Studerende fortæller

"Med vertical farming kan man producere mere mad uden at være bekymret for tørke eller manglende sol." Asger Sten Eskildsen læser naturressourcer og arbejder med vertikalt landbrug i Zoologisk Have i København.

På loftet over en restaurant i Zoologisk Have tårner fire etager med grønne planter sig op. De står i kasser, hvor pumper og dyser i bunden sørger for, at de får præcis den mængde vand og næring, de har brug for, mens striber med kunstigt lys erstatter solens livgivende stråler.

Det kaldes vertical farming og er en ny form for landbrug, hvor man i stedet for traditionel dyrkning på flade marker i Guds fri natur har rykket produktionen inden døre. Her dyrker man i højden, uden brug af jord og under forhold, hvor alt kan styres ned til mindste detalje af landmanden.    

”Når man træder ind rummet, får man følelsen af at komme ind i en fugtig regnskov med planter overalt. Samtidig virker det ret hightech med det kunstige lys og de boblende lyde fra pumpesystemerne,” fortæller 25-årige Asger Sten Eskildsen.

Han studerer til daglig naturressourcer på Københavns Universitet og arbejder ved siden af for virksomheden Nextfood, som har et vertikalt landbrug i zoologisk have. For tiden leverer de salater, kål, koriander, thai basilikum og andre friske grøntsager og krydderurter til Københavnske restauranter.

Flere munde og klimakrise får landmænd til at se opad

Dyrkningsmetoden i højderne er ikke bare et smart indslag til hovedstadens fancy restauranter, men kan også være et svar på fremtidens voldsomt stigende befolkningstal, hvor mange flere munde sikkert skal kunne mættes uden at frygte for ændringer i vejr og klima og en høst, der måske slår fejl.

”Hvis vi snakker om en verden, hvor vi skal brødføde måske 10 milliarder mennesker, så handler det om effektivt at kunne producere flere fødevarer på et mindre areal. Med vertical farming kan man producere mere mad uden at være bekymret for tørke eller manglende sol,” forklarer Asger.

Den kontrollerede dyrkning gør også, at man kan spare op til 95 procent af den mængde vand, som man ellers ville bruge ude på marken. Samtidig kan man helt undgå pesticider og andre plantegifte, fordi produktionen indenfor er fri for de skadedyr, som lever ude i naturen.

Kaninhul på Youtube og grøntsager i Saharas ørken

For Asger startede vejen ind i vertical farming gennem et kaninhul på Youtube fyldt med naturdokumentarer og videoer om, hvordan man lavede små, jordfri, indendørs landbrug.

”Jeg blev virkelig bidt af den nytænkende måde at gå til dyrkning på, og det fik mig til at søge ind på naturressourcer. Her kom jeg med på et projekt, hvor vi en aften om ugen arbejdede på et dyrkningsanlæg i kælderen,” fortæller Asger, der lige nu selv tester et anlæg i sin lejlighed med chilli, salat og tomat.

På kandidaten og i årerne efter studiet håber Asger på at komme ud i verden og arbejde videre med vertical farming og måske arbejde som konsulent på projekter med nye former for dyrkning af fødevarer.

”Jeg håber på at kunne tage ud i verden og besøge steder, hvor de har brug for alternative dyrkningsmetoder. Fx har de saltvandskølede drivhuse i Sahara-ørkenen, som kunne være interessante at se nærmere på,” siger Asger.

”Jeg er tosset med studiet. Det er min plads i solen,” siger Tine Engedal. Da vi møder hende, er hun netop færdig med andet år på bacheloruddannelsen i naturressourcer.

Hvorfor valgte du at læse naturressourcer?

Da jeg kom ud af gymnasiet havde jeg fine karakterer. Jeg tænkte, at de skulle bruges til noget, og overvejede derfor at læse medicin. Jeg havde interessen for naturlige biokemiske processer, men jeg kendte ikke udbuddet af uddannelser på det tidspunkt.

Midt i mit sabbatår mødte jeg så en fyr i en boghandel ved reolen med rejsebøgerne, og eftersom vi begge gerne ville opleve New Zealand, endte det med at vi tog af sted sammen.

Jeg er opvokset som bypige, men på den tur lærte jeg noget om at leve i overensstemmelse med naturen. At naturbevarelse er en fin ting. På det tidspunkt tænkte jeg, at miljøspørgsmål var et spændende emne, men først og fremmest noget man kunne forholde sig til som bevidst forbruger, ikke noget man kunne studere. Men det kunne man jo.

Jeg synes, at både mennesker og natur er spændende, og med uddannelsen i naturressourcer bliver man bindeleddet mellem netop natur og mennesker: det drejer sig om klodens begrænsede ressourcer, og om hvordan vi får opfyldt menneskelige behov på bæredygtig vis – altså uden at ødelægge naturen.

Fx giver den stadige befolkningstilvækst problemer med landudnyttelse, jorddegradering, fødevaresikkerhed, adgang til rent drikkevand og til mange andre ressourcer.

Er de studerende en flok øko-freaks?

Nej, det er vi ikke. Vi er en meget bred gruppe, der strækker sig fra nogle, der har et strengt økonomisk fokus til de meget biologisk orienterede. Men vi har det tilfælles, at vi arbejder for, at vi mennesker skal sætte det mindst mulige aftryk på kloden og for at bevare den størst mulige biodiversitet i naturen.

Naturressourcer er en bred uddannelse i bæredygtighed. Efter et år hvor alle undervises samlet, vælger man specialisering – dvs. plantevidenskab, miljøvidenskab, miljøøkonomi eller naturforvaltning.

Efter det første års tid har man meget få fag sammen på tværs af specialiseringerne. Alle fire specialiseringer har naturen som fælles arbejdsområde, men set fra forskellige perspektiver. Alligevel har man mange fælles sociale oplevelser i løbet af det første år og regner derfor alle på årgangen som sine medstuderende.

Deltager du i interessegrupper på universitetet?

Ja, jeg er med i miljøvidenskabsgruppen på studiet, og så er jeg med i et undervisningsudvalg på Institut for Matematiske Fag.

Det er jo et kæmpestort universitet. Og der er gode muligheder for at sample og tage fag på de andre fakulteter, hvilket giver enormt mange muligheder for at sætte et personligt præg – specielt på naturressourcer, hvor der er stor valgfrihed.

På næste blok (en blok varer 9 uger) tager jeg fx et fag i anvendt marinbiologi, og jeg har også kig på et fag på geologi om iskerneboringer. Heldigvis har vi gode studievejledere, der er en stor hjælp, når man skal træffe den slags valg.

Hvordan oplevede du skiftet fra gymnasiet?

Det var hårdt. Men studiestarten var meget social og bekræftende. Jeg fik masser af bekendtskaber og havde det rigtig sjovt. Men flittigheden fra gymnasiet holder ikke langt. Og man skal være interesseret i det man studerer, for det er ikke længere overfladisk almenviden, man beskæftiger sig med.

Det er vigtigt at planlægge: Får jeg mest ud af at gå til forelæsninger eller af at læse på læsesal? Hvem af mine medstuderende er bedst at være i læsegruppe med? Det er jo ikke nødvendigvis dem, man har det sjovest sammen med. Der er ikke mødepligt, men vi har rigtig mange skemalagte timer. På det seneste semester havde jeg 24 skemalagte timer om ugen.

Der er kul på i starten – fx kan man sidde og arbejde på biblioteket fra kl. 8 om morgenen og frem til lukketid, og der kan være dage, hvor man ikke når at spise aftensmad. Men man kommer til at lære sig selv bedre at kende. Og hvis man er interesseret i det man laver, så tror jeg, alle kan trives her.

Du har også været i Ghana i forbindelse med uddannelsen …

Ja, jeg havde en blok med valgfrihed. Jeg valgte at se på min uddannelse i fugleperspektiv: hvad har jeg brug for at få inkorporeret i min uddannelse? Jeg er vokset op i byen, men har en stor interesse for ulande og landbrug. Så jeg gik til de forskere, der kører projekter med netop det fokus, og det, der gjorde det til en god oplevelse, var, at de tog mig seriøst.

Efter nogle møder fandt de et projekt i Ghana, hvor der var brug for en ekstra hånd i felten. Det var et forskningsprojekt, der handlede om den begrænsede ferskvandsressource ift. kunstvanding, og arbejdet og alle diskussionerne omkring det var meget lærerige.

Hvordan forestiller du dig fremtiden efter endt studietid?

Uden at være alt for specifik, kunne jeg godt tænke mig at sidde i en international miljøorganisation, der beskæftiger sig med ulande. Som konsulent eller rådgiver, men ude i felten.

Jeg vil – som alle andre unge idealister – gerne være med til at gøre en forskel, og det kan man specielt i ulandene. Her i Europa er det meget små parametre, man kan rokke ved ift. udviklingen. Det meste er reguleret ved lovgivning, og alt er allerede blevet diskuteret.

I lokalområder i ulandene er man ikke begyndt at beskæftige sig med bæredygtighed endnu. Så det kan forhåbentlig gøre en forskel at diskutere misforvaltning af jorderne, næste års høst og befolkningstilvækst med dem. Hvis der kan opstå et fornuftigt samspil mellem natur og mennesker, så bliver kloden et rarere sted at være for os alle.

Vil du anbefale andre at læse naturressourcer?

Jeg er helt tosset med studiet. Det er min plads i solen. Men man skal have en basal interesse for naturen. Hvis man synes, den er spændende, så skal man holde sig for øje, at uddannelsen findes. Og så er der rigtig gode undervisere, der oven i købet forsker i det, de underviser i. Man kan mærke deres gejst.

"Jeg blev ved med at komme tilbage til det med miljøet og landbruget". Nicolai er 24 år og læser naturressourcer på første år. Han har netop afsluttet det første halve år på bacheloruddannelsen. Her fortæller han om de tanker, han gør sig om den første tid på studiet og fremtiden.

Hvorfor læser du naturressourcer?

Jeg har længe haft en stor interesse for naturvidenskab. Min interesse for faget startede tilbage i folkeskolen, da jeg lavede en opgave om global opvarmning, hvor jeg i den forbindelse så Al Gores dokumentarfilm ”An Inconvenient Truth”, for at forstå problemet.

Siden da har miljøproblemer været et emne, som jeg går meget op i. Naturressourcestudiet åbner op for mange mulige veje indenfor den naturvidenskabelige verden. Lige nu håber jeg på, at jeg i fremtiden kommer til at arbejde med forebyggelse af miljøproblemer.

Hvordan har det første halve år på uddannelsen været?

Starten på naturressourcer var intens. Ikke på en måde der har skræmt mig, men det gav mig derimod mere blod på tanden til at forstå og holde den viden jeg fik op mod verden udenfor. Undervisningen, der var en kombination af forelæsninger, øvelser og ekskursioner, var med til at gøre, at jeg nu forholdsvis nemt kan bruge min nye viden i praksis og se, hvordan den kan bruges i fremtiden.

En anden ting der virkelig også har gjort mig glad for mit valg af studie, er bl.a. det projekt, vi har arbejdet med det første halve år. Under projektet fik vi stort set frie tøjler. Vi blev sat sammen i grupper, hvor vi selv skulle finde et problem, vi gerne ville arbejde med og derefter udarbejde en problemstilling.

Undervejs var der dygtige undervisere, som hjalp med det faglige og gruppearbejdet. For mig var det en spændende udfordring. Det bedste var, at jeg allerede kunne trække en del af den viden, jeg fik fra forelæsninger og øvelser direkte over i projektet. Det gav virkelig mening for mig.

Hvilken specialisering overvejer du, og hvorfor?

Når det kommer til specialisering, har jeg ikke endeligt bestemt mig for, hvad jeg vil. Der er nemlig spændende elementer ved alle de forskellige specialiseringer.

Jeg har dog alligevel snævret det ind til, at det står mellem plantevidenskab og miljøvidenskab. Begge disse specialiseringer berører miljøet på forskellige måder, enten med særligt fokus på sikring af rent grundvand, eller hvilke afgrøder der har størst positiv effekt på miljøet.

Hvorfor valgte du at skifte til naturressourcer efter at have læst geologi tidligere?

På trods af, at jeg har haft en interesse for miljøet siden folkeskolen, har det ikke altid været den vej, jeg tænkte, at jeg ville gå. Inden jeg startede på naturressourcer, studerede jeg geologi, fordi det også er en naturvidenskabelig uddannelse, og så har jeg altid syntes, at det med fossiler var ret sejt.

Men som tiden gik på geologistudiet, begyndte jeg at miste interessen for det felt. Jeg endte derfor med at stoppe på studiet, og valgte i stedet at holde en pause på ca. 5-6 måneder.

Her fik jeg muligheden for at overveje, hvad jeg nu ville. Jeg blev ved med at komme tilbage til det med miljøet og landbrug. Og så poppede naturressourcer op. Jeg var til åbent hus på uddannelsen, udnyttede muligheden for at være ”studerende for en dag”, og derefter var der ingen tvivl om, at jeg skulle læse naturressourcer.