgfrihed, og her ligger også det obligatoriske bachelorprojekt.

Valgfrihed på uddannelsen

Du kan vælge at bruge uddannelsens valgfrie del på mange forskellige måder:

  • Du kan tage kurser, der hører til en anden specialisering end den, du har valgt. Hvis du fremrykker dit bachelorprojekt til efteråret (blok 1 og 2) på tredje år, har du mulighed for at tage op til fire kurser fra en anden specialisering.
  • Du kan tage kurser inden for fx robotstyring, logik, projektledelse, IT-sikkerhed og virtual reality.
  • Du kan med fordel kombinere med kurser fra et andet fag, fx med henblik på at anvende datalogi på problemer fra et andet fag. Det kan fx være et matematisk kursus om kvanteberegninger. Du kan være med i et virksomhedsprojekt eller tage et kursus i innovation, hvis du overvejer at starte egen virksomhed.

 

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

Specialiseringer

I slutningen af første studieår skal du vælge, hvilken af de tre specialiseringer, du ønsker at læse resten af uddannelsen:

 

Den generelle profil i datalogi dækker alle hovedområder af datalogi, giver dig rig mulighed for at afdække dine personlige præferencer, og forbereder dig til at specialisere dig inden for stort set alle emner på kandidatuddannelsen. Selv uden en kandidatuddannelse giver den generelle profil et godt grundlag for at arbejde med IT.

Den generelle profil i datalogi, inkl. det første års grundkurser, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

Film om Data Science specialiseringen.

På specialiseringen i Data Science lærer du at indsamle, analysere, klassificere og visualisere store mængder data ved at bruge metoder som machine learning og statistisk analyse.

Der er mange jobmuligheder, fx inden for optimering af søgemaskiner eller robotteknologi. Du kan arbejde strategisk med at lave økonomiske forecasts og med finansteknologi. Du kan anvende din dataviden til at optimere salg og marketing eller inden for sprogteknologi. Og du kan også stile efter en forskningsbaseret karriere, fx inden for medicinsk billedbehandling eller bioinformatik.

Specialiseringen, inkl. det første års grundkurser, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

Denne specialisering er tiltænkt dig, der har ambition om at blive underviser i gymnasiet, HTX eller på en professionshøjskole. Du kombinerer datalogi med et sidefag, så du får undervisningskompetence i informatik og et andet gymnasiefag. Specialiseringen leder naturligt videre til den gymnasierettede kandidatuddannelse i datalogi.

Nogle sidefag har fagligt overlap med datalogi – det giver dig mulighed for kun at tage det ene af to overlappende kurser, og dermed får du plads til valgfrie kurser.

Specialiseringen, inkl. det første års grundkurser, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

En snak om uddannelsen i datalogi

Til Åbent Hus kunne du møde Emma og Emily, som læser datalogi. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i datalogi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Bacheloruddannelsen i datalogi giver dig solide teoretiske og praktiske kompetencer indenfor IT, som er eftertragtede i mange forskellige brancher.

Du kan gå i forskellige retninger på uddannelsen ved at vælge specialisering og valgfrie kurser. Som færdiguddannet har du rig mulighed for både at læse videre på en kandidatuddannelse eller gå direkte ud i arbejde.

Som datalog får du kompetencer indenfor softwareudvikling, algoritmer, computersystemers opbygning, interaktionsdesign og relevant matematik.

Som færdiguddannet bachelor i datalogi kan du:

  • løse teoretiske og praktiske problemer på baggrund af en stærk datalogisk faglig ballast og erfaring.
  • udvikle avanceret software inden for alle anvendelsesområder – fra robotter og computerspil til udvikling af nye programmeringssprog eller metoder til programudvikling. Du har lært alle aspekter af processen, fra idé og behovsanalyse til design, implementering og afprøvning.

Efter dit første studieår skal du vælge en specialisering, som giver dig yderligere kompetencer:

Den generelle profil lærer dig om informationssystemer og programmeringssprog. På specialiseringen i data science får du kompetencer i machine learning og statistisk databehandling. Den gymnasierettede specialisering giver dig didaktiske kompetencer samt et sidefag, der er et andet gymnasiefag. 

Læs mere om uddannelsens opbygning, undervisning og specialiseringer >>

 

Med bacheloruddannelsen i datalogi er det oplagt, at du læser videre på en 2-årig kandidatuddannelse eller en 4-årig erhvervskandidatuddannelse. På Københavns Universitet har du mulighed for at søge ind på nedenstående kandidatuddannelser. Alle kandidatuddannelserne er engelsksprogede:

Der er også mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelser på andre universiteter i Danmark eller i udlandet.

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

 

Dataloger har altid haft høje lønninger og lav arbejdsløshed. Med en bacheloruddannelse i datalogi bliver du efterspurgt i det private erhvervsliv, fordi du har de fundamentale kompetencer, der er behov for. Det kan være som programmør eller udvikler i højteknologiske virksomheder, i spil- og underholdningsbranchen, i finansvirksomheder, i medicinalindustrien eller i konsulentbranchen.

Du kan også få ansættelse i den offentlige sektor, hvor du kan arbejde med bl.a. IT-sikkerhed, dataanalyse og -visualisering, sundhedsteknologi og finans-IT.

Du kan desuden blive forsker, underviser eller starte egen virksomhed.

 

Ja, det kan du.

Efter endt kandidatuddannelse kan du fortsætte med en ph.d.-uddannelse, der leder mod stillinger inden for forskning og uddannelse på universiteter eller forskningscentre.

 

Det kan du blive som datalog

Dennis er kandidat i datalogi fra Københavns Universitet og arbejder hos IBM.

Det kan du blive som datalog - Kristine

Se hvad du kan blive som kandidat i datalogi fra Københavns Universitet. Kristine er softwareudvikler hos 3Shape.

Det kan du blive som datalog - Jakob

Jakob er kandidat i datalogi fra Københavns Universitet og arbejder som gymnasielærer på Gladsaxe Gymnasium.

Studieliv

Datalogisk Institut (DIKU) på Københavns Universitet er berømt for dets helt unikke studieliv. Lige fra instituttets fødsel har de studerende stået i spidsen for at skabe en række foreninger og traditioner, som er med til at skabe sammenhold mellem de studerende på tværs af årgange, og som også knytter mange tidligere studerende til studiet.

Især ét sted på Datalogisk Institut fungerer som samlingssted for alle de studerende – kantinen. I kantinen på 2. sal i DIKU’s gamle bygning sidder de studerende og arbejder, næsten i døgndrift. Kantine er universitetets eneste studenterdrevne kantine – derfor minder atmosfæren i kantinen også lidt om et kollegies fælleskøkken. Det er stedet, hvor alle årgangene mødes og snakker, spiser og hygger, arbejder og slapper af.

Læs interviews med studerende fra Datalogi >>

De sociale foreninger

 

Caféen? er den fælles fredagsbar og lektiecafé for alle uddannelser på fakultetet, men de frivillige studerende, der driver Caféen? kommer hovedsageligt fra datalogi- og fysikstudierne. Udover den ugentlige fredagsbar bliver der også afholdt en række andre arrangementer såsom temafester, koncerter med live musik, julefrokoster, grillaftener, spilleaftener, fællesmiddage og meget mere.

Find Caféen på Facebook

 

 

En gruppe frivillige studerende og forskere har netop startet en lokalafdeling på DIKU af de populære Coding Pirates, som har til formål at lære børn og unge at programmere. Det foregår hver onsdag aften kl. 17.00-19.00 og bagefter mødes de frivillige i kantinen til fællesspisning og hygge.

Læs mere om Coding Pirates på deres hjemmeside. 

 

 

DIKU Fagråd repræsenterer DIKU's studerende i Instituttets undervisningsudvalg og på fakultetsniveau. Derudover er fagrådet også en samleforening for alle de sociale foreninger på DIKU – det er fx gennem fagrådet der tages beslutning om, hvilke sociale foreninger der skal nyde godt af den årlige pengepose fra fagforbundet Prosa. 

Find DIKU Fagråd på Facebook

 

 

DiCon er DIKU's brætspilsgruppe. DiCON er centreret omkring det halvårlige event af samme navn, hvor man samles og spiser noget mad, hvorefter der resten af dagen spilles en masse forskellige brætspil, som folk har taget med.

I DiCON handler det om at have det sjovt og om at få prøvet kræfter med en masse forskellige brætspil. Om du er til Ludo, Risk eller noget helt tredje, så er DiCON det rigtige sted at komme og spille det.

Find DICON på Facebook.

 

 

DIKUrevy er en stolt tradition, der har eksisteret siden 1973. Som deltager i revyen er der mulighed for at prøve kræfter med skuespil, sang og dans (for at være på scenen skal du havde taget mindst et datalogisk kursus). Vi har live band, teknik og fantastiske backstagefolk, som du selvfølgelig også kan være en del af (dette er uden krav). Revyen bliver afholdt i Blok 4, men bliver arrangeret hyggelige skrivemøder og sociale sammenkomster i løbet af hele studieåret. Revyen er et fællesskab, hvor hygge og kreativ udfoldelse er i højsæde. Så hvis du er interesseret i at blive en del af holdet, så find os på Facebook. I DIKUrevyen er der plads til alle.

Læs mere om DIKUrevyens begyndelse tilbage i 1973 i denne artikel.

Find DIKUrevy på Facebook.

 

 

Den årlige skitur er en populær tradition på DIKU. I perioden op til turen bliver der typisk arrangeret hyggelige arrangementer, hvor vi spiser sammen, drikker nogle øl eller ser film, så deltagerne kan lære hinanden at kende, og der bliver også sørget for fælles madlavning og hygge til busturen.

 

 

Kantinebestyrelsen er en gruppe frivillige studerende, som sørger for, at alt er rent og ordentligt i kantinen. Bestyrelsen har ansvar for kantinens regnskab, udlejning, opfyldning af automaterne og buffeten. Målet er at sikre, at kantinen kan blive ved med at være studenterdrevet og at holde priserne lave.

Kantineforeningen står for nogle af DIKU's vigtigste traditioner. Kantinen holder hvert år sidst i november en klippeklistre-dag, hvor der trakteres med gløgg og julegodter til alle dem, som kommer og hjælper med at pynte kantinen op til jul. 

Det er også kantinen, der står for den årlige julefrokost sidst i december, hvor tidligere og nuværende studerende samt instituttets forskere spiser, drikker og danser natten lang.

Find Kantineforeningen på Facebook.

 

 

Pwnies er KU's hackergruppe. Vi er en gruppe som engagerer sig i it-sikkerhed og deltager i diverse 'capture the flag' hacking konkurrencer. Vi mødes i vores lokale hver torsdag kl. 17, hvor vi spiser, hygger og hacker sammen. 

Find Pwnies på Facebook.

 

 

RusKursusGruppen (RKG) står for den årlige afholdelse af rusture og andre sociale arrangementer. Gruppen består af ca. 50 frivillige, der over sommerferien mødes og planlægger turene, herunder teambuilding aktiviteter, lege og fester. Resten af året står gruppen for afholdelse af fester og sociale arrangementer, såsom Bannerfesten, Førsteårsfesten, 1. maj og eksamensfester i slutningen af hver blok.

RKG tager på flere hyggelige hytteture, hvor vi uddanner os til vejledere og lærer hinanden bedre at kende.
Som vejleder får man et stærkt netværk på studiet, og lærer en masse seje mennesker at kende. Vejlederne sørger for at de nye studerende falder godt til på studiet, og lærer DIKU’s traditioner og sange.

Vi optager nye vejledere i løbet af blok 3 og 4, og har en årlig introaften først i december.

 

Datalogi dagbogsvideo

Anne fortæller om sit liv som studerende på bacheloruddannelsen i datalogi.

Hvordan er det at læse datalogi?

Studerende og undervisere fortæller om datalogi-studiet på Københavns Universitet.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Når det bliver hårdt, er jeg rigtig glad for, at jeg er så involveret. Det holder motivationen oppe. Der er altid hjælp at hente. Det er et hårdt studie, og det kompenserer vi for ved at være der for hinanden.

Jo, studerende på datalogi, fra KU Studieliv podcasten
Jo dansk KU podcast

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på datalogiuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

Hvordan er det at læse datalogi?

Se et kort interview med Pil Molbech og Max Kragballe, der begge læser Datalogi på Københavns Universitet.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

 

 

 

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.

Du har to kurser samtidig i hver blok. Nogle af kurserne strækker sig over to blokke (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • skriver opgaver og rapporter
  • løser regne- og programmeringsøvelser
  • læser undervisningsmateriale og ser videoer
  • laver gruppearbejde

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

 

Lignende uddannelser