Interview med studerende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Husdyrvidenskab > Interview

Det handler ikke om at klappe dyr – det er hardcore naturvidenskab

Da vi møder Niels Geertsen, 27, i sommeren 2013, er han netop blevet bachelor og skal til at begynde på kandidatuddannelsen i husdyrvidenskab. Niels har nok bedre forudsætninger end de fleste, når det gælder dyrehold, for han er vokset op på en gård på Skiveegnen. Efter studentereksamen på Morsø gymnasium har han både været på landsbrugsskole, taget en danseuddannelse og arbejdet som brolægger og pædagogmedhjælper, inden han valgte universitetet. Ved siden af studierne driver han en gård i Vestjylland sammen med sin mor.  

Hvorfor har valgte du at læse husdyrvidenskab?

Efter gymnasiet gik jeg på Dalum Landbrugsskole ved Odense. Jeg tog første modul, det der hed 1S, og derefter var jeg i praktik. Sammenlagt var det halvandet år. Jeg droppede ud, fordi jeg blev træt af at kastrere grise, af at gå indenfor og af at lugte af grise hver dag. Og træt af den industrielle produktion. Men det spillede også en rolle, at driftslederen på det tidspunkt havde sygdom i familien, så jeg varetog en del af hans opgaver. Da han kom tilbage, fik jeg mindre ansvar.  

Så prøvede jeg lidt af hvert. Jeg arbejdede som brolægger, var pædagogmedhjælper og landbrugsvikar. Jeg overvejede at læse til bygningsingeniør, men tog i stedet på gymnastikhøjskole i Ollerup, hvor jeg primært dansede moderne dans og hip hop. Bagefter tog jeg en et-årig danseuddannelse. Jeg fik faktisk tilbudt job som underviser på højskolen, men en skade medvirkede til, at jeg måtte opgive det.

Jeg var kommet til at savne landbruget og valgte så at læse husdyrvidenskab, der svarer til den gamle husdyrlinje på agronomuddannelsen. Jeg vil gerne bruge min uddannelse til at bringe glæden ved at have grise tilbage. For hvis du ikke selv er tilfreds, når du klapper dine dyr, og hvis du ikke kan stå inde for produktet, så har du et problem.

Dyrlægestudiet må være beslægtet. Hvorfor valgte du ikke den retning?

Når jeg ikke valgte at læse til dyrlæge, så er det fordi det er driften af landbrug, der interesserer mig - management, ernæring og ikke sygdom. Vi arbejder med raske dyr.

Har du været tilfreds med bacheloruddannelsen?

Helt sikkert. På landbrugsskolen blev jeg træt af, at der var for få udfordringer. Jeg gik på studenterlinjen, dvs. blandt folk der var vant til at læse. Men hvis der var noget, vi blev nysgerrige omkring, så fik vi at vide, at ”det kommer først senere”. Her på universitetet er det sådan, at hvis man vil vide mere, så får man mere at vide. Man bliver straks belønnet for sin motivation.

Uddannelsen omfatter bl.a. fysiologi, avl, sundhed, velfærd, økonomi, etologi (adfærdslære) og etik. Inden for de områder kan man så specialisere sig. Der er en del valgfrie kurser, så du har muligheden for at gøre det til din egen uddannelse.

Nu har du jo prøvet lidt af hvert. Hvordan var det at skifte til universitetet?

Højskolen var dannende og har givet noget andet, end universitetet kan give. Når man læser husdyrvidenskab, er der stor mulighed for at blive konsulent, og så har man brug for at lære at være social og håndtere de forskellige personligheder, man møder på sin vej. Landbrugsskolen og praktikken gav mig en masse ballast, så når jeg i dag sidder med en opgave, så er problemstillingerne meget konkrete for mig.

Men jeg skulle ind i rytmen med at læse meget og med ikke at have fri, når man tager hjem fra universitetet. Generelt var det ikke et hårdt skifte, men man skal være meget ihærdig, hvis man vil læse hele pensum … nogle læser det to gange, men dem hører jeg ikke til.

Hvordan har det sociale artet sig for dig?

I dag hører det gamle KVL (Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole) jo ind under Københavns Universitet. Men det er på en måde stadig KVL - Den Jyske Ambassade, som man kalder det. Det er egentlig rart. Der er noget tradition over KVL og over Frederiksberg Campus. Hvis ikke man bliver inddraget socialt, så er det ens egen skyld. De andre studerende er gode til at hverve en til foreninger og arrangementer. Og så er det den bedste location på hele Københavns Universitet, for her er meget smukt. Det er fantastisk, og det er godt, at der er råd til at passe haverne med de mange specielle planter.

Har du måttet arbejde ved siden af for at få de til at køre rundt?

Rigtig meget endda. Jeg er jo lidt en luksusstuderende, der har bil og bor i en stor lejlighed, fordi min kæreste flyttede … men jeg ikke gad flytte.

Man kan vælge at flytte på kollegie, og så kan man i bedste fald leve for SU. Men så er der ikke meget tilbage, når man også skal købe bøger. Så jeg har haft en del studiejobs, bl.a. har jeg passet en have, har arbejdet i Bauhaus, hvilket også har givet et par personalegoder, og har undervist i gymnastik og dans i DGI-regi. I øjeblikket er jeg ansat som underviser af folkeskoleklasser i universitetets skoletjeneste.

Du bor i en stor lejlighed, siger du. Det må være dyrt?

Den koster 5300 kr. og det er det absolut maksimale, jeg kan betale. Men jeg har været været heldig. Den ligger i Valby lige ved stationen, så det tager mig et kvarter at komme ind til ind til universitetet, og så ligger det lige ved motorvejen. Der er opvaske- og vaskemaskine, og det har været rart.

Og nu skal du så i gang med kandidatuddannelsen i husdyrvidenskab …

Ja. Det 1. år af kandidaten skal jeg til USA og gå på University of Illinois. Det er nu, at det er lettest at finde kurser i udlandet, der matcher med den danske uddannelse. Og kurserne i ernæringsfysiologi på University of Illinois var dem, der passede allerbedst. Derudover er der også det i det, at jeg kommer til et engelsktalende land. Det er vigtigt at have en international profil, fordi de fleste af de varer, danske landmænd producerer, bliver sendt til udlandet. Københavns Universitet betaler for undervisningen i USA, men alt det udenoms skal finansieres af SU og legater.

Niels Geertsen

Hvad vil du sige til andre, der gerne vil søge ind på husdyrvidenskab?

Hvis du har mulighed for at få noget praktisk erfaring på en gård eller et andet sted, der har relevans, så er det guld værd, fordi det giver en meget bedre forståelse af hvad det hele handler om.

Bacheloruddannelsen er meget teoretisk de første 1½ - 2 år. Man spørger sig selv: hvad skal jeg med statistik, matematik, databehandling og cellebiologi? Nu, hvor jeg forstår, hvorfor vi har haft fagene, så ville jeg elske at tage de to første år om igen. Der manglede lidt pædagogik, der forklarede, hvorfor man skulle kunne de fag. Men det er blevet bedre.

Hvis man regner med, at det er en uddannelse, hvor man får lov at klappe dyr, og så pludselig sidder og laver matematikopgaver i stedet, så er det demotiverende, hvis man ikke kan se sammenhængen. Omvendt er det motiverende, hvis man får lejligheden til - og giver sig tid til - at forstå sammenhængene. I dag føler jeg ikke, at der er et eneste fag, der har været irrelevant.

Hvis jeg skal sige noget negativt om bacheloruddannelsen, så er det fordelingen af drenge og piger. Sidste år var der 70 piger og tre drenge …

Er det da en tøset uddannelse?

Nej, indholdet er bestemt ikke specielt tøset. Det er hardcore naturvidenskab og ikke en omsorgsuddannelse, hvor det handler om at klappe dyr.

Hvilke job får man typisk, når man er færdig med kandidaten?

Vi bliver typisk konsulenter eller bliver ansat inden for forskning og udvikling. I det lange løb kommer vi nok til at stjæle job fra dyrlæger, når det gælder rådgivning omkring ernæring, for det er dyrlæger nemlig ikke uddannet til.

Men når der er krise, er vi dem, der ryger først. Dyrlægerne er sikrede, fordi det er lovbestemt, at dyrlæger skal kontrollere produktionen. Men der er masser af jobs at få. Hvis man gerne vil arbejde med heste eller læner sig op ad dyrlægerne, så kan det være vanskeligt, men hvis man som jeg gerne vil arbejde med svin, så er det lettere. En del konsulenter på området er ved at være oppe i alderen, så personligt tror jeg ikke, jeg får problemer med at få job.