Faget i praksis - samarbejde med virksomheder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Kommunikation og it > Undervisning og opbygning > Virksomhedssamarbejde

Faget i praksis - samarbejde med virksomheder

En central del af uddannelsen i kommunikation og it er projektarbejde, og studenterprojekter udarbejdes ofte i samarbejde med eksterne virksomheder i både den offentlige og den private sektor. Virksomhedssamarbejder på studiet er både en systematisk del af undervisningen og initieret af de studerende selv i forbindelse med egne projekter (fx bachelorprojekt og speciale).

Virksomhedssamarbejder på kommunikation og it rummer et væld af muligheder for at koble teori og praksis. Tidligere projekter har handlet om fx intern og ekstern kommunikation, konceptudvikling, design, innovation og digital forretningsudvikling.

Her kan du læse mere om konkrete projekter og virksomhedssamarbejder.

Samarbejde med Statens Museum for Kunst i kurset Konceptudvikling og innovation 

I faget Konceptudvikling og Innovation på kandidatuddannelsen arbejdede Line Holm Christensen og hendes gruppe sammen med Statens Museum for Kunst.

Formålet med projektet var at undersøge, hvordan virtual reality (VR) kan bruges til at redefinere museumsoplevelsen. Målgruppen var børnefamilier og udfordringen blev at gøre kompliceret teknologi anvendelig i en ellers ret lavteknologisk kontekst.

For at forstå VRs oplevelsespotentiale i museumssammenhængen foretog gruppen interviews og demonstrationssessions med museets besøgende. Det mundede ud i en ret teknisk løsning, som de dog forsøgte at gøre mere økonomisk rentabel. "Virtual reality er ofte et dyrt set-up" fortæller Line, og gruppen valgte derfor at benytte Googles mere økonomiske alternativ Google Cardboard.

Konceptet blev efterfølgende testet på workshops, hvor familier skulle prøve at samle Google Cardboard-brillerne og se gruppens VR-film. Her fik de feedback på, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, hvilket blev brugt til at konkretisere deres design. Lines gruppe fik en overvældende positiv respons fra både brugere og Statens Museum for Kunst. Selvom museet havde haft en vis skepsis ved at kombinere kunst og teknologi, formåede Line og gruppen at gøre virtual reality sjovt og håndgribeligt i museumskonteksten.

Forståelsen af forholdet mellem menneske og maskine og den humanistiske tilgang til innovation var ifølge Line centrale kompetencer fra studiet, som hun kunne benytte i samarbejdet. Samtidig gjorde viden om forretningsmodeller og organisatorisk kontekst at gruppen let kunne gå i gang med konceptudvikling for Statens Museum for Kunst. Deres erfaring med at lave prototyper og teste dem med brugere var en afgørende kompetence fra studiet for at gøre deres virtual reality-koncept relevant og forståeligt for slutbrugerne.

Bachelorprojekt i samarbejde med Region Hovedstaden

Bachelorprojektet i kommunikation og it skal vise de studerendes evne til at skabe et empirisk og/eller teoretisk projekt, som benytter de kompetencer, der er opnået i det tværfaglige studieforløb. Andreas Qvitzau valgte at lave et samarbejde med Region Hovedstaden om optimering af systemer og arbejdsgange på store danske sygehuse.

I Andreas Qvitzaus samarbejde med Region Hovedstaden benyttede han i høj grad kompetencer fra fag som Designprojekt og Interaktionsdesign. Bachelorprojektet handlede om sygeplejerskers dokumentationspraksis med udgangspunkt i casestudier på to store danske sygehuse. Sygehusene så et stort potentiale i at forbedre besværlige dokumentationspraksisser, og derfor var de meget interesserede i at indgå i samarbejdet med Andreas Qvitzau og finde en måde, hvorpå han kunne foretage sit feltarbejde uden at være til gene for arbejdsgangen. Projektet involverede nemlig i høj grad løbende inddragelse af sygeplejerskerne, hvis feedback trinvist blev inkorporeret i udviklingen af bachelorprojektets designprodukt. Dialogen med sygeplejerskerne var med til at skabe en bredere indledende forståelse af problemfeltet.

På baggrund af disse indsigter lavede Andreas Qvitzau feltarbejde med blandt andet observation og interviews med fokus på arbejdsflowet og brugen af artefakter - her forstået som alt fra it-systemer til kuglepen, som eksempelvis blev benyttet til at skrive en hurtig note på armen. De observerede problemer i workflowet blev diskuteret med sygeplejerskerne, hvorefter Andreas Qvitzau opstillede scenarier for, hvordan workflowet kunne simplificeres og optimeres gennem brug af it. Han afholdte blandt andet en workshops med sygeplejersker for at teste sine løsningsforslag.

Projektet mundede ud i en prototype på en digital memo-applikation, der skulle fungere som alternativ til sygeplejerskernes daværende mere analoge patientdokumentation og desuden skulle gøre processen mere velintegreret i deres workflow. Med prototypen ville sygeplejersker ikke længere have behov for at bevæge sig frem og tilbage mellem patient og computer for at dokumentere behandlingsforløbet. Andreas Qvitzau har altså benyttet en række kompetencer og metoder fra uddannelsen i kommuniaktion og it til at belyse en problemstilling, skabe et løsningsforslag og at afprøve det i testscenarier, der giver et billede af, hvordan produktet vil kunne løse et reelt problem på danske sygehuse.

Samarbejde med Politiken, BT og Landbrugsmedierne i faget Analyse, design og regulering af IT-infrastrukturer

I faget Analyse, design og regulering af IT-infrastruktur på 3. semester havde en gruppe sat sig for at analysere, hvordan moderne mediehuse håndterer brugen af ad-blockers, som fjerner reklamer fra mediehusenes websider.

Brugen af ad-blockers på internettet fører til tabt indkomst for virksomheder. En gruppe fra bacheloruddannelsen i kommunikation og it bestående af Malthe Frijs Hagen, Victor Ohlendorff, Jonathan Haracopos og Mikkel Brix besluttede at undersøge, hvordan medievirksomheder håndterer denne udfordirng og indgik et samarbejde med Politiken, BT og Landbrugsmedierne.

Gruppen undersøgte dels teoretisk, hvordan ad-blocking fungerer, og dels empirisk - gennem interviews med de relevante medieprofessionelle fra virksomhederne - hvordan ad-blocking påvirker større danske mediehuse. Gruppen undersøgte desuden eksisterende it-løsninger så som filtre til at omgå ad-blocking samt betydningen af brugerloyalitet - hvad folk er villige til at gøre for at få nyheder fra deres foretrukne kilde. Disse indsigter blev anvendt til at diskutere, om mediehusenes forretningsmodeller er forældede.

I arbejdet kunne gruppen bruge kompetencer fra tidligere kurser på uddannelsen, fx hvordan man bedst tager udgangspunkt i brugerne, når man skal udvikle systemer eller processer møntet på disse. Gruppen valgte derfor også at belyse problemstillingen fra brugernes perspektiv for at få indsigt i deres holdning til ad-blocking software, og afsøgte hvordan brugernes holdning ville kunne forenes med virksomhedernes ønsker i sidste ende.

Gruppen følte stor gavn af den tværfaglighed og de kompetencer, de havde med fra uddannelsen blandt andet i forhold til at lede projekter samt at udføre empiriske undersøgelser.

"Kombinationen af at kunne benytte sin faglige viden, samtidig med at man kan gå ud og tale med folk i øjenhøjde er vigtigt, når man arbejder med et praktisk projekt," forklarer Victor Ohlendorff.

Speciale i samarbejde med Falck

Mathias Nick Andersen og Kenny Luttinen Andreasen skrev deres speciale om brug af Google Glass i det Præhospitale Akutberedskab med Falck og Region Hovedstaden som deres samarbejdspartner.

Formålet med projektet var at vurdere potentialet for brug af Google Glass i paramedicinernes arbejde, samt - mere overordnet - at studere it-drevet innovation i sundhedssektoren. I en branche hvor innovation kan redde liv, ramte Mathias og Kennys tilgang Falcks interesse.

Gennem projektet havde Mathias og Kenny en tæt kontakt med Falck og Region Hovedstaden. Ambitionsniveauet var højt, og de fik lov til at deltage i møder, workshops og foretage ekspertinterviews. De var desuden med ude at køre tre hele arbejdsdage i en ambulance, hvor de kunne foretage deres etnografiske feltstudie.

Med udgangspunkt i Google Glass udviklede Mathias Nick Andersen og Kenny Luttinen Andreasen en applikation, som de, i fællesskab med ambulancereddere, testede på Herlev Hospitals simulationscenter. Prototypen kunne blandt andet kan scanne pilleæsker, hvilket hurtigt giver paramedicinerne nødvendig information om patienten. Feedbacken fra redderne blev brugt til at videreudvikle prototyperne. Mathias og Kenny fandt et kæmpe potentiale for håndfri teknologier og teknologi, der hurtigt kan give redderne den nødvendige information og facilitere kontakt til eksempelvis læger, der ikke er på skadestedet.

Projektet bærer i høj grad præg af en stærk metodisk forankring med udgangspunkt i brugernes behov, som de har lært gennem uddannelsen i kommunikation og it. Omdrejningspunktet blev etnografiske studier og brugerinddragelse i alle faser af udviklingen. Falck havde ikke tidligere oplevet, at de på seks måneder kunne gå fra ingenting til at have en valideret prototype. De studerendes fornemmelse for balancen mellem brugere, forretning og teknologi, har været en kompetence fra studiet, som virksomheden havde stor gavn af. For Mathias Nick Andersen og Kenny Luttinen Andreasen var den teoretiske forståelse af hvordan organisationer fungerer og hvordan folk samarbejder helt central i koblingen mellem det praktiske innovationsarbejde og de akademiske arbejde med specialet.

Mathias Nick Andersen er efterfølgende blevet ansat hos Falck. Læs mere om hans arbejde og hvordan han bruger kommunikation og it her.

1.årsprojekt i samarbejde med Gads Forlag

I forbindelse med 1.årsprojektet arbejdede Rikke Smith Keller og hendes gruppe sammen med Gads Forlag.

Projektet handlede om forlagets online bøger (O-bøger) til undervisning på gymnasier. Gads Forlags havde et ønske om, at eleverne skulle interagere mere med O-bøgerne. Det blev de studerendes opgave at finde ud af, hvad gymnasieeleverne egentlig selv gerne ville have ud af O-bøgerne.

For at undersøge elevernes forventninger, udsendte gruppen først et survey for at identificere relevante elever til de videre undersøgelser. En række elever blev valgt og fik lov til at afprøve Gads O-bøger i en uges tid. Efter testperioden afholdt gruppen fokusgruppeinterviews med eleverne for at afdække deres forventninger til og oplevelse af O-bøgerne.

Undersøgelserne viste, at det som Gads Forlag ville med deres O-bøger, ikke  stemte helt overens med elevernes forventninger og formål med at bruge O-bøger. Gads Forlag havde forventet at eleverne ville have mere interaktion og mange forskellige funktioner, men det viste sig at eleverne egentlig blot ville have en almindelig bogs indhold i elektronisk form. Denne information var meget værdifuld for virksomheden, der kunne bruge den nye viden til at genoverveje, hvordan O-bogs-konceptet skulle udformes for at blive succesfuldt.

"Virksomhedssamarbejdet var en god introduktion til erhvervslivet og de præmisser, der arbejdes under", fortæller Rikke Smith Keller.

Selvom projektsamarbejdet fandt sted på Rikkes første år på uddannelsen og dermed meget tidligt i læringsforløbet, var der en klar rød tråd mellem uddannelsens kurser og arbejdet med virksomheden. Det var i særdeleshed kompetencer fra faget Empiriske undersøgelsesmetoder, der gjorde gruppen i stand til at udføre det empiriske arbejde og stille de rigtige spørgsmål. Også den brugercentrerede tilgang fra kurset Interaktionsdesign var en vigtig forudsætning for at kunne evaluere et produkt ud fra brugernes perspektiv.

"Det som vi er gode til på Kommunikation og it, rent tværfagligt, er at tænke mere problemorienteret end løsningsorienteret i den forstand, at vi hele tiden formår at stille de rigtige spørgsmål, så man kan finde den bedste it-løsning," konkluderer Rikke Smith Keller.