Studerende fortæller

Læs interviews med studerende og færdiguddannede på nanoscience:

 

28-årige Simon Bo Jensen har afsluttet sin ph.d. i nanoscience og arbejder nu som forsker, hvor han har gjort en opdagelse, der kan bane vejen for mere effektiv medicin i fremtiden.

 Simon Bo Jensen, ph.d. i nanoscience fra Københavns Universitet

Forestil dig et orkester med blæsere, strygere og slagtøj og en dirigent, der sørger for, at alle instrumenter spiller, som de skal. Hver eneste celle i din krop er som et sådant orkester. ”Orkesteret” består af enzymer, som alle har vigtige funktioner, og nogle grupper af enzymer har en ”dirigent” – et enzym, der aktiverer og styrer de andre enzymer.

Nu har Simon Bo Jensen, som en del af sit ph.d.-projekt i nanoscience, gjort en opdagelse, der gør det muligt at ”tale med dirigenten” og dermed skabe mulighed for at udvikle endnu bedre medicin i fremtiden.

Han arbejder som forsker på Københavns Universitet, hvor han arbejder med en særlig gruppe af enzymer, kaldet cytokrom P450, der nedbryder medicin og giftstoffer i leveren. De regulerer også vores hormoner og hjælper til med at opbygge vitaminer og vigtige fedtsyrer i kroppen. Gruppen består af over 50 forskellige enzymer, som alle aktiveres af et ”hovedenzym”.

Over hele kloden lider mange mennesker af stofskiftesygdomme. Det skyldes tit, at nogle af disse enzymer enten arbejder for lidt eller for meget. I stedet for at forske i, hvordan vi kan udvikle medicin, der virker på det enkelte enzym i gruppen, har Simon og hans kolleger fokuseret på at finde en måde at styre ”dirigenten” på. Det kan måske bruges til at udvikle ny medicin med færre bivirkninger, men der er et stykke vej endnu.

Simon Bo Jensen forsker i kroppens enzymer”Det er grundforskning, så vi har ikke et færdigt molekyle endnu, som vi kan give til patienter med fx stofskiftesygdomme. Men vi har bevist, at det kan lade sig gøre at udvikle ét, og det åbner muligheder for at behandle en lang række sygdomme i fremtiden,” siger Simon og tilføjer:

”Jeg synes, det er fedt at have en uddannelse, hvor jeg rent faktisk kan gøre en forskel på den lange bane. At jeg kan være med til at lave nye opdagelser og bane vejen for ny medicin, der kan forbedre livskvaliteten for mennesker i hele verden”.

Vil undersøge proteiner og forebygge sygdomme

Simon Bo Jensen har taget både sin bachelor-, kandidat- og ph.d.-grad i nanoscience på Københavns Universitet. Han valgte nanoscience, fordi han syntes, at faget tilbyder en god tværfaglighed og et godt fundament til at forstå både fysik, biologi og kemi. Efter de første halvandet år på studiet sporede Simon sig ind på proteinvidenskab.

”Jeg ville gerne forstå, hvordan kroppens mindste byggesten, proteinerne, virker. Det er proteiner, der sørger for, at alle kroppens processer fungerer, som de skal, og holder os i live. Jeg ville derfor gerne være med til at skabe mere viden om proteiner, fordi det på den lange bane kan være med til at forebygge og behandle sygdomme.

Simon har valgt at blive forsker, men flere af hans studiekammerater har efter kandidatuddannelsen valgt at arbejde med kvalitetskontrol eller projektstyring i medicinal- og biotekvirksomheder. Andre er konsulenter i management- og IT-branchen, analyserer store mængder data i finansverdenen eller er undervisere på gymnasiale uddannelser.

 

 

 

 

Hvad vil fremtiden bringe? Vil vi kunne printe vores nye computer ud? Vil vi holde op med at ødelægge verden med forurening og måske ligefrem rydde op efter os selv? Vil vi kunne give folk nye ben og arme når de kommer galt af sted? Vil vi kunne helbrede sygdomme der nu anses for uhelbredelige?

Mulighederne inden for nanoscience synes helt ufattelige, og vi har kun lige set det øverste snefnug på isbjerget af muligheder der gemmer sig bag navnet. På uddannelsen kommer vi helt tæt på den nyeste udvikling, og det er gribende at være med hvor det sker.

Man kan jo ikke stå for det: En helt ny verden der bare ligger for fødderne af dig og venter på at blive udforsket! Det var en af hovedårsagerne til at jeg valgte at læse nanoscience. Jeg ville gerne have mulighed for at gøre min indbyggede, utrættelige nysgerrighed om verden til min levevej. Og det har jeg endnu ikke fortrudt!

På nanoscience bliver vi undervist i både biologi, kemi, biokemi, fysik og matematik, og får således en utrolig bred viden som er nødvendig for at forklare visse områder inden for teknologien.

De forskellige fag bruger vidt forskellige forklaringsmodeller, og det har vist sig at være en stor fordel at kunne "skifte briller" efter behov. Dermed ikke sagt at undervisningen derved reduceres til oversigtsforelæsninger! Nej, vi har skam kemi sammen med dem, der læser ren kemi, etc. Vi har bare valgt at fokusere på en størrelsesorden snarere end en synsvinkel.

Allerede fra starten får man en forsmag på hvad det vil komme senere hen i studiet, når man har tilegnet sig endnu mere viden. Man bygger en solcelle der basalt set laver strøm ved hjælp af brombær, hvid maling og en elektrolyt. Selvom det er primitivt giver det alligevel både et indblik i, hvordan man ved at gøre tingene rigtigt kan få et avanceret system til at samle sig selv og i nødvendigheden af at beherske flere discipliner samtidigt.

Gennem den valgfrie del af uddannelsen er der mulighed for at specialisere sig eller fortsætte den brede tilgangsvinkel. Uanset hvad man vælger ender man med at have et solidt fundament, hvor man kan snakke både fysikernes, kemikernes, biokemikernes og biologernes sprog. Helt sikkert en egenskab der vil være brug for, når man skal undersøge nanoteknologiens tværfaglige verden.

Det er meget at skulle sætte sig ind i så mange forskellige måder at tænke på. Og det skal heller ikke være nogen hemmelighed at der er meget at se til! Når situationen spidser til, så er der heldigvis en masse andre, der er i samme båd.

Der er en varme og en velkommenhed på nanoscience, som man sjældent møder på andre studier. Vi har en fænomenal infrastruktur og en masse studerende, som har lyst til at lave ting sammen, så der er nemt at få et arrangement op at stå eller finde en studiegruppe.

Nanoscience er desuden som nævnt en tværfaglig uddannelse, og vi har derfor mere end almindeligt meget at gøre med de andre fagretninger. Det giver mulighed for en bred omgangskreds på tværs af fagene, hvilket allerede har betydet mange venskaber.

 

Færdiguddannede kandidater i nanoscience:

 

Martin Høj, færdiguddannet kandidat i nanoscience fra Københavns Universitet

"Det der motiverer mig ved mit arbejde er, at jeg kan være med til at løse en del af fremtidens energi- og forureningsproblemer", siger Martin Høj, der arbejder i ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe. De seneste to måneder har han arbejdet med at teste katalysatorer, som er virksomhedens kerneprodukt.

"Haldor Topsøes katalysatorer er faste stoffer i form af pulver eller tabletter, som man bl.a. bruger i den kemiske industri, for eksempel til produktion af svovlsyre, ammoniak og methanol eller til at fjerne skadeligt svovl fra olieprodukter," siger Martin, der dog konkret arbejder med at teste og forbedre katalysatorer, som bruges i dieselbiler. Her er katalysatorernes funktion at mindske udslippet af giftige stoffer i atmosfæren.

Martin Høj forsvarede sit speciale i februar og har siden arbejdet ved Haldor Topsøe, hvor han også har været  studentermedhjælper og seneste lavet speciale.

"Jeg har fået et godt netværk gennem mit studiejob og speciale arbejde. Her i virksomheden kan jeg i høj grad bruge min faglige viden fra nanoscience uddannelsen, der har givet mig en stor tværvidenskabelig ballast inden for fysik og kemi og så er det et område hvor nanoteknologi øger forståelsen for de kemiske processor der foregår på overfladen af en katalysators nanopartikler", siger Martin Høj.

 

 

Scannere af forskellige typer til at undersøge patienter for kræft og andre sygdomme fylder Anette Vickerys arbejdsdag. Hun har været ansat som hospitalsfysiker på Glostrup Hospital i det sidste halvandet år. 

 Anette Vickery, færdiguddannet kandidat i nanoscience fra Københavns Universitet

"Min opgave er at holde scannerne i luften og sørge for, at vi overholder de kvalitetskrav, som Sundhedsstyrelsen sætter i forhold til strålehygiejne. Jeg arbejder med den fysiske og tekniske side af undersøgelser med gammastråling. Det indebærer, at jeg laver målinger og beregninger for at kontrollere at afdelingens scannere fungerer optimalt", siger Anette Vickery, som tidligere har været forskerstuderende på Nano-Science Center.

"Det første år brugte jeg meget tid på at optimere processer og skrive små programmer, så vi kunne behandle data hurtigere. Processer, som jeg i starten brugte én dag på, tager nu kun 10 sekunder. Det er især fysik- og matematikelementerne fra nano-uddannelsen, som jeg har glæde af i mit job. Men jeg har også et stort kendskab til avanceret udstyr."

En del af jobbet som hospitalsfysiker indebærer medicinsk-fysiske opgaver – at hjælpe læger og sygeplejersker med at bruge det komplicerede udstyr og at rådgive lægerne om apparaternes muligheder og begrænsninger. Jobbet er de første tre år en uddannelsesstilling, som indebærer kurser og et mindre forskningsprojekt.

"Jeg er glad for, at jeg har mulighed for at lave forskningsprojekter og være med, når vi indfører nye undersøgelses- og behandlingsmetoder. Den del af jobbet, der handler om at optimere processer tiltaler mig også meget. Det er fascinerende, når jeg kan gøre processer og beregninger nemmere og hurtigere", siger Anette Vickery.

 

 

Esben Gad blev færdig som nanoteknolog i vinter, men det er ord som management, optimering og systematisering der fylder hans dag. Han har siden nytår været ansat som management konsulent i virksomheden Mckinsey & Co.

"Når man er konsulent handler det om at kunne sætte sig ind i nye svære stofområder og bryde det ned. Som nanoteknolog er man vant til at kunne arbejde på tværs af faggrænser. Det at kunne gå til opgaver med en tværvidenskabelig vinkel er helt essentielt for mit arbejde hos virksomheden", siger Esben, som fik kontakten til Mckinsey & Co, mens han skrev speciale via en e-mail sendt til alle studerende.

"Vi arbejder i teams, hvor vi er sat sammen til at løse en bestemt opgave. Lige nu arbejder vi for en ingeniørvirksomhed, her kigger vi på hvilke nye produkter virksomheden med succes kan udvikle. Det er en fordel for mit arbejde med denne virksomhed, at jeg har en naturvidenskabelig baggrund", siger Esben, der en del af virksomhedens Business Technology Office.

Helt konkret flytter Esben og teamet ud i virksomheden for at følge de beslutninger, der bliver taget til møder for at lære den at kende. På baggrund af opholdet i virksomheden og diverse analyser hjælper konsulentteamet virksomheden med at udvikle en løsning.

"Jeg ved, at det er et utraditionelt karrierevalg for en der er uddannet inden for naturvidenskab. Jeg valgte jobbet, fordi jeg gerne ville lære noget om ledelsesprocesser og forretningsovervejelser, og så er jeg glad for at arbejde i teams", siger Esben, som er ‘ramt’ af en entreprenørånd og fortsætter:

"Jeg startede som en af de første på uddannelsen i nanoscience, og det har helt klart givet mig en lyst til og mod på at kaste mig ud i tingene. På sigt kan jeg godt forestille mig at blive forskningsdirektør i en biotekvirksomhed", siger Esben, der lige nu er glad for at arbejde i en stor international virksomhed med kontorer i det meste af verden.

 

 

På Nano-Science Center forskede Titoo Jain i fabrikation af nanokredsløb. Efter to år hos ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe er det de helt store linjer, han arbejder med som Product Manager. Analytisk sans, evnen til at sætte sig ind i nye komplekse områder samt lysten til samarbejde på tværs af discipliner og kulturer har været afgørende for karrieren i virksomheden.

"Når man kommer ud til et site på et kemisk anlæg er man eksperten – Topsøe-manden. Det skulle jeg lige vænne mig til især i starten, da jeg jo med min nano-baggrund har erfaring med systemer på atomart niveau, men bestemt ikke med store industrielle gasanlæg. Men erfaring og viden kom hurtigt", siger Titoo, der efter to års ansættelse i Haldor Topsøe har haft to forskellige stillinger. Som Catalyst Engineer havde Titoo en masse spændende oplevelser med at arbejde sammen med forskellige mennesker i Asien og Europa.

Titoo Jain ved opstart af gasanlæg i Kina

Titoo Jain ved opstart af gasanlæg i Kina

"Jeg har været på anlæg i Kina, Vietnam, Taiwan og rundt i Europa og rådgivet om hvordan vores katalysatorer skal aktiveres og hvordan anlæg skal startes op", siger Titoo, der de første seks måneder hos Haldor Topsøe brugte mest tid på et intensivt træningsforløb i Lyngby, hvor virksomhedens hovedkontor er placeret.

International erfaring
Nu står der Produkt Manager på visitkortet, en stilling som Titoo fik efter kun 16 måneder i virksomheden.

"Opkald fra kollegaer og kunder i Latinamerika og Asien er hverdag, og jeg er glad for, at jeg kan trække på min erfaring med at arbejde i et internationalt miljø på Nano-Science Center.

Under min uddannelse arbejdede jeg bl.a. hos IBM i Schweiz. Jeg vil anbefale alle studerende at udnytte muligheden for at få international erfaring samt tage et relevant studiejob, så man også har noget erfaring med at arbejde i industrien. Analytisk sans, evnen til at sætte sig ind i nye komplekse områder samt samarbejde på tværs af discipliner og kulturer er bestemt afgørende kompetencer man skal mestre for at kunne begå sig i dette job", slutter Titoo Jain.