Moduler - Bachelor i statskundskab – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Statskundskab > Undervisning og opbygning > Moduler

Beskrivelse af de enkelte moduler/fagelementer

Politologisk Grundkursus (10 ECTS)

Kurset giver en bred introduktion til politologiens discipliner og område og giver de studerende et grundlæggende teoretisk fundament for studiet af demokratiske samfund. Kurset har et specifikt fokus på danske forhold, herunder politiske og forvaltningsmæssige institutioner og aktører i Danmark og deres udvikling, og på Danmarks placering og rolle i en international kontekst, særligt i EU. Som en del af kurset gives der også en grundig introduktion til de formelle og metodiske krav, der stilles til en universitetsopgave og en introduktion til faglig informations- og litteratursøgning.

Undervisningen udgør i alt 56 timer og består af en kombination af holdundervisning og forelæsninger. Pensum udgør 1000 sider. Kursets eksamen består af en afsluttende hjemmeopgave.

Politisk teori og idéhistorie (10 ECTS)

Undervisningen omfatter studiet af den politiske idéhistories vigtigste tænkere, traditioner, begreber og problemstillinger i deres social- og begrebshistoriske kontekst. Det indbefatter også en kort indledning til idéhistoriens metoder. Undervisningen giver de studerende en historisk og tematisk indsigt i klassisk og moderne politisk teori og et kendskab til forskellige former for politiske regimer før og nu. Undervisningen giver indsigt i den historiske udvikling inden for feltet, særligt i den vestlige tradition, og i normative politiske teorier og politiske ideologier.

Undervisningen giver desuden grundlag for forståelsen af den nuværende teoriudvikling inden for det politologiske område og har som formål at give de studerende et selvstændigt fundament for videre analyser af politiske teorier og positioner. Undervisningen udgør i alt 56 timer og består af en kombination af holdundervisning og forelæsninger. Pensum udgør 800 sider. Kursets eksamen består af en 5-dages hjemmeopgave.

Videnskabsteori og Metodologi (10 ECTS)

Kurset giver de studerende en indføring i samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metodologi. Med vægten lagt på forskellige videnskabsteoretiske retninger sigter kurset imod at give de studerende viden om, hvordan viden skabes. Kurset giver et fundament til kritisk at kunne vurdere de anvendte undersøgelsesdesigns, metoder og kilder i samfundsvidenskabelig forskning, til kritisk stillingtagen til politologisk relevante kilder og argumenter samt til, at de studerende bliver i stand til at argumentere på et akademisk niveau. Undervisningen udgør i alt 52 timer og består af en kombination af holdundervisning og forelæsninger. Pensum udgør 1000 sider. Kursets eksamen består af en hjemmeopgave.

Almen Statskundskab (10 ECTS)

Kurset giver et samlet overblik over statskundskabens grundlæggende elementer. Det behandler politiske processer, strukturer, aktører og normer i Danmark såvel som i andre lande. Kurset indeholder i særlig grad problemstillinger, begrebsudvikling og teoridannelse vedrørende politisk magt, demokrati, magtdeling (lovgivende, udøvende og dømmende), interesseorganisationer, vælgeradfærd, politisk deltagelse, politisk identitet, sociale klasser og politisk medialisering.

Kurset giver den studerende kompetence til selvstændigt at kunne tage stilling til statskundskabens problemstillinger og teorier og til at anvende teorierne i konkrete analyser af empirisk materiale. Undervisningen udgør i alt 40 timer og består af holdundervisning og eventuelt årgangsforelæsninger. Pensum udgør 1000 sider. Kursets eksamen består af en fem-dages hjemmeopgave.

Mikroøkonomi (7½ ECTS)

Traditionelt opdeles økonomisk teori i mikroøkonomi og makroøkonomi. Stort set al analyse af økonomisk politik har sin rod i mikro- eller makroteorien, men ofte vil analyserne bygge på en kombination af elementer fra begge teoriområder. Mikroøkonomi beskæftiger sig med individers, husholdningers, virksomheders og organisationers økonomiske adfærd. Undervisningens formål er at sætte de studerende i stand til at redegøre for, anvende og vurdere mikroøkonomiske analyser i den økonomiske og politiske debat samt til selvstændigt at gennemføre basale mikroøkonomiske analyser.

Undervisningen tager udgangspunkt i teorien om efterspørgsel og udbud samt de konsekvenser, forbrugernes og virksomhedernes adfærd har på prisdannelsen på vare- og faktormarkederne under markedsformerne fuldkommen konkurrence og monopol. Undervisningen udgør i alt 56 timer og består af en kombination af holdundervisning og opgaver. Pensum udgør 600 sider. Kursets eksamen består af en individuel 3-timers universitetsopgave med hjælpemidler.

Sociologi (10 ECTS)

Sociologi giver de studerende en indføring i klassisk og moderne sociologisk teori, herunder sociologiens videnskabsteoretiske grundlag. Kurset giver overblik over hovedtræk af den sociologiske tænkning fra klassiske sociologer som Karl Marx og Max Weber til moderne sociologer som f.eks. Habermas og Bourdieu med fokus på disse teoretikeres forståelse af samfundet, dets institutioner og aktører, den samfundsmæssige udviklingsdynamik og forholdet mellem individ og samfund.

Kurset introducerer til strukturelle, aktør-orienterede, relationelle og konstruktivistiske forståelses- og forklaringsrammer og giver grundlag for kritisk refleksion over samfundsvidenskabelige forståelsesformer. Gennem udvalgte centrale temaer – som f.eks. stat, køn, organisation, klasser og magt, marked og økonomi - demonstrerer kurset tillige sociologiens analytiske bidrag til forståelse af den samfundsmæssige udvikling. Undervisningen udgør i alt 56 timer og består af en kombination af holdundervisning og årgangsforelæsninger. Pensum udgør 1600 sider. Kursets afsluttes med en synopsiseksamen.

Makroøkonomi (7½ ECTS)

Formålet med Makroøkonomi er at give de studerende en grundlæggende forståelse af de makroøkonomiske sammenhænge og samspillet mellem disse. Derudover belyses den økonomiske politiks muligheder og begrænsninger i relevante makroøkonomiske modeller. De studerende skal sættes i stand til at redegøre for, anvende og vurdere makroøkonomiske analyser i den dagsaktuelle debat samt til selvstændigt at gennemføre basale makroøkonomiske analyser.

I makroteorien indgår: Nationalregnskaberne, økonomisk ligevægt i den samlede økonomi, økonomisk vækst, konjunkturteori, monetære og valutariske forhold, pris- og løndannelse og forbrugs- og investeringsadfærdens betydning for den økonomiske politik. Undervisningen udgør i alt 56 timer og består af en kombination af holdundervisning og opgaver. Pensum udgør 600 sider. Kursets eksamen består af en individuel 3-timers universitetsopgave med hjælpemidler.

National Forvaltning (12½ ECTS)

Kurset handler om forvaltningens placering og indflydelse i det politiske system. Der sættes fokus på den nationale, regionale og lokale forvaltnings organisering og samspil med omgivelserne i et demokratisk system, herunder hvilke normer og krav der gør sig gældende for den offentlige forvaltnings legitimitet og effektivitet.

Centrale områder i kurset er 1) den historiske og aktuelle udvikling i den offentlige forvaltnings opbygning og opgaver, herunder centrale forvaltningspolitiske initiativer og reformtiltag 2) den offentlige forvaltnings deltagelse i politiske beslutningsprocesser, herunder budgettering, udvikling, implementering og evaluering af offentlig politik 3) den offentlige forvaltnings rolle i udøvelsen af offentlig styring, herunder konsekvenserne for forvaltningens interne forhold såvel som relationen mellem forvaltning og borgere 4) offentlig ledelse, herunder ændrede krav til offentlige ledere og ændringer i offentligt ansattes profil og motivation. Undervisningen udgør i alt 56 timer og består af en kombination af årgangsforelæsninger og holderundervisning. Kursets eksamen består af en fem-dages hjemmeopgave.

Metode 1 (10 ECTS)

Metode 1 giver en introduktion til og træning i grundlæggende redskaber inden for kvalitativ og kvantitativ metode, herunder indsigt i problemformulering, metodevalg, planlægning, dataindsamling og analyse. Kurset giver en indføring i statistik med hovedvægt på bivariate analyser og anvendelsesorienterede statistiske analyser med brug af statistisk software. Indsamling, behandling, fremstilling og vurdering af forskellige former for data er gennemgående temaer i kurset.

Som led i undervisningen får de studerende en indføring i praktiske analyser af kvalitativ såvel som kvantitativ karakter, eksempelvis indsigt i og praktisk erfaring med at planlægge, gennemføre og anvende interview i forbindelse med en samfundsvidenskabelig problemformulering og med at planlægge spørgeskemaundersøgelser og konstruere spørgeskemaer. En indføring i komparativ metode er også en del af Metode 1. Alt i alt giver kurset redskaber til at gennemføre mindre undersøgelser af konkrete samfundsforhold på et metodisk bevidst grundlag. Undervisningen udgør i alt 66 timer og består af en kombination af holdundervisning, øvelsestimer, workshops og årgangsforelæsninger. Pensum udgør 700 sider. Kursets afsluttes med en 6-timers skriftlig eksamen.

International Forvaltning (10 ECTS)

Der sættes i International forvaltning fokus på EU's og andre internationale organisationers forvaltningsmæssige opbygning, rolle og processer, samt europæiseringens og globaliseringens indflydelse på dansk forvaltning og politikdannelse. Der lægges vægt på at analysere det danske EU-koordinationssystem og internationaliseringens konsekvenser for forvaltningens rolle i et nationalt demokratisk system og for dens organisering og samspil med omgivelserne. Der fokuseres også på forvaltningens rolle i politikdannelse, herunder i beslutningsforberedelse, implementering og iværksættelse af forandringsprocesser og forvaltningspolitiske reformer.

Kurset giver eksempelvis den studerende grundlæggende viden om internationale organisationer og deres indvirkning på dansk forvaltning samt analytiske færdigheder, herunder evnen til at udvælge, kombinere, anvende og diskutere kursets teorier og metoder. Undervisningen udgør i alt 40 timer og består af en kombination af holdundervisning og årgangsforelæsninger. Pensum udgør 900 sider. Kurset afsluttes med en karakterbedømt, individuel 5-dages hjemmeopgave.

Metode 2 (10 ECTS)

Kurset indeholder, i forlængelse af Metode 1, en bredere og mere nuanceret gennemgang af samfundsvidenskabelig metode i teori og praksis, herunder især med henblik på, at de studerende bliver i stand til at give velfunderede og konsistente analyser af forskellige former for data. Kurset går i dybden med præmisserne for og teorierne bag kvalitative og kvantitative metoder og belyser, og hvordan disse tilgange kan anvendes i gennemførelsen af komplicerede analyser inden for større eller mindre forskningsdesigns.

I forlængelse af Metode 1 giver kurset desuden en indføring i statistik og anvendelse af kvantitative analyseredskaber med særlig henblik på multivariate analyser. Undervisningen udgør i alt 52 timer og består af en kombination af holdundervisning, øvelsestimer og årgangsforelæsninger. Pensum udgør 700. Kurset bestås gennem en kombination af en obligatorisk opgave samt en mundtlig eksamen.

Valgfag1 (10 ECTS) og Valgfag 2 (10 ECTS)

Da valgfag sigter mod, at den studerende selvstændigt kan uddybe og udbygge sine kundskaber inden for det politologiske eller samfundsvidenskabeligt relevante område, afhænger indholdet af hvilke kurser, den studerende vælger. De studerende kan vælge valgfag blandt udbudte kurser på kandidatniveau, herunder Offentlig ret, med undtagelse af seminarer. Undervisningen udgør i alt 28 timer i ét semester. Hvis Offentlig ret vælges som valgfag er målbeskrivelse, litteratur, eksamensform m.m. som fastsat for faget Offentlig ret. Hvis valgfagene vælges blandt kandidatuddannelsens udbud, følges reglerne for udbud med synopsiseksamen (10 ECTS) eller fri opgaver (10 ECTS). Målbeskrivelsen varierer fra udbud til udbud, og udbuddene varierer fra semester til semester.

International Politik (20 ECTS)

Kurset fokuserer på at give den studerende indsigt og metoder til at analysere, hvordan det internationale systems strukturer og processer sætter rammen om den samfundsmæssige udvikling, og under hvilke betingelser samfundsmæssige aktører handler i det internationale system. Kurset giver et overblik over international politiks centrale teorier, begreber og politikområder, der giver den studerende redskaber til at analysere internationale strukturer, institutioner, processer og aktører.

Kurset giver kompetence til at opstille et videnskabeligt argument på basis af solid faglig indsigt, desuden opøver kurset den studerendes evne til at præsentere et sådant argument både mundtligt og skriftligt. En del af denne kompetence er evnen til selv at formulere problemstillinger og udvikle en analyse heraf, såvel som evnen til at analysere givne problemer inden for kort tid. Pensum udgør 1800 sider. Heraf er 1400 sider fælles obligatorisk pensum fælles for alle studerende, mens 400 sider vælges frit inden for en særskilt ramme på 2000 sider. Undervisningen udgør i alt 80 timer og består af en kombination af holdundervisning, seminarer og årgangsforelæsninger. Kurset afsluttes med en karakterbedømt synopsiseksamen.

Sammenlignende Statskundskab (10 ECTS)

Kurset giver et samlet overblik over den sammenlignende statskundskabs (komparativ politik) grundlæggende elementer. Det behandler politiske processer, strukturer, aktører og normer i en række udvalgte lande i et komparativt perspektiv. Det tilstræbes, at følgende politiske systemer behandles: EU, Storbritannien, Tyskland, USA, Kina, Frankrig, Rusland og Japan. Kurset indeholder i særlig grad problemstillinger vedrørende politisk magt, demokrati og autoritære styreformer, politisk økonomi og udvikling, partier og stater, politisk deltagelse, identitet, religion og politik samt sociale klasser.

Kurset giver den studerende en omfattende empirisk viden om komparativ politiks emneområde og kompetence til selvstændigt at kunne tage stilling til problemstillingerne i komparativ politik og til at anvende begreber og teorier i konkrete analyser af et empirisk materiale. Undervisningen udgør i alt 40 timer og består af holdundervisning og eventuelt årgangsforelæsninger. Pensum udgør 1000 sider. Kurset bestås gennem en mundtlig eksamen.

Bachelorprojekt (20 ECTS)

Bachelorprojektet indebærer, at den studerende under anvendelse af fagets teorier og metoder udarbejder en opgave, der analyserer en selvvalgt problemstilling, som retter sig mod konkrete samfundsforhold. Bachelorprojektet skal have et politologisk sigte. Bachelorprojektet giver den studerende færdighed i at formulere, afgrænse og operationalisere et analytisk problem i forbindelse med konkrete samfundsforhold og at udvælge, diskutere og anvende relevante metodiske tilgange til analysen samt at udvælge, afgrænse, indsamle og bearbejde primært eller sekundært empirisk materiale af relevans for analysen.

Ydermere får den studerende kompetence til at analysere empirisk materiale med henblik på besvarelse af problemstillingen, at dokumentere analysen og diskutere dens styrker og svagheder og at udvælge, diskutere og anvende relevante teoretiske begreber og begrebsbygninger i forbindelse med analysen. I forbindelse med bachelorprojektvejledningen opnår den studerende også kompetence til at give konstruktiv feedback og læse andres arbejde på de relevante præmisser, samt selv at modtage og anvende konstruktiv feedback af eget arbejde. Undervisningen udgør i alt 56 timer, foregår som holdundervisning og bygger på fremlæggelser, vejledning og opponering af de studerendes oplæg til bachelorprojekt. I undervisningen inddrages metodiske overvejelser i forbindelse med en forskningsproces systematisk. Litteraturen udgør 1200-1800 sider og fastlægges efter aftale mellem studerende og underviser.