Hvorfor læse kunsthistorie?

På kunsthistorie beskæftiger du dig med visuelle kunstarter i alle former og medier. Du kommer til at arbejde teoretisk med kunstens historie, visuel kultur, æstetik og videnskab fra antikken og frem til i dag. Du vil også lære at forstå kunstværkerne ud fra deres samspil med den historiske periode, det samfund og kultur, den er skabt i og er en del af.

Hvad kan jeg blive? 

Med denne baggrund kan du fx komme til at arbejde på museer og i undervisningssektoren eller give kunsthistorisk rådgivning til firmaer, private kunstforeninger eller gallerier. Der er også mulighed for at finde beskæftigelse på auktionshuse, på forlag og i forbindelse med kulturel forvaltning i det offentlige og private.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. 

1. år

1. semester
2. semester

Samtidskunst  (15 ECTS)

Kunsthistorie 1400-1800 (15 ECTS)

Kunsthistorie før 1400 (15 ECTS)

Introduktion til metode og teori 1 (15 ECTS)

2. år

3. semester 4. semester

Kunsthistorie 1800-1960 (15 ECTS)

Kunsthistorisk formidling (15 ECTS)

Analytisk praksis (15 ECTS)

Kulturteori og æstetik (15 ECTS)

3. år

5. semester 6. semester

Bachelorprojekt (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

Undervisningen på kunsthistorie

Undervisningen foregår hovedsagelig på universitetet, men også på forskellige museer og samlinger. De første par år af studiet er der først og fremmest tale om forelæsninger og holdøvelser.

 

 

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i kunsthistorie. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Studiet i kunsthistorie arbejder med kunstværker og omfatter de visuelle kunstarters historie, æstetik og videnskab fra antikken til det 21. århundrede. Hovedkategorierne er maleriet, skulpturen og arkitekturen, men der fokuseres også på design, museologi, fotografi, video og massekommunikative visuelle medier.

Uddannelsen i kunsthistorie er et teoretisk studium. Det betyder, at der ikke vil være oplæring i kunstudøvelse.

FAQ Karrieremuligheder

 

Uddannelsen er historisk orienteret, men er samtidig engageret i nutidig og fremtidig praksis inden for kunsten, kulturen og den kunsthistoriske aktivitet. Du kommer til at arbejde mest med den vestlige kulturs historie, men også med ikke-vestlige kunst- og kulturstudier.

Du opnår et bredt kendskab til kunstens kategorier og historie, og du bliver i stand til at analysere forskellige kunstværker som æstetiske og samfundsmæssige objekter ved at benytte fagets metoder og teorier kritisk reflekteret. Du lærer også at sætte en konkret begivenhed ind i dens historiske kontekst.

 

 

 

 

Langt de fleste færdiguddannede bachelorer i kunsthistorie vælger at forsætte på kandidatuddannelsen. Kandidatgraden giver en række forskellige jobmuligheder.

Uddannelsen i kunsthistorie kvalificerer kandidater til at arbejde i både kulturelle institutioner og i erhvervsorganisationer. Du kan blive ansat på museer og i undervisningssektoren fx på gymnasier eller voksenundervisning, ligesom kandidater kan give kunsthistorisk rådgivning til firmaer, private kunstforeninger eller gallerier. Der er også mulighed for at finde beskæftigelse på auktionshuse, på forlag og i forbindelse med kulturel forvaltning i det offentlige og private.

Mange kandidater fra kunsthistorie beskæftiger sig, ligesom kandidater fra andre musisk-æstetiske fag, med markedsføring og formidling i kulturbranchen - ikke mindst formidlingen af samtidskunst. Museerne arbejder i større og større grad med at blive synlige og få formidlet samlinger og aktiviteter til alle befolkningsgrupper fra børnehaveklasser til det voksne publikum.

 

 

 

Studieliv

Uddannelsen hører hjemme på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK). Studiemiljøet på instituttet underbygges gennem både faglige og sociale tilbud. Tilbud, der spænder fra faglig indflydelse gennem fagråd og fordybelse på læsepladser til hyggeligt samvær i fagrådscaféen Roland Bar og redaktionelt arbejde med IKK’s fagblade.

Fagråd – indflydelse og sociale aktiviteter

Fagrådene på instituttet fungerer som demokratiske systemer, hvor studerende har stor indflydelse på uddannelserne - større indflydelse end mange af jer nok har været vant til fra gymnasiet, HF eller lignende. Støder du undervejs i dine studier på ting, der ikke fungerer, har du visioner for, hvordan du synes uddannelserne burde se ud, eller er du bare interesseret i at vide mere om, hvad der sker på studierne generelt, så burde du kigge forbi til et fagrådsmøde.

ROLAND BAR – Instituttets café og bar

ROLAND BAR er drevet af og for de studerende. Caféen består af et stort cafélokale med panoramavinduer og udsigt over kanalen samt et lobbyområde uden for caféen med sofaer, bordfodboldbord og det til stedet producerede installationskunstværk "Gravitypull (tourist) why thee implodes" af Ivan Perard og Marcus von Platen.

Fagblade og tidsskrifter på IKK

Mange af fagområderne på instituttet har deres eget uafhængige fagblad eller tidsskrift, hvor studerende deltager i eller står for hele produktionen:

IKK Artist Talks

IKK Artist Talks er en række uformelle samtaler mellem kunstnere fra den danske såvel som den internationale kunstscene og studerende ved IKK. IKK Artist Talks' primære formål er at skabe kontakt mellem den akademiske og den udøvende del af kunstverdenen, mellem de studerende og kunstnerne.

IKK Artist Talks arrangeres af Fagrådet for Kunsthistorie og Visuel Kultur.

Introugen på uddannelsen

Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?

Studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs her om hvad sker der på universitetet, når du ikke har undervisning? Hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.

Se Søndre Campus

Undervisningen på kunsthistorie foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:

Besøg os

Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i kunsthistorie.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Overvejer du at læse kunsthistorie, kan du kontakte studievejledningen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Det Humanistiske Fakultet. Her besvarer vi spørgsmål om uddannelsens faglige indhold, opbygning, studieplanlægning, muligheder undervejs i uddannelsen m.m.

Vi har åbent både for telefonisk og personlig henvendelse, ligesom du kan skrive til os.

Her ligger uddannelsen

Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens vej 8, 2300 København S


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet – samfundsfag

 

Nej, det gør man ikke! Kunsthistorie er et teoretisk fag, og derfor indgår der ingen praktiske elementer på grunduddannelsen. Praktiske elementer findes, men kun hvis du ønsker at blive gymnasieunderviser.

 

 

Forskellen er stor. På kunsthistorie er tilgangen til værkerne 100% teoretisk funderet, hvilket ikke er tilfældet på Kunstakademiet. Der er ikke samarbejde mellem de to institutioner, som man fx kender det fra udlandet, hvor studerende kan sammensætte studiet med både praktiske og teoretiske elementer. Men der er dialog mellem de to institutioner.

 

 

Du kan godt komme til udlandet med kunsthistorie. Afdelingen har samarbejdsaftaler med flere universiteter i Europa.

 

 

 

 

 

 

 

Det kan du ikke umiddelbart. Dvs. du kan ikke få overført året til fag på kunsthistories grunduddannelse. Men hvis du ønsker at opnå undervisningskompetence i kunsthistorie, skal du følge det praktiske modul på overbygningen, og her kan du ansøge studienævnet om at få godkendt hele, eller dele af din praktiske uddannelse.

 

 

Nej, det er det ikke. For det første er der stor forskel på at kunne tale et sprog flydende og at have læsefærdighed i det pågældende sprog. Det er rigtigt, at vi anbefaler, at du har læsefærdighed i engelsk, tysk og fransk, men du kan sagtens læse kunsthistorie, selvom du ikke kan et ord tysk.

De fleste tekster er oversat til engelsk, og skulle det ske, at en enkel tekst kun findes på tysk, er der som regel andre fra din læsegruppe, der kan tysk. Desuden er det faktisk nemmere, end man skulle tro at opnå læsefærdighed i et sprog inden for et specifikt fagområde. Det er jo den samme terminologi, der bruges igen og igen.

 

 

 

 

 

 

Lignende uddannelser