Studier > Interviews med studerende > Humaniora > Interview med Marianne

Man skal ikke gøre det, hvis man ikke mener det seriøst

Da 34-årige Marianne Hartmann Rasmussen kom ind på Russisk sidste sommer, troede hun, at hun udelukkende skulle ind og lære at tale og skrive russisk. Hun vidste ikke, at hun også ville finde en ny og stor interesse for politik og samfundsforhold på studiet.

Hvorfor har du valgt at læse Russisk?
Jeg har altid været meget glad for at læse sprog, og jeg havde russisk i gymnasiet, hvilket jeg var rigtig glad for. Som 19-årig startede jeg med at læse Engelsk på universitetet, men jeg faldt fra, fordi jeg i stedet hellere ville læse til indretningsarkitekt. Da jeg så her for halvandet år siden, som 33-årig, fandt ud af, at jeg ville på universitet igen, overvejede jeg, om jeg skulle starte på engelsk igen. Men mine interesser havde forandret sig, og derfor fulgte jeg mit hjerte og søgte ind på Russisk. Lige så snart jeg havde søgt ind, begyndte jeg at forberede mig ved at læse og læse på russisk, og gymnasielærdommen kom - og kommer - langsomt igen.

Hvornår blev du klar over, at det var det, du ville?
Jeg har, som sagt, en femårig uddannelse som indretningsarkitekt med mig i bagagen. Men lige i øjeblikket er der ikke så mange af den slags job at få. Og så fandt jeg sidste sommer ud af, at jeg bare trængte til, at der skulle ske noget inde i hovedet igen.

Hvordan var det at begynde at læse?
Det var vildt spændende, men selvfølgelig også rigtig hårdt. Jeg var helt høj de første par måneder, over overhovedet at være på studiet, for siden jeg stoppede på Engelsk, har jeg haft en drøm om at komme i gang igen.
Jeg glædede mig meget til at skulle i gang, og jeg var helt overbevist om, at jeg virkelig ville det her. Men jeg var selvfølgelig også nervøs for, om det virkelig kunne bære, og om det kunne passes ind i mit liv. Sammen med min mand har jeg et rengøringsfirma, og det skal jo også passes. Men jeg tager et skridt af gangen, og foreløbig går det rigtig godt.

Er du glad for dit fag og for at læse? Hvorfor?
Jeg er rigtig glad for at læse, og det handler primært nok om, at man jo gerne vil bruge sig selv og vise sig selv og sine omgivelser, hvad man kan. Jeg har tit fortrudt, at jeg ikke fik den engelskuddannelse for mange år siden, så noget af det handler også om et opgør med mig selv.

Hvad er det mest interessante ved faget?
(brugt som citat>>) Jeg bliver hele tiden overrasket over faget. Da jeg søgte ind, troede jeg, at jeg skulle lære russisk sprog og så måske lidt historie. Men der måtte jeg lige re-boote. Vi har vildt mange spændende fag, både sprogfag, historie, indenrigs- og udenrigspolitik og alt muligt andet, og det er så spændende det hele, at jeg bare suger til mig. Det har overrasket mig, at jeg er så interesseret i det politiske, for jeg har aldrig interesseret mig for politik. Men det er noget helt andet, når man får muligheden for at gå så meget i dybden med emnerne.

Hvad er det bedste - og hårdeste - ved at studere?
Det hårdeste er, at alle underviserne brænder så meget for deres fag, og at de mener, at man skal prioritere deres fag højest. Og man vil virkelig gerne stille alle tilfreds, men det kan man bare ikke. Man har derfor hele tiden lidt følelsen af, at man balancerer på en vægtskål i forhold til, hvor man nu skal lægge fokus. Men samtidig er det at læse helt vildt spændende, og det er virkelig rart at udfordre sig selv på den måde.

Hvordan er studiemiljøet på faget?
Fordi jeg jo er lidt ældre end mine medstuderende og har mand og hus og firma, har jeg ikke engageret mig helt så meget i forhold til fester og sådan noget. Men det har mine medstuderende haft stor forståelse for, og vi har haft et rigtig godt miljø på holdet. Russisk er et meget lille fag, og vi har det rigtig hyggeligt med hinanden. Men jeg ved, at mine yngre medstuderende deltager i de fester og torsdagsbarer, man kan gå til herude.

Har du nogen idé om, hvad du vil bruge din uddannelse til?
Da jeg startede, vidste jeg det overhovedet ikke - og jeg tror stadig, der kan åbne sig nogle nye døre. Men lige i øjeblikket tænker jeg, at jeg godt kunne have lyst til at undervise. Men jeg kunne omvendt også godt tænke mig at arbejde mere med det politiske. På Russisk skal man vælge en studieretning - man kan vælge imellem at fordybe sig i sproget eller i det politiske. Hvis man vælger politik-retningen, kan man ikke komme til at undervise i gymnasiet, og det synes jeg er et lidt svært dilemma i øjeblikket. Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne tage uddannelsen med alle døre åbne.

Har du et godt råd til kommende studerende?
Man skal være forberedt på, at der virkelig skal arbejdes, for at man kan følge med. Det kræver ikke så højt et snit at komme ind på Russisk, men det er virkelig hårdt at læse. Så man skal ikke gøre det, hvis man ikke mener det seriøst. Men det er også en enormt spændende udfordring.
Derudover er det også en god idé at sætte sig godt ind i, hvad der foregår rundt omkring i verden. Og at gøre noget for at få et indblik i det akademiske sprog - især hvis man ikke kommer fra en familie, hvor man taler i lange ord. Hvis man gør de ting, har man gjort noget for at forberede sig på den verden, man kommer ind i, og det kan være en fordel. For hvis man ikke tidligere har interesseret sig synderligt for politik, så kan det være ret sort, når lærerne begynder at tale og referere til alt muligt, man aldrig har hørt om.