Vild med tingenes sammenhæng

Historie er så meget andet end stenalder og landbrugsreformer, lærte Malene Heger i gymnasiet. Siden valgte hun at læse Historie på Københavns Universitet og fortæller, hun får et sus af at opleve, at man på en måde selv bidrager med noget, når man begynder at kunne stille kritiske spørgsmål til både de gamle og nye kilder.

Hvorfor har du valgt at læse historie?

- Jeg blev inspireret af min lærer i gymnasiet. I folkeskolen synes jeg ikke, at faget historie var så spændende, når det hele kun handlede om stenalderen og 1700-tallets landbrugsreformer. Men i gymnasiet blev jeg rigtig interesseret i faget, for dér begyndte vi at beskæftige os med idéhistorie og kildekritik - altså hvad har mennesker tænkt, og hvordan er det blevet udlagt. Så skulle vi til at vurdere tingene i en sammenhæng - det er spændende.

Hvornår blev du klar over, at det var historie du ville læse?
- Det var netop i gymnasiet, jeg opdagede, at historie er fedt, fordi det både indeholder diskussion og refleksion, og fordi det samtidig er et meget konkret fag, der handler om den politiske virkelighed. På den måde rummer det både filosofiske overvejelser og virkelige hændelser, og jeg fandt ud af, hvordan man ved at trække linjer op fra tidligere tider til i dag kan forsøge at forklare nutiden med fortiden.

Hvordan var det at begynde at læse på universitetet?
- Jeg skulle lige vænne mig til, at der er så meget at læse, og at det meste er på engelsk. Så skulle jeg også vænne mig til, at man ikke har så mange timer på universitetet, men at man så til gengæld skal udfylde de mange timer selv med at læse og studere. Det kræver jo virkelig, at man lærer at strukturere sin tid. Det hjalp, at tutorerne fra begyndelsen inddelte os i læsegrupper, for når man er ny, ved man jo ikke lige, hvordan og hvor man finder nogen, man kan læse sammen med. Så kan man jo altid danne nogle nye læsegrupper, når man har lært flere at kende.

Hvad var dine forventninger til studiet?
- Jeg havde forestillet mig, at undervisningen ville foregå på et rigtig højt niveau - sådan at jeg skulle kæmpe lidt for det, og det glædede jeg mig faktisk også til! Så havde jeg også hørt, at det kunne være ret ensomt at studere, så jeg var ret bevidst om at sørge for at holde fast i det sociale og være med til de forskellige arrangementer.
- Jeg havde også en forventning om, at underviserne godt kunne være nogle lidt ophøjede, distancerede professorer, der ikke rigtig gad tale med os unge, nye studerende. Men den forestilling blev gjort til skamme, for de er tværtimod netop dygtige undervisere, der brænder for deres fag, og som man kan diskutere stoffet med.

Kan du forklare, hvorfor du godt kan lide at læse - og at læse historie?
- Det er sjovt at blive udfordret intellektuelt. Og især op til eksaminerne, kan man få det der kick, når tingene begynder at samle sig, og man selv får stillet de rigtige spørgsmål til teksterne. Det giver nogle 'aha-oplevelser'.
- Man kan få et sus af at opleve, at man på en måde selv bidrager med noget, når man begynder at kunne stille kritiske spørgsmål til kilderne - både de helt gamle og de spritnye af slagsen.

Hvad er det mest interessante ved faget?
- Historie er jo et meget bredt fag, og jeg har været rigtig glad for at arbejde med alt fra den kolde krig til idéhistorie i 16-1700 tallet, og fra postkolonialisme og Foucault til national identitet i 1800-tallet.
- For mig er det ikke så meget en bestemt periode, der er det mest interessante, men mere oplevelsen af at få udvidet sin horisont og se verden i andre perspektiver. Derfor synes jeg også, det er spændende, når der stilles spørgsmålstegn ved, hvad det overhovedet er muligt at forstå og gengive med sproget.
- Men helt ind til benet er det vigtigste ved historie for mig at se, at det handler om mennesker. Man tager hele tiden udgangspunkt i menneskers forhold - i spørgsmålet: hvordan var det egentlig at være menneske på dette her tidspunkt? Mens fx statskundskab, som jeg også har overvejet at læse, mere tager udgangspunkt i teorier.

Hvad er det bedste og det hårdeste ved at studere?
- Det hårdeste er klart den dårlige samvittighed. Der er rigtig meget man skal læse og lave, og det kan være svært at strukturere sin tid hensigtsmæssig - altså fx så man ikke altid sidder aftenen før med store krævende opgaver. Det kræver enormt meget selvdisciplin at studere - og det kan stadig være svært at styre, selvom jeg nu har læst i flere år.
- Det bedste ved at studere er, at man omgås en masse andre mennesker, der brænder for det samme, som man selv gør.

Hvordan er studiemiljøet på faget?
- Jeg synes, det er rigtig godt. Fordelen ved at læse på et stort fag som historie, er selvfølgelig, at der er mange mennesker til at sørge for en velfungerende café og gode fester. Hvis man gerne vil lære folk at kende på tværs af årgangene, kan det være en god idé at melde sig ind i nogle af de mange sociale fora, som festudvalget eller caféudvalget. Der er mange på historie, der dyrker det sociale gennem caféen, Finderup Lade. Og så er der selvfølgelig også nogen, der har deres sociale kredse udenfor. Da jeg selv begyndte på historie, synes jeg, det var rigtig fedt! Jeg meldte mig også ind i festudvalget - det var en rigtig god oplevelse.

Har du nogen idé om, hvad du vil bruge din uddannelse til?
- Jeg er måske én af de sjældent lette, for jeg kunne simpelthen godt tænke mig at undervise i gymnasiet. På det område er jeg nok også blevet påvirket lidt hjemmefra, hvor jeg har fået et indblik i arbejdsopgaverne og arbejdsmiljøet for en gymnasielærer.
- Jeg har også fået lyst til at undervise igennem mit studiejob, hvor jeg har været omviser på Frederiksborg Slot. Der er en spændende pædagogisk udfordring i at formidle historisk stof til unge og få dem til at opleve, at det er interessant og vedrørerende.

Dit bedste råd til nye studerende?
- Jeg tror, det må være, at du virkelig skal sørge for at dyrke det sociale i begyndelsen!
- Det siger jeg, fordi man godt kan sidde og tænke: "Gud, hvor er det svært det her, jeg bliver nødt til at bruge al min tid på at læse". Men det er vigtigt, at man tager det at komme ind i et socialt netværk alvorligt, for det er der, man finder motivationen, når man er stresset eller træt eller synes, noget er svært.
- En anden ting er, at det kan være en rigtig god ting at sætte sig ned og få styr på sin dag, så man kan fungere godt både socialt og fagligt. Altså spørge sig selv: vil jeg gerne have fri kl. 16? Sådan at hvis man har timer til kl. 12, så sætter man sig ned og læser til kl. 16 - og så har man resten af dagen fri til venner, eller hvad man nu vil. Det handler om at minimere den dårlige samvittighed!
- Som et sidste endnu mere konkret råd vil jeg sige, at det kan være en rigtig god ide at læse lidt i sin studieordning - bare så man ved, hvad man kan finde i den. Så kan man nemlig altid bruge den som opslagsværk, når man ikke er sikker på, hvordan en eksamensform er, eller hvilke krav der stilles til en bestemt eksamen.

Interview af Anne Trap-Lind, oktober 2009