Moduler - Bachelor i filosofi – Københavns Universitet

Beskrivelse af uddannelsens moduler

Pensum og indhold i modulerne varierer fra år til år, men her på siden kan du få en idé om typiske hovedemner i de enkelte moduler. Generelt gælder det for hele studiet, at fokus er på kritisk analyse af filosofiske tekster, dels nutidige tekster og dels filosofihistoriske tekster. De filosofiske tekster, der gennemgås og diskuteres i modulerne, er ofte på engelsk, men der vil også være tekster på dansk. Du skal forvente, at teksterne er svære og tidskrævende at læse og sætte sig ind.

Modul 1: Etik og politisk filosofi

Modulet giver en indføring i centrale etiske teorier som nytteetik (utilitarisme, konsekventialisme), pligtetik (deontologi), kantiansk inspirerede teorier om etik (kontraktualisme) og aristotelisk inspirerende former for moderne dydsetik. Gennemgangen fokuserer på, hvad disse teorier mere præcist hævder, deres begrundelser og de teoretiske udfordringer, der knytter sig til teorierne. Diskussioner kan typisk tage afsæt i konkrete problemstillinger (abort, global fattigdom, krig) eller filosofiske tankeeksperimenter. Politisk filosofi er de generelle filosofiske overvejelser over, hvad der karakteriserer et retfærdigt samfund. I modulet vil fokus typisk være på spørgsmål om fordelingsretfærdighed (hvordan bør ressourcerne i et samfund fordeles, hvilken form for lighed er værd at efterstræbe), spørgsmål om pluralisme og multikulturalisme (bør et samfund stille forskellige kulturer lige?), spørgsmål om frihed (hvordan skal vi forstå begrebet frihed?), spørgsmål om feminisme (hvad er reel ligestilling, bør vi have positiv særbehandling?), spørgsmål om global retfærdighed (hvordan bør ressourcer fordeles på globalt plan, hvad skylder de velstående lande verdens fattige?), spørgsmål om politisk legitimitet (hvornår er politisk autoritet legitim, bør staten være neutral?). Kurset har hovedvægten på den nutidige systematiske diskussion i anglo-amerikansk filosofi. Teksterne i kurset er typisk engelsksprogede indføringer i de centrale teorier i etisk teori og politisk filosofi, og et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle filosofiske diskussion.

Modul 2: Antikkens og middelalderens filosofi

Modulet giver en indføring i de tænkere, der har haft størst betydning for udviklingen af den europæiske filosofi. I kurset læses tekster af førsokratikerne, Platon, Aristoteles, stoikerne, epikuræerne, skeptikerne, Plotin, Augustin, Averroes og Aquinas. Den europæiske filosofi modtog også påvirkninger udefra, og undervisningen præsenterer påvirkningen fra klassisk arabisk filosofi ved hjælp af teksterne af Averroes. Disse filosofihistoriske tekster omhandler forskellige emner inden for filosofien, såsom naturfilosofi, metafysik, bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori, etik og politisk filosofi. Modulet er filosofihistorisk, dvs. at der fokuseres på at forstå de historiske tænkere i forhold til deres samtid og i forhold til den filosofihistoriske udvikling. Hvor det er relevant, forbindes filosofihistorien med aktuelle filosofiske diskussioner. Det centrale i kurset er dog analyse og fortolkning af originaltekster, der læses i dansk eller engelsk oversættelse.

Modul 3: Argumentationsteori og metode 

Det centrale i dette modul er at forstå og analysere, hvordan argumenter, logisk tænkning og sprog fungerer. Kurset giver en indføring i argumentationsteori, som er de teoretiske overvejelser over, hvad der gør de argumenter, vi bruger til daglig, til gode argumenter. Kurset baserer sig på en grundbog og øvelser.

Modul 4: Valgfag 1 - Formel logik eller Anvendt filosofi

Formel logik

Kurset giver en indføring i formel logik, som er studiet af ræsonnementers formelle strukturer. Kurset baserer sig på en grundbog og øvelser.

Anvendt filosofi

Formålet med modulet er at give en fornemmelse af, hvordan filosofi anvendes på konkrete problemstillinger. I kurset gennemgås en række temaer i anvendt filosofi med udgangspunkt i nutidige filosofiske tekster. Oplagte emner for anvendt filosofi er spørgsmål om abort, aktiv dødshjælp, genetisk forbedring af mennesker, virksomheders sociale ansvar, klimaetik, demokrati, krig, sexualetik. Hvad der bliver fokuseret på, skifter fra år til år, og det kan være problemstillinger i anvendt filosofi hentet fra moralfilosofi, politisk filosofi, metafysik, videnskabsfilosofi, bevidsthedsfilosofi, erkendelsesteori og logik. I modulet skriver den studerende en opgave, og modulet vil også have fokus på at understøtte skriveprocessens forskellige faser: afgrænsning af problem, målgruppeovervejelser, identifikation af relevant litteratur, opgavestruktur, fremstillingsform. Her vil indgå feedback og præsentation af projektet for kursets øvrige deltagere.

Modul 5: Renæssancens og nyere tids filosofi

Modulet giver en indføring i den nyere tids filosofi gennem en læsning af filosoffer som Descartes, Elisabeth af Bøhmen, Hobbes, Spinoza, Leibniz, Hume, Rousseau, Kant, Wollstonecraft, Hegel, Marx og Nietzsche. Gennemgangen tager udgangspunkt i læsning af klassiske værker, som læses i uddrag og analyseres i deres historiske kontekst. Kurset begynder med renæssancens kritik af middelalderens filosofi og slutter med Nietzsches kritik af den vestlige tænknings moralforestillinger. Kursets fokus er på både praktisk (moralfilosofi, politisk filosofi) og teoretisk filosofi (erkendelsessteori, metafysik). Etableringen af et nyt vidensbegreb og metafysikkens funktion undersøges på den ene side, og udviklingen af moderne statsteorier og moralbegrundelse på den anden side. Blandt andet fokuserer kurset på følgende spørgsmål: Hvad blev betragtet som filosofiens korrekte metode? Hvordan blev stat og regering begrundet? Hvad blev forstået med "Gud"? Hvorfor havde mænd og kvinder ikke samme rettigheder? Hvad blev betragtet som metafysikkens opgave? Hvordan kan moral begrundes?

Modul 6: Erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi

Modulet fokuserer på fundamentale diskussioner i erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi. Erkendelsesteori angår generelt spørgsmålet om, hvad det vil sige, at man ved noget, til forskel fra at man blot har en overbevisning eller formodning. Hvad er forholdet mellem vores viden og vores umiddelbare sanseoplevelser? Hvis en person kun har direkte adgang til egne, subjektive sanseoplevelser, hvordan kan vi så vide, at den ydre verden eksisterer? Kan vi vide, at andre individer har et mentalt liv? Bevidsthedsfilosofi drejer sig generelt om bevidsthedens eller det mentales natur. Er vores tænkning og bevidsthed blot et produkt af hjernefunktioner, eller er der afgørende forskelle på bevidstheden og hjernen? Hvad er årsagen til mine handlinger, mine tanker eller min hjerne? Er der plads til subjektive oplevelser, følelser og selvbevidsthed i en fysisk verden, sådan som naturvidenskaben beskriver den? Teksterne i modulet er typisk engelsksprogede indføringer i de centrale teorier i erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi samt et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle filosofiske diskussion.

Modul 7: Fænomenologi, hermeneutik og dekonstruktion

Modulet giver en indføring i centrale tænkere og skoler i filosofien på det europæiske kontinent, herunder f.eks. Husserl, Heidegger, Gadamer, Derrida, Arendt, Levinas, Foucault og Agamben. Temaer, som diskuteres af de nævnte filosoffer, er forholdet mellem videnskab og livsverden, forholdet mellem sproget som kommunikationsform og sproget som digtning. Temaer kan også være krop og perception, mytens og religionens mening efter Guds død, definitionen af frihed og ansvar, eller politikkens transformation til biopolitik. 

Modul 8: Sprogfilosofi og videnskabsfilosofi

Sprogfilosofi

Modulet giver en indføring i filosofiske teorier om sproglig mening og andre aspekter af sprogets virkemåde, som er blevet analyseret af bl.a. Frege, Russell, Austin, Searle og Grice. Hvad er sproglig mening, og hvordan får sprog mening? Hvad er forholdet mellem sprog og virkelighed? Hvordan afhænger sproglig mening af talerens hensigter og af sproglig praksis? Hvad er forholdet mellem sproglig mening og det, vi bruger sprog til, f.eks. når vi taler med hinanden, udtrykker ønsker, giver ordrer, eller afgiver løfter? Teksterne i modulet er typisk engelsksprogede indføringer i de centrale teorier i sprogfilosofi samt et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle filosofiske diskussion.

Videnskabsfilosofi

Modulet giver en indføring i naturvidenskabernes, samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskabers filosofi. Centrale spørgsmål er bl.a. hvad der karakteriserer naturvidenskabelig erkendelse til forskel fra f.eks. samfundsvidenskabelig eller dagligdags viden? Findes der en uafhængig virkelighed, som videnskaben beskriver, eller er det vi kalder virkeligheden, snarere et produkt af videnskabens undersøgelsesmetoder? Hvad er en naturlov? Hvornår er noget en god forklaring, og hvornår er det ikke? Er intelligent design en lige så god forklaring på livets oprindelse, som evolutionsbiologiske forklaringer er? Hvilken rolle bør videnskabelig viden spille i politiske beslutninger? Teksterne i kurset er typisk engelsksprogede indføringer i videnskabsfilosofi samt et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle filosofiske diskussion.

Modul 9: Valgfag 2 - Metafysik eller Filosofisk æstetik

Metafysik 

Metafysik omfatter traditionelt en vifte af spørgsmål, som har at gøre med tings mest fundamentale væsen eller natur. Et klassisk metafysisk problem er spørgsmålet om fri vilje. Kan vi have fri vilje, hvis alle begivenheder samtidig er kausalt bestemt af forudgående begivenheder? Er det mentale (vores bevidsthed) blot manifestationer af noget fysisk, eller er det mentale noget særskilt ikke-fysisk? Afspejler vores begreber, f.eks. begrebet hund, en særlig essens eller en særlig naturlig klasse af ting, eller er det bare en samlebetegnelse, som det er bekvemt for os at have? Andre centrale metafysiske spørgsmål om den fundamentale natur af tid og rum, eksistens, mulighed, nødvendighed, identitet og sandhed kan også indgå. I modulet kan kun fokuseres på et lille udvalg af disse emner, og udvalget vil skifte fra år til år og afhænge af den enkelte underviser.

Filosofisk æstetik

Modulet giver en indføring i æstetik. Den filosofiske æstetik i snæver forstand går historisk set tilbage til midten af 1700-tallet, men der findes også en aktuel nutidig diskussion af kunstværkers ontologi og kunsterfaringens natur. Den filosofiske æstetiks historie kan klassificeres i ”præmoderne” ansatser i oldtiden (Platon, Aristoteles) over ”modernitetens” æstetik (Hume, Kant, Hegel) frem til den ”postmoderne” kritik af specielt ”modernitetens” antagelser. Modulet kan omfatte dels en historisk gennemgang af de nævnte klassikere og en kritisk stillingtagen til forskellige forenklede redegørelser for denne historie – herunder skellet ”præmoderne”, ”moderne” og ”postmoderne”. Modulet omfatter også typisk fokus på en række udvalgte æstetiske fænomener, som vil blive behandlet såvel historisk som systematisk, f.eks. begreberne om ”det sublime”, ”det skønne” og ”den æstetiske dømmekraft”, kunstværkers ontologi og kunsterfaringens natur.

Modul 10: Valgfag 3 - Metaetik eller Værklæsning

Metaetik 

Modulet giver en indføring i centrale problemstillinger inden for metaetik. Metaetik er de filosofiske overvejelser om etikkens status. Kan etiske vurderinger være rigtige eller forkerte, eller er etiske vurderinger blot subjektive holdninger, som er udtryk for talerens følelser? Hvis etiske vurderinger blot er subjektive holdninger, er ethvert forsøg på at føre en rationel diskussion af et etisk spørgsmål så meningsløst? Hvis etiske vurderinger kan være rigtige eller forkerte, hvordan finder vi så frem til korrekte vurderinger? Er det noget, vi kan se, lige som vi kan se farver (moralske overbevisninger ses som analoge til perception af sekundære sansekvaliteter)? Eller kan vi rationelt frembringe argumenter for etiske vurderinger, i stil med det man kan i matematik? Er etiske normer relative, som mange mener, således at et sæt af etiske normer er korrekte for os i vores kultur, men et andet sæt af normer er korrekt i andre kulturer? Teksterne i kurset er typisk engelsksprogede indføringer i videnskabsfilosofi samt et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle filosofiske diskussion.

Værklæsning

I dette modul arbejdes der med en større filosofisk kilde med kanonisk status i den filosofiske tradition, typisk en bog som har haft stor betydning i filosofihistorien eller i nyere filosofi. Arbejdet med kilden foregår med anvendelse af relevante redskaber i form af kommentarer, leksika og sekundærlitteratur. Der skabes et overblik over den valgte kildes komposition, dens centrale filosofiske problemer og argumenter, med henblik på at den studerende kan give en præcis og veldokumenteret redegørelse for filosofiske begreber, teorier, problemer og argumenter ud fra den sammenhæng, hvori de præsenteres i det valgte værk. Kilden inddrages på originalsproget med henblik på at foretage en kritisk fortolkning af kildens begreber, teorier og argumenter, herunder at forholde sig kritisk til oversættelser af centrale udtryk og begreber i den originale tekst.

Modul 11: Bachelorprojekt

Bachelorprojektet er en selvstændig opgave, som du skriver med en vejleder. Som en del af processen skal du afgrænse et mere præcist problem, søge relevant litteratur, give en kritisk fremstilling af udvalgte dele af litteraturen. Du bestemmer selv (i samråd med din vejleder), hvad den centrale problemstilling i din opgave mere præcise skal være, og du mødes jævnligt med din vejleder for at drøfte indholdet og få feedback. Opgaven kan skrives alene eller i grupper.