Færdiguddannet kandidat – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Biologi-bioteknologi > Interviews med studerende > Simon Noel Brown, færd...

Jeg fik et chok da jeg begyndte at læse

”Det er en vildt spændende branche, hvor der sker utrolig meget,” forklarer Simon Noel Brown, 25, der kommer fra Hillerød. Da vi møder ham, er der gået et halvt år siden, han fik sin kandidatgrad i biologi-bioteknologi, og han er blevet ansat i medicinalvirksomheden CMC Biologics i Søborg. ”Hver dag når man åbner avisen, kan man se, at der er kommet nye resultater på det bioteknologiske område, så der er mange penge i branchen til udstyr og forskning.” 

Hvorfor valgte du biologi-bioteknologi?

Jeg havde en god biologilærer i gymnasiet, så jeg synes, det var interessant og spændende. Jeg ville egentlig have læst biologi, men så var der en, der fortalte mig, at der var noget, der hed bioteknologi. Og da jeg gerne ville indenfor medicinalindustrien og arbejde med udvikling af medicin, så virkede det ret oplagt, at søge ind på studiet. Jeg ville gerne arbejde med kræftmedicin, og det er jo lidt det, jeg er endt med. 

Jeg fik et chok, da jeg begyndte at læse. De første to eksamener fik jeg 2 i karakter. Det var hårde fag – matematik og biofysik. Så jeg tænkte, at jeg aldrig ville klare universitetsstudiet. Men da det biologiske kom mere på banen, så begyndte det hele at blive rigtig interessant. 

I dag arbejder jeg for CMC Biologics, et kontraktbaseret selskab der producerer medicin for andre virksomheder. En kunde bestiller fx en given mængde af et produkt, og det producerer vi så på CMC. Det lyder måske simpelt, men det er det ikke … ellers ville der jo ikke være job til os. Det kan være til kræftmedicin, malariamedicin eller noget helt tredje. 

Har du følt dig godt klædt på til arbejdsmarkedet? 

Ja, men det er en helt, helt anden verden, når man rykker fra at have skrevet speciale, og så til at arbejde i en produktionsvirksomhed. Der er alle mulige restriktioner, man skal overholde ift. dokumentation og sporbarhed … dvs. at hvis fx en person om fem år bliver syg af en given medicin, så skal man kunne gå tilbage og dokumentere alle de processer, der har været i forbindelse med produktionen. Så man skal sætte sig ind i bunker af formalia, dokumentsystemer og procedurer. Så der er meget ud over det rent faglige. Og det lærer man ikke om på universitetet. Man lærer heller ikke GLP – Good Lab Practice – der drejer sig om, hvordan man sætter et eksperiment op. Så der er generelt mange flere kontroller og tjek, hvad der slet ikke er på samme måde på universitetet.

Jeg føler, at jeg er rigtig god til at læse og sætte mig hurtigt ind i nyt stof. Så metodisk er jeg blevet rustet godt på universitetet. Jeg har snust til mange forskellige ting på uni og har lavet rigtig meget laboratoriearbejde. Kombinationen af teori og praksis i studietiden har passet mig rigtig godt. Det, at man afprøver det, man har lært i teorien, gør, at man forstår og husker bedre. Så jeg er god til at indlære nye ting. 

Hvad er der blevet af dine studiekammerater? 

En del læser ph.d. og nogle er ansat som research-scientists – dvs. forskningsassistenter. 

Har du overvejet at læse ph.d? 

Ja, jeg troede jeg ville gå den vej efter specialet. Men den gruppe jeg sad i på universitetet blev nedlagt, så det skulle ikke være sådan. Da jeg havde studiejob på CMC, så blev jeg tilbudt job her. Jeg fik et 9-måneders vikariat, og jeg håber at blive fastansat.

Hvad tjener en nyuddannet bioteknolog typisk? 

Typisk 35.000 kr om måneden. 

Da du læste til bachelor, vidste du da at du ville fortsætte som kandidat?

Ja, jeg vidste jeg ville fortsætte med biologi-bioteknologi som kandidatstudie. I begyndelsen af kandidaten tog jeg et halvt år til Australien og læste på Armidale University of New England. Det var megafedt. Jeg boede på college, rejste rundt, hyggede mig – men fik også en masse ud af det rent fagligt. Jeg havde en virkelig skarp kemiprofessor, der pressede mig voldsomt. 

Hvorfor valgte du KU?

Jeg søgte ind på Life, der dengang endnu ikke var slået sammen med Københavns Universitet, fordi jeg havde hørt, at det var et forholdsvis lille sted, hvor der var et godt sammenhold, at der var en god fredagsbar, og at man havde meget med hinanden at gøre på tværs af studieretningerne. Alternativet havde været at læse på DTU, og det fravalgte jeg helt bevidst, fordi det forekom mig lidt for nørdet. Dertil kom, at jeg gerne ville til København … ikke til Lyngby, hvor DTU ligger.

Hvordan var studiet rent socialt? 

Det var herligt. Fis og ballade hele tiden. Jeg troede ikke, jeg kunne få det sjovere, end jeg havde det i gymnasiet, men det fik jeg. Vi var ofte til fest, og mødte så op hele banden med tømmermænd, men alle fik alligevel noget ud af studiet, fordi det interesserede os. De første tre år var der masser af fest og ballade og gang i fredagsbaren, men da jeg startede på kandidatuddannelsen tog jeg mig meget sammen.

På bachelor-uddannelsen var der mange obligatoriske fag de første halvandet år. Men derefter kom der flere valgfag, og jeg tog plantebiologi, organisk kemi og mikrobiologi som tilvalg. Mange af mine medstuderende valgte de samme fag, men som oftest i andre kombinationer. Så der var næsten altid et kursus, hvor man fulgtes ad. Men på kandidatstudiet blev vi virkelig spredt. 

Var det hårdt at studere? 

Dengang har jeg nok syntes det. Der er mange eksamener. Pga blokstrukturen går man til eksamen cirka hver anden måned. Men når jeg ser tilbage på det, så afhænger det af, om man går efter at få 4, 7 eller 12 i karakter. Jeg gik ikke efter at få de bedste karakterer men efter at lære noget, prøve noget nyt og derudover brugte jeg tid på studenterpolitik og på det sociale. Det lærte jeg også noget af, nemlig at tale med dekaner, prodekaner og professorer, og det gav mig indblik i alt det administrative og politiske på universitetet. 

Hvad med fremtiden? 

Jeg kunne godt tænke mig at komme til udlandet i en længere eller kortere periode. Men først om et par år, når jeg har fået nogle kompetencer, så jeg har noget at byde på. Måske jeg kan søge job hos CMC’s søsterfirma i Seattle. Men det kan være USA, Tyskland, England eller Australien for den sags skyld. Så længe det er et sted, hvor der er en stærk biotek-sektor. Min kæreste, der er uddannet biolog og arbejder hos Novo, vil også gerne rejse ud. 

Simon Brown

Har du opgivet at få en ph.d? 

Jeg har ikke lukket den mulighed. Men jeg er utroligt glad for at arbejde på CMC. I det private vurderer man, om det man laver er rentabelt. Der er en hård sortering af projekterne – hvis ikke de giver overskud, så skal man ikke gennemføre dem. På Københavns Universitet er der jo meget grundforskning. Det er interessant, men den umiddelbare anvendelighed, af den viden man genererer, er ikke umiddelbart synlig. Det er den her på CMC. Resultaterne er direkte med til at føre et produkt på markedet. 

Har du haft studenterjobs? 

Da jeg skrev speciale på Panum-instituttet for ”Novo Nordisk Fonden – Center for Protein Research” fik jeg 1000 kr i løn om måneden. Og under specialet fik jeg studiejob på CMC en dag ugentligt. Det har givet mig vigtige kontakter, for jeg gik kun ledig i fem dage, inden jeg blev ansat her. Ellers skulle jeg have skrevet ansøgninger, mens jeg skrev speciale, og det kan jeg slet ikke se, hvordan jeg skulle have nået. Der levede jeg jo nærmest i en hule. Men jeg brugte mine kontakter. Hvis man kender nogen, så skader det ikke at spørge. Arbejdsgiverne skal jo også have at vide, at man byder sig til. Det er lidt svært at få jobs i øjeblikket, så jeg har været heldig. Og så er jeg også lidt fremme i skoene. 

Hvordan har din boligsituation været?

Jeg har været heldig. En kammerat fandt en lejlighed på 3 værelser, hvor vi betalte 3500 kroner hver. Der boede jeg i to år. Senere flyttede jeg sammen med en anden kammerat, der havde købt en andelslejlighed, hvor jeg så lejede et værelse. Det kostede kun godt 2000 kroner. 

Vil du anbefale studiet til andre?

Ja, hvis man synes biologi, kemi, og naturvidenskab i det hele taget, er spændende, så er det et sjovt studie. Der er meget valgfrihed, og studiet åbner for gode muligheder som ph.d., i det private, som gymnasielærer eller som grundforsker. Det er en vildt spændende branche, hvor der sker utrolig meget. Hver dag når man åbner avisen, kan man se, at der er kommet nye resultater på det bioteknologiske område, så der er mange penge i branchen til udstyr og forskning. 

Men om jeg måske ville have valgt noget andet i dag, er jeg lidt usikker på. Jeg kan klart anbefale, at man bliver ”Studerende for en dag” og kommer til universitetets åbent-hus-arrangementer. Jeg anede ikke de eksisterede dengang jeg søgte ind, og det kunne måske have påvirket mit valg. Måske skulle jeg have kigget mere på de andre uddannelser. Man bliver meget nichepræget på mit felt. Så husk lige at kig på mulighederne. Der står meget på hjemmesiderne – også for universiteterne i Århus og Odense. Og så vil jeg råde alle til at rejse ud under studiet. Det giver virkelig meget – både venskaber, faglig viden og kontakter.