Interview med studerende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forsikringsmatematik > Interview

Du behøver ikke at være et geni for at læse forsikringsmatematik ...

" ... men du skal synes, matematik er sjovt". Sådan siger Marianne Kjeldbjerg, 25, som kommer fra Hvidovre, men i dag bor på Nørrebro. ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive så glad for en uddannelse og et sted som det her. Det lyder helt sukkersødt, men det er sådan, jeg har det.” Færdiguddannede forsikringsmatematikere, der også kaldes aktuarer, hører til blandt de bedst lønnede akademikere, men det er ikke derfor, man skal læse faget, mener Marianne: ”Lad være med at gøre det for pengene! Det er simpelthen for hårdt et studie, hvis man udelukkende læser det med henblik på senere at få en stabil økonomi.”

Vi fangede Marianne i august 2013, hvor hun var nået et halvt år ind i kandidatuddannelsen.

Hvorfor valgte du forsikringsmatematik?

Det er et godt spørgsmål. Man skulle have flair og interesse for matematik, og det har jeg. Og så var der en, der fortalte mig, at ved at læse forsikringsmatematik kunne man læse matematik, uden at det ledte til, at man blev matematiklærer. Det var positivt, for jeg havde ikke lyst til at blive lærer. Men jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til. Inden man starter på studiet, så får man at vide, at frafaldsprocenten er 50, men man har ingen ide om, hvad det er, der er så svært, eller hvad en aktuar egentlig er for noget.

Hvad er så en aktuar?

Ja, det fandt jeg først ud af efter 2-3 år – bl.a. vha. det studiejob jeg har. En aktuar er en, der beskæftiger sig med matematik, sandsynlighedsregning og statistik, og som godt kan lide at forudsige og analysere verden – bl.a. økonomiske trends - og vurdere risici.

Men havde du ikke en forestilling om, hvad en aktuar er for noget?

Næh. Men jeg vidste, at jeg kunne lide, når noget matematisk går op. Og jeg kunne lide at læse det, og var god til det. Men en ting er den matematik, man har i gymnasiet … jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig det teoretiske niveau, når man læser forsikringsmatematik.

Kan du give et eksempel?

I gymnasiet læser man måske længere stræk i en matematikbog over nogle timer. Men her oplevede jeg, at det var ok at bruge fire timer på at læse og forstå bare en enkelt side! Her er det ok at fordybe sig, og i orden at ting tager virkelig lang tid.

Hvordan oplevede du overgangen fra bacheloren til kandidaten?

Det var ikke så anderledes. Mange af fagene er de samme bare på et højere niveau: matematik og livsforsikring, skadesforsikring, sandsynlighedsregning og finansiering i kontinuert tid. Men min ambition har ændret sig meget. Jeg læser mere og gør mig mere umage, for det er vigtigt for mig, at de sidste år af uddannelsen går godt. Og så er det rigtig fedt, at der på kandidaten bliver undervist i rigtig forsikringsmatematik med mere virkelighedsnære og forsikringsorienterede problemstillinger. Det første fag, vi havde på kandidaten, var skadesforsikring. Her fik vi et datasæt vedr. skibsskader og skulle så bearbejde det i en computer og forsøge at forudsige fremtidigt skadesomfang og fastsætte en forsikringspræmie.

Så de væsentligste ændringer er: jeg er blevet mere fokuseret, og studiet er blevet mere anvendelsesorienteret. Og endelig er der det forhold, at ens studietid er ved at være forbi. Ja, sådan føles det i hvert fald, selvom jeg har et par år tilbage. Det hele bliver mere konkret; snart skal vi ud og bruge det, vi har lært. Man bliver mere voksen og bruger mere tid på at forberede sig på den virkelighed, man skal ud til, end på at skabe nye sociale kontakter. Efter et par år på studiet kører det sociale liv nemlig allerede fint.

Hvorfor valgte du Københavns Universitet?

Jeg overvejede både CBS og Københavns Universitet. På CBS har man en uddannelse i erhvervsøkonomi/matematik, som jeg troede kunne stille mit matematiske begær. Jeg fandt frem til, at der er mere plads til at stille sig kritisk på universitetet. Her lærer man, at det er sundt selv at søge et bevis i stedet for blot at acceptere det, man bliver præsenteret for. Senere tog jeg et enkelt fag på CBS, og det afkræftede ikke min opfattelse. Jeg har ofte stillet mig kritisk, og den form for skepsis tror jeg ikke ville være blevet værdsat i lige så høj grad på CBS – jeg tror i hvert fald ikke, jeg på samme måde ville være blevet opmuntret til at være kritisk.

Hvad kan du blive? Hvad er din ambition?

Jeg kan læse ph.d. – det overvejer jeg. Og så overvejer jeg at komme ud og rejse og arbejde med genforsikring. Inden for genforsikring samarbejder man med udenlandske selskaber. Og endelig har jeg overvejet at få et fast job i et forsikringsselskab.

Hvad er den typiske startløn for en aktuar?

35-40.000 kr. Livslønnen er høj og jobsikkerheden endnu bedre. Der er ingen arbejdsløshed, med mindre folk selv har valgt at gå ledige.

Har du haft studiejob?

Ja, jeg har siddet i et lille skadesforsikringsselskab, og det har givet mig den optimale indsigt i, hvad en aktuars arbejde består i. Og så har jeg undervist som instruktor de seneste 3 år. Det er godt betalt – 200 kr i timen. Og samtidig er det en god investering i ens egen viden, for man repeterer det stof, man selv har lært, for at kunne lære det videre. Min faglige kompetence er faktisk vokset allermest ved at undervise. Ugentligt har jeg undervist 15 timer og arbejdet i forsikringsselskabet i 12 timer. Men det har så også betydet, at jeg er blevet forsinket næsten et år i mit studie.

Hvordan har du det med det?

Det er jeg mægtig glad for. Det har givet mig mulighed for at vælge netop de fag, jeg gerne ville have, i stedet for de fag, som uddannelsen helst har villet udbyde på bestemte tidspunkter.

Giver uddannelsen mulighed for udlandsophold?

Ja, men det giver ikke rigtig nogen mening. Muligheden er der, hvis man er rigtig kreativ, men det er svært at finde den kombination af fag, som vi har her, andre steder. Jeg har talt med en eller to, der har benyttet muligheden, men det er måske ikke det klogeste at gøre. På den anden side set, så får alle jo arbejde bagefter, og dem der tager ud at rejse får en oplevelse for livet … så måske burde jeg også have gjort det.

Hvordan er det med valgfri fag på uddannelsen?

De siger, at der sammenlagt er ½ års valgfrihed på bacheloren. Nogle valgfag giver mere mening at tage end andre, og det er næsten altid de samme valgfag, som folk vælger, fordi de er vigtige. Personligt har jeg ikke brugt min valgfrihed udenfor aktuarfagets grænser, men indtil videre valgt at skrive en opgave om livsforsikringsmatematik. Mange vælger valgfrie fag, som de kan se, at de får brug for, når vi er færdige – fx programmeringssprog.

Det lyder lidt kedeligt, at det er så som så med valgfriheden …

Ja, haha … det er fordi vi er sådan nogle små matematik-nørder.

Hvor stort er frafaldet?

Der starter 50 på bacheloren hvert år. Frafaldet er godt og vel 40 %, og de fleste af de tilbageværende fortsætter direkte over i kandidatstudiet, hvor der så kommer en gruppe internationale studerende til. Så på kandidaten er vi 25-30 stykker.

Hvorfor er der så stort frafald?

Det skyldes chokket over, hvor meget matematikken fylder. Nogle skifter i stedet til polit-studiet, hvor der ikke er nær så meget matematisk analyse, og indholdet er mere anvendelsesorienteret. På forsikringsmatematik bruger vi mere tid på at lave formlerne end på at anvende dem. Vi er mere orienterede mod at lave ”maskinen”.

Hvordan har det sociale liv på uddannelsen været for dig?

Uddannelsen har vist mig hvad ” tough love” er. Det har været et hårdt studie, men jeg har lagt meget i det sociale og i at deltage i faglige sammenhænge. Og det har givet mig meget, meget mere igen, end jeg har oplevet nogen andre steder. Jeg blev formand for Foreningen af Aktuarstuderende på 1. år, og derudover blev jeg RUS-vejleder. Det har betydet, at jeg har udviklet mig meget, fået en masse sociale færdigheder og har fået forståelse for andre mennesker. Det er let at skabe et socialt netværk på universitetet, for alle her er meget optagede af at få det til at lykkes. Der er masser af arrangementer, hyggeaftener osv.

Mange har problemer med at finde en god bolig, der er til at betale sig fra. Hvordan har din boligsituation været?

Jeg var rigtig heldig. Jeg flyttede sammen med min kæreste, der allerede havde en andelslejlighed. Nu er jeg flyttet i egen lejlighed på Nørrebro, som jeg måtte vente på i syv år – mine forældre skrev mig op til den, da jeg var teenager. Vi er to som betaler 4.500 kr. hver for i alt 86 kvadratmeter. Generelt har folk svært ved at få noget ordentligt at bo i i starten – men det løser sig hen ad vejen.

Marianne Kjeldberg

Er du glad for dit valg af uddannelse?

Mere end noget andet, ja. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive så glad for en uddannelse og et sted som det her. Det lyder helt sukkersødt, men det er sådan, jeg har det.

Man må formode, at du så vil anbefale uddannelsen til andre?

Ja, jeg vil anbefale den til alle, der synes, at matematik er spændende. Du behøver ikke at være et geni – men du skal synes, matematik er sjovt. Og så skal du have lyst til at arbejde indenfor finansverdenen, beskæftige sig med penge og arbejde med noget, der har betydning for dansk økonomi. Aktuarernes arbejde udvikler sig hele tiden i takt med samfundet – det skal man have lyst til.

Lige da jeg begyndte på studiet, mødte jeg medstuderende, der sagde ”Ved du, hvor mange penge, vi kan komme til at tjene i fremtiden? …” Mit råd er: Lad være med at læse forsikringsmatematik for pengenes skyld! Det er simpelthen for hårdt et studie, hvis man udelukkende læser det med henblik at få en stabil økonomi senere i livet.

Og så vil jeg sige til dem, der begynder på studiet: Giv det 100 % før du overvejer at droppe det. Hvis interessen er der, så kan det sagtens lade sig gøre at gennemføre.