Studerende fortæller

Læs interviews med fire studerende på geografi og geoinformatik:

 

Kasper Bonde Niebe, studerende på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik

Hvorfor valgte du at læse geografi?

Jeg har altid interesseret mig for klima og mennesker, og mit mål har været at gøre en forskel i verden.

I gymnasiet troede jeg, at det var bygningsingeniør, jeg skulle være. Så skulle jeg være byggematador og bygge bæredygtige og solide bygninger. Men i mit sabbatår var jeg på en japansk højskole, og her fik jeg øjnene op for, at geografi kunne være noget for mig. Højskolen handlede egentlig ikke som sådan om geografi, men der var en filosof på højskolen, der holdt foredrag om fødevareproduktion i USA og også viste filmen ”Food Inc.”. Foredraget og filmen vakte min interesse for klima og fødevareproduktion.

Jeg havde og har stadig en meget stor drivkraft mod at forandre verden og forstå hvordan verden hænger sammen i et globalt perspektiv. Da jeg skulle til at undersøge, hvad jeg skulle læse, fandt jeg ud af at geografi bl.a. handler om fødevareproduktion og klimaforhold, så det gik op for mig, at dette fag kombinerede mine interesser på en rigtig fin måde.

Hvordan er det at læse på universitetet i forhold til gymnasiet?

På universitetet er der meget større ansvar hos den studerende for at komme til undervisningen og læse de tekster, der skal læses. Der er ikke nogen, der noterer fravær i undervisningen, og der er ingen terminsprøver eller standpunktskarakterer, så ansvaret for at lære noget ligger fuldstændigt hos den studerende.

Noget andet der er anderledes fra gymnasiet, er det sociale liv på studiet. De sociale aktiviteter er nemlig noget, som de studerende selv tager initiativ til på studiet, hvorimod det især var lærerne, der satte det i gang i gymnasiet. Ligesom med det faglige er det sociale altså også noget, som man selv har ansvar for, og hvor det er ens eget engagement og initiativ, der driver det.

Hvordan foregår undervisningen på geografi?

Et studieår er delt op i fire blokke, som alle afsluttes af en eksamen. Så man har eksamen fire gange om året, men det betyder også, at man har få fag af gangen, man skal koncentrere sig om, og det kan jeg godt lide.

På studiet har vi forelæsninger som er envejs-undervisning i et auditorium, og disse forelæsninger bliver kombineret med øvelsestimer inden for det samme emne. I øvelsestimerne er vi inddelt i mindre hold, hvor vi skal løse opgaver, og der er en vejleder til at hjælpe os. Det er en god idé at kombinere forelæsninger med øvelsestimer på den måde, synes jeg, fordi man via øvelserne får afprøvet det, man har lært i forelæsningerne.

Der er også mange feltture på geografi. Her er vi ude og undersøge verden – det kan være jordprøver, vand- og vindundersøgelser, interviews med mennesker, osv. Jeg skal snart afsted på kulturgeografisk feltkursus, og her skal vi undersøge hvilken betydning, det har haft for landbruget, at Lejre kommune har besluttet at føre en ”100% økologi”-politik.

Vi har ikke defineret projektet færdigt endnu, men jeg regner med, vi kommer til at interviewe nogle landmænd i kommunen om, hvordan de har omlagt deres produktion til økologi – og snakke med landmænd der har valgt ikke at omstille sig til økologi. Det glæder jeg mig til at undersøge.

Hvordan er studiemiljøet på geografi udover undervisningen?

Der er et rigtig godt miljø på studiet med mange aktiviteter og arrangementer. Der er mange, der bl.a. interesserer sig for økologi og den globale verden., og som rejser ud med studiet på feltture, i praktik, udveksling osv.

Derudover er der flere foreninger på studiet, så der er meget at tage sig til efter undervisningen. Fx er jeg med i Geofagrådet, som er den politiske forening, hvor studerende både fra geografi og geologi sammen diskuterer, hvordan studierne er sat sammen, og hvordan vi kan forbedre de vilkår, vi studerer under, osv. Jeg er også med i festudvalget på geografi, og så synger jeg i Geokoret, som også er på tværs af geografi og geologi.

Geografi holder til på Øster Voldgade 10, hvor også geologi har hjemme, så det er derfor, vi har mange fælles aktiviteter. Derudover er jeg også rusvejleder, så jeg er med til at byde de nye studerende velkommen til sommer.

Er der et særligt emne inden for geografi, som du synes
er særligt spændende?

Jeg synes, der er rigtig meget, der er spændende inden for geografi, så jeg ved endnu ikke præcis hvilken retning, jeg vil gå i. Det er et meget bredt fag, hvor man kan kombinere emner, og forstå de forskellige områder på tværs.

Fx fødevareproduktion, som er det, der har optaget mig meget lige fra starten. Fødevareproduktion er i høj grad afhængig af klima- og miljøforhold og har også stor indflydelse på miljøet men er samtidig også en væsentlig handelsvare på globalt såvel som lokalt plan og har stor betydning for kulturen overalt i verden. Alle skal jo have mad på bordet! Faget geografi er der, hvor mennesker og natur mødes.

Da jeg gik i gymnasiet, var jeg meget optaget af, hvad jeg skulle bruge min uddannelse til senere, og hvad jeg gerne ville lave resten af mit liv. Det er jeg ikke længere. Nu er jeg mere optaget af, hvad jeg godt kan lide at lave lige nu og her.

Jeg har siden gymnasiet skiftet mening flere gange om, hvad der er mit drømmejob, og det kommer jeg sikkert også til at gøre under og efter studiet. Der er ikke nogen, der kan forudse, hvor man ender henne, så man kan lige så godt udnytte de muligheder, man har lige nu.

 

 

At det var geografi, som skulle blive mit fag, stod ikke klart for mig den dag, jeg fik trykket studenterhuen på hovedet. Efter mange overvejelser fik jeg dog formuleret mit vigtigste udvælgelseskriterium: Mit studium skulle give mig mulighed for at kombinere mine interesser for både natur og samfund. Jeg havde lyst til at finde et studium, som var vidtfavnende og så verden "lidt fra oven". Mit valg faldt på geografi - og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.

Det har været en stor og spændende udfordring for mig at navigere i et bredt fag, der indeholder elementer fra flere fag-felter. Nu er mit fokus snævret ind, og jeg er i gang med at specialisere mig indenfor samfundsgeografien og vil lægge en nordisk profil på mit studie bl.a. gennem et udlandsophold på Tromsø Universitet og tilvalgsfag på Eskimologi og Arktiske Studier.

Geografi er ikke en videnskab, der giver lette løsninger, men fagets styrke er netop, at det er tværfagligt og synliggør, at der er mange forhold, som skal sammentænkes, før vi kan håbe på at forstå lidt mere af verden.

Det vi læser om, kan vi genfinde udenfor universitetet, og gennem ekskursioner og feltarbejde kan vi få lov til at se resultaterne af nogle af de processer, vi lærer om, uanset om det handler om kysterosion eller ghettoisering. De mange ture på studiet skaber desuden et stærkt studiemiljø, hvor man ikke bare forsvinder i mængden. Vi lærer vores medstuderende og undervisere godt at kende, og det øger det faglige udbytte og gør kaffepauserne, fredagsbarerne og festerne utrolig hyggelige.

Geografi er med andre ord et studie for dig, som både er til grønne gummistøvler og byvandringer. Det er for dig, som har lyst til at engagere dig i vores verden og det er for dig, som gerne vil have muligheden for at blive en del af et stærkt studiefællesskab.

Jeg håber, vi ses.

 

 

I hvilket land er Jakarta hovedstad? Hvad hedder Afrikas højeste bjerg? Hvor ligger Næstved?

Kender du de rigtige svar, er du så godt som geograf – vil nogle mene. Fordommene om geografi er mange. Det er noget med at være god til de blå spørgsmål i Trivial Pursuit, kunne forudsige vejret og have let ved at finde vej, selv uden Krak!

Vi lærer godt nok om klimatologiske forhold og bruger nogle gange kortblade og atlas i undervisningen, men det er dog ikke det eneste vi lærer. Sandheden er, at man som geografistuderende beskæftiger sig med alt lige fra dannelsen af landskabet, den globale opvarmning og digitalisering af kort til miljøforvaltning, migrationsstrømme og nationalitetsbegrebet.

At hovedstaden i Indonesien lige netop hedder Jakarta, er ikke så afgørende for geografer. Det er derimod det voksende indbyggertals betydning for byens udvikling, fx de knappe vandressourcer og boligproblemer.

Det første halvandet år på studiet består af et bredt introduktionsforløb. Det gør, at man som studerende får lov til at 'snuse' lidt til mange af geografiens faggrene.

Derefter kan man så specialisere sig inden for ens interesseområde, hvad enten det så er kysterosion, byudvikling, miljøbeskyttelse eller satellitsystemer, og det er svært ikke at finde et emne inden for geografien, som man synes er spændende. Bredden i studiet gør også, at man kan kombinere geografien med en lang række andre studier. For eksempel kan man kombinere jordbundsgeografi med kemi, miljøgeografi med biologi eller samfundsgeografi med statskundskab.

En rigtig god ting ved geografistudiet er de mange ekskursioner. Med kaffe i termokanden og madpakken i tasken tager vi ud og ser de begreber og teorier vi til daglig læser om blive omdannet til praksis. Det giver en lang større forståelse for stoffet, og samtidig giver ekskursionerne rig mulighed for at lære andre studerende på ens årgang bedre at kende.

Samtidig gør ekskursionerne også, at man som studerende kan få et mere uformelt forhold til ens undervisere. Geografi er et fag, hvor det er nemt at lære folk at kende, også på tværs af årgangene. Det er en klar fordel, idet man som ny studerende ofte har brug for råd og vejledning om valgfag, eksamen m.m. og det får man bedst hos andre medstuderende, der har studieerfaring.

Det der fik mig til at starte på geografi var min interesse for samfundet, om landes opbygning, verdenshandel og globaliserings betydning for fx det danske arbejdsmarked. Men samtidig havde jeg også en fascination af naturens processer, blandt andet hvordan gletscheris har været med til at forme Danmarks landskab. Jeg fandt hurtigt ud af, at mange naturmæssige og kulturelle forhold hænger sammen, og geografi er netop et studie, der samler natur og kultur. Så interesserer du dig både for samfund, miljø og natur, er geografi måske lige et studie for dig.

 

 

Jeg valgte at læse geografi, fordi faget har en stor vidensbredde, hvor der er mange muligheder for at specialisere i vidt forskellige retninger. Bredden i faget kan til tider virke meget stor – til gengæld er det geografiens styrke, at den er i stand til at rumme og beskrive et så bredt vidensfelt. Kombinationen af naturvidenskab og samfundsvidenskab gør geografi til et spændende fag.

Geografistudiet er bygget op om relevante problemstillinger i undervisningen, som bidrager til en helhedsforståelse. Jeg har eksempelvis beskæftiget mig med følgende aktuelle problemstillinger: Er den øgede globalisering kun en yderligere belastning af u-landene og udelukkende en fordel for Vesten, eller er billedet mere nuanceret? Er den globale opvarmning menneskebetinget, eller forekommer den som en naturlig proces? Er det landbruget eller de østeuropæiske industriområder, der er skyld i iltsvind i de indre danske farvande? Er det fornuftig at foretage naturgenopretningsprojekter som Skjern Å?

Alt sammen er komplekse problemstillinger, hvor der ikke findes et entydig svar. Jeg har oplevet, at geografiundervisningen har bidraget til, at jeg har fået et nuanceret billede af problemstillingerne. Jeg synes, der er stor mulighed for at forholde sig til lærestoffet, fordi det netop beskriver synlige og mærkbare fænomener.

Undervisningen på geografi består både af forelæsninger og øvelser. I øvelserne fremlægger de studerende i grupper overfor hinanden samt afleverer grupperapporter. Jeg har selv fået stort udbytte af dette, da jeg har lært at samarbejde i grupper og formidle et vanskeligt tilgængeligt videnskabeligt stof til et forståeligt niveau. En egenskab som jeg helt sikkert kommer til at drage stor nytte af den dag, hvor jeg skal arbejde i en virksomhed. Under uddannelsesforløbet er der mulighed for at komme i praktik i erhvervslivet, således man kan afprøve sine kompetencer.

I løbet af min uddannelse har jeg været på en lang række ekskursioner lige fra Tryggevælde Å til det mere eksotiske Italien og Grønland. Jeg har haft stor glæde af disse ekskursioner. Jeg har set det, jeg ellers kun ville have mulighed for at læse om i lærebøger og artikler. En sidegevinst ved ekskursionerne er, at de bidrager til tæt sammenhold mellem de studerende og underviserne, hvilket resulterer i et uformelt studiemiljø.

På geografi har vi et godt studiemiljø. Vi har gode studiefaciliteter som studiesale, hvor de nye studerende kan få hjælp af ældre studerende. Desuden har vi en række faglige og sociale foreninger, og endelig har vi miljørummet, hvor der ugentlig afholdes fredagsbar.