Interview med studerende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Naturressourcer > Interview

Jeg er helt tosset med studiet

”Jeg er tosset med studiet. Det er min plads i solen,” siger Tine Engedal, 22, der kommer fra Odense. Da vi møder hende, er hun netop færdig med 2. år på bacheloruddannelsen naturressourcer. ”Jeg troede ikke det var så fagligt udfordrende på naturressourceuddannelsen, fordi der intet krav var til karaktersnit. Men sådan er det jo ikke. Det er en akademisk uddannelse med et højt naturvidenskabeligt niveau. Det skal man ikke tage fejl af."

Hvorfor valgte du at læse naturressourcer?

Da jeg kom ud af gymnasiet havde jeg fine karakterer. Jeg tænkte, at de skulle bruges til noget, og overvejede derfor at læse medicin. Jeg havde interessen for naturlige biokemiske processer – men jeg kendte ikke udbuddet af uddannelser på det tidspunkt. Midt i mit sabbatår mødte jeg så en fyr i en boghandel – ved reolen med rejsebøgerne - og eftersom vi begge gerne ville opleve New Zealand, endte det med at vi tog af sted sammen. Jeg er opvokset som bypige, men på den tur lærte jeg noget om at leve i overensstemmelse med naturen. At naturbevarelse er en fin ting. På det tidspunkt tænkte jeg at miljøspørgsmål var et spændende emne – men først og fremmest noget man kunne forholde sig til som bevidst forbruger, ikke noget man kunne studere. Men det kunne man jo.

Det var svært for mig at give afkald på prestigeuddannelse – altså, ideen om at læse medicin. Ingen på Fyn havde hørt om et studie, der hedder naturressourcer, og der var masser af fordomme: Skal du nu være gummistøvlebiolog? Eller medlem af Greenpeace?

Jeg synes både mennesker og natur er spændende, og med uddannelsen i naturressourcer bliver man bindeleddet mellem netop natur og mennesker: det drejer sig om klodens begrænsede ressourcer, og om hvordan vi får opfyldt menneskelige behov på bæredygtig vis – altså uden at ødelægge naturen. For eksempel giver den stadige befolkningstilvækst problemer med landudnyttelse, jorddegradering, fødevaresikkerhed, adgang til rent drikkevand og til mange andre ressourcer.

Er de studerende en flok øko-freaks?

Nej, det er vi ikke. Vi er en meget bred gruppe, der strækker sig fra nogle, der har et strengt økonomisk fokus til de meget biologisk orienterede. Men vi har det tilfælles, at vi arbejder for, at vi mennesker skal sætte det mindst mulige aftryk på kloden og for at bevare den størst mulige biodiversitet i naturen. Det er dejligt, at vi studerende er så forskellige. Der er selvfølgelig en del, der har meget klare holdninger, men det er jo kun med til at gøre, at man selv danner sig en. :-)

Naturressourceuddannelsen er en bred uddannelse i bæredygtighed. Efter et år, hvor alle undervises samlet, vælger man specialisering – dvs. plantevidenskab, miljøvidenskab, miljøøkonomi eller naturforvaltning. Efter det første års tid har man meget få fag sammen på tværs af specialiseringerne. Alle fire specialiseringer har naturen som fælles arbejdsområde, men set fra forskellige perspektiver. Alligevel har man mange fælles sociale oplevelser i løbet af det 1. år og regner derfor alle på årgangen som sine medstuderende.

Hvorfor valgte du netop KU?

Først og fremmest havde jeg et ønske om at komme ud og se noget nyt. Jeg troede først, at jeg ville læse medicin i Århus, men endte altså med at læse naturressourcer i København. Jeg var herovre i en weekend for at se fakultetet og de gamle bygninger, og blev spontant vist rundt af en dyrlægestuderende. Det er et smukt sted. Jeg tænkte, at det meget vel kunne danne rammen om mange gode studieår. Det ligger i grønne omgivelser midt i København. Jeg havde nok et indre billede af København som en støjende og beskidt by, men sådan er det jo heldigvis ikke alle steder. Jeg er rigtig, rigtig glad for at være her. Her er masser af muligheder og kreative miljøer, hvor man sammen med andre kan dyrke sine interesser.

Deltager du i interessegrupper på universitetet?

Ja, jeg er med i miljøvidenskabsgruppen på studiet og så er jeg med i et undervisnings-udvalg på Matematisk Institut.

Det er jo et kæmpestort universitet. Og der er gode muligheder for at sample og tage fag på de andre fakulteter på KU, hvilket giver enormt mange muligheder for at sætte et personligt præg – specielt på naturressourceuddannelsen, hvor der er stor valgfrihed. På næste blok (en blok varer 9 uger) tager jeg eksempelvis et fag i anvendt marinbiologi, og jeg har også kig på et fag på geologi om iskerneboringer. Og hvis nogen skulle have interesse i det, så tilbyder Idræt et rigtig godt ledelseskursus. Man kan sample, som man vil, men selvfølgelig skal man kunne stå inde for, at det samlet set hænger sammen, når man afslutter sin uddannelse. Heldigvis har vi gode studievejledere, der er en stor hjælp, når man skal træffe den slags valg.

Hvordan oplevede du skiftet fra gymnasiet til bacheloruddannelsen?

Det var hårdt. Men studiestarten var meget social og bekræftende. Jeg fik masser af bekendtskaber og havde det rigtig sjovt. Men flittigheden fra gymnasiet holder ikke langt. Den er ikke tilstrækkelig. Og man skal være interesseret i det man studerer, for det er ikke længere overfladisk almenviden, man beskæftiger sig med. Man skal have engagementet for at komme i dybden. Og så er det vigtigt at planlægge: Får jeg mest ud af at gå til forelæsninger eller af at læse på læsesal? Hvem af mine medstuderende er bedst at være i læsegruppe med? Det er jo ikke nødvendigvis dem, man har det sjovest sammen med. Der er ikke mødepligt, men vi har rigtig mange skemalagte timer ift. at det er et universitetsstudie. På det seneste semester havde jeg 24 skemalagte timer om ugen.

Der er kul på i starten – fx kan man sidde og arbejde på biblioteket fra kl. 8 om morgenen og frem til lukketid, og der kan være dage, hvor man ikke når at spise aftensmad. Men man kommer til at lære sig selv bedre at kende. Man lærer sig at være studerende. Og  hvis man er interesseret i det man laver, så tror jeg, alle kan trives her.

Jeg troede ikke, det var så fagligt udfordrende på naturressourceuddannelsen, fordi der ikke var noget krav til karaktergennemsnittet. Men sådan er det jo ikke. Det er en akademisk uddannelse med et højt naturvidenskabeligt niveau. Det skal man ikke tage fejl af.  

Jeg har arbejdet som campusguide, hvor jeg holder oplæg for gymnasieelever og viser dem rundt. Jeg plejer at sige til dem, at det er supervigtigt at tage et år, hvor man prøver noget andet – uden for uddannelsesinstitutionerne - inden man går i gang med studiet. Det var med til at ruste mig til at træffe det rigtige valg. Og det er jo et vigtigt valg i livet.

Jeg ved, at du også har været i Ghana i forbindelse med uddannelsen …

Ja, jeg havde en blok med valgfrihed. Jeg valgte at se på min uddannelse i fugleperspektiv: hvad har jeg brug for at få inkorporeret i min uddannelse? Jeg er vokset op i byen, men har en stor interesse for ulande og landbrug. Så jeg gik til de forskere, der kører projekter med netop det fokus, og det, der gjorde det til en god oplevelse, var, at de tog mig seriøst. Efter nogle møder fandt de et projekt i Ghana, hvor der var brug for en ekstra hånd i felten. Det var et forskningsprojekt, der handlede om den begrænsede ferskvandsressource ift. kunstvanding, og arbejdet og alle diskussionerne omkring det var meget lærerige.

Ved du allerede nu, om du vil læse til kandidat og i hvilken retning, du vil gå?

Ja – indtil videre i hvert fald. Jeg vil gerne læse Agricultural Development, der er en international uddannelse, som på dansk hedder Naturressourcer og udvikling.

Hvordan forestiller du dig fremtiden efter endt studietid?

Uden at være alt for specifik, kunne jeg godt tænke mig at sidde i en international miljøorganisation, der beskæftiger sig med ulande. Som konsulent eller rådgiver – men ude i felten. Jeg vil – som alle andre unge idealister – gerne være med til at gøre en forskel, og det kan man specielt i ulandene. Her i Europa er det meget små parametre, man kan rokke ved ift. udviklingen. Det meste er reguleret ved lovgivning, og alt er allerede blevet diskuteret. I lokalområder i ulandene er man ikke begyndt at beskæftige sig med bæredygtighed endnu. Så det kan forhåbentlig gøre en forskel at diskutere misforvaltning af jorderne, næste års høst og befolkningstilvækst med dem. Hvis der kan opstå et fornuftigt samspil mellem natur og mennesker, så bliver kloden et rarere sted at være for os alle.

Vil du anbefale andre at læse naturressourcer?

Jeg er helt tosset med studiet. Det er min plads i solen. Men man skal have en helt basal interesse for naturen. Hvis man synes den er spændende, så skal man holde sig for øje, at uddannelsen findes. Og så er der rigtig gode undervisere, der oven i købet forsker i det, de underviser i. Man kan mærke deres gejst.

Hvordan er det gået med det sociale? Har det været svært at flytte til en ny by?

Nej, det har været spændende. Jeg har slet ikke oplevet at føle mig alene i København. Fra dag 1 har jeg kendt flere hundrede mennesker. Og den måde, hvorpå man organiserer rusturene tværfagligt, er virkelig god. Vi var sammen med bioteknologi, jordbrugsøkonomi, husdyrvidenskab og fødevarevidenskab. Det var super at møde studerende, som ikke læser det samme som en selv. Når man så senere støder ind i dem, så spiser man måske en frokost, går en tur i parken eller måske tager man en øl sammen på A-vej (studenterbaren). Så jeg har haft masser af kontakter lige fra starten af.

Tine Engedal

Hvordan med boligforholdene?

I starten, når man kommer til byen, er det helt langt ude med boligforholdene, hvis man ikke har netværk. Men man må acceptere, at man starter med dårlige forhold, og at man skal give alt for mange penge i leje. I takt med at man får et bedre netværk, så betyder det bedre boliger til færre penge. Lige da jeg flyttede til byen boede jeg et dejligt sted lige ud til Sortedamssøen, men det var alt for dyrt. Så boede jeg et sted midlertidigt – og flyttede derefter til Nørrebro. Nu har jeg været så heldig, at jeg har fået et værelse på Rigshospitalets Kollegie. Man skal være villig til at hoppe rundt fra bolig til bolig i begyndelsen, men fortvivl ikke – alle finder et godt sted med tiden. Og så må man leve med, at man ind i mellem må tage mod et tilbud fra venner eller bekendte om at bo på deres sofa i et stykke tid. Det lærer man også noget af.

På kollegiet betaler jeg omkring 3000 kr. alt inklusive, og det er jo en absolut rimelig husleje. Men det er urealistisk ikke at have en opsparing, når man flytter hjemmefra, med mindre man er født med en guldske i munden. Jeg synes også, det er vigtigt, at man gør sig uafhængig af sine forældres indkomst.

Har du studiejobs?

Jeg har haft en aftale med mig selv om maximum at arbejde 10 timer om ugen. For det er en krævende tid, når man studerer. Der er så meget andet, man skal nå. Og i København er der masser af muligheder for at have det sjovt uden at bruge penge – og på den måde have et lavt forbrug. Fra begyndelsen fik jeg et job på en restaurant ved Torvehallerne. Fra og med 2. år blev jeg Campus-guide, hvor jeg viser gymnasieelever rundt.

I sidste uge (juli 2013) fik jeg tilbud om at blive forsknings-/laboratorieassistent på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Her har jeg mulighed for at møde forskerne inden for ”mit” felt, kende til de aktuelle projekter og ikke mindst tjene penge på noget, jeg synes er spændende, selvom jeg blot er bachelorstuderende.

Og jeg kan snildt leve for min SU. Man skal bare tænke sig om. Der er loppemarkeder og genbrugsbutikker, hvor jeg har fundet masser af skønt tøj til billige penge. Og hvis man kender sine naboer, så kan man låne sig frem. Det er jo ikke nødvendigt, at vi alle sammen ejer en boremaskine.