Interview med studerende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Matematik-økonomi > Interview

Abstraktionsniveauet er meget højt

”Det er en fed uddannelse. Den er matematisk set meget tung, så vi kommer ud i den anden ende med gode kompetencer. Vi kan noget specielt.” Lea Nøhr Hjelmager Hansen, 24, der kommer fra Møn, har en bachelor i Matematik-økonomi og valgte at fortsætte i samme retning på kandidatstudiet. Vi fangede hende lige inden hun tog hul på 5 . og forhåbentlig sidste år af studiet. ”I gymnasiet regner man med tal, men det gør vi ikke så tit her. Vi regner med græske tegn og lærer en masse matematisk teori.”

Hvorfor valgte du i sin tid at læse Matematik-økonomi?

I løbet af 3. g fandt jeg ud af, at matematik nok skulle være vejen frem. Men jeg overvejede også at læse fransk. Jeg holdt et sabbatår, hvor jeg i det første halve år arbejdede på en restaurant og i Rema 1000, og så tog jeg på sprogskole i Lyon i to måneder og derefter til Paris, hvor jeg hyggede mig i nogle måneder.

Det er jo ikke så politisk korrekt at tage et sabbatår. Vil du anbefale andre at gøre det?

Jeg havde brug for det – brug for at lære at åbne mig lidt mere og stå på egne ben. Men jeg kunne godt mærke, at der var gået et år siden jeg sidst havde haft fat i matematikken, da jeg startede på studiet. Jeg skulle bruge et par måneder for at komme tilbage i studie-tankegangen. Hvis man er super god til det sociale, så behøver man måske ikke et sabbatår.

Men du endte altså med at fravælge fransk?

Ja, jeg holder meget af fransk, men mest af matematik. Jeg tror det kom sig af, at jeg havde en rigtig god matematiklærer i gymnasiet. Matematik var simpelthen det mest spændende fag, så jeg overvejede faktisk at læse ren matematik. Men jeg tænkte, at det ville give mig mere begrænsede jobmuligheder. Så jeg foretrak at få en økonomisk vinkling på matematikken. Jeg ville helst ikke læse et fag, hvor der var størst sandsynlighed for at ende som gymnasielærer eller underviser et andet sted. Uddannelsen i Matematik-økonomi lægger op til, at man både kan søge ind til det offentlige og ud i det private. Personligt vil jeg gerne arbejde indenfor den finansielle sektor. Helst i en bank, et pensionsselskab eller en investeringsforening. Vi får oftest den type job, hvor man sidder med den hårde matematik og udvikler og programmerer modeller til brug for den virksomhed man er ansat i.

Hvorfor valgte du Københavns Universitet?

Blandt mine venner fra Møn var der flest der søgte til København. Derudover har jeg lidt familie i København, så jeg havde et vist tilhørsforhold til byen.

Hvad mener du om uddannelsen?

Det er en fed uddannelse. Den er matematisk set meget tung, så vi kommer ud i den anden ende med gode kompetencer. Vi kan noget specielt. Der er andre uddannelser, der også kombinerer økonomi og matematik – men kombinationen er god på Matematik-økonomi-uddannelsen: Vi har lidt af det samfundsmæssige fra polit-studiet plus den tungere matematiske forståelse.

Hvad er det, der er så fedt ved matematik?

At der er et resultat. At meget af det ikke er til diskussion. At tingene går op! Al økonomisk politik er baseret på matematik. Financielle risici fastsættes også af matematik. Det er fedt, at man kan forklare det, man ser og hører! Hvis politikerne i Blå Blok siger noget, så kan man aflæse, at de har brugt den og den økonomiske model, og hvis Rød Blok siger noget, så kan man høre, at de har brugt en anden.

Hvordan var det at gå fra bacheloren til kandidaten?

Man kunne mærke, at det blev mere avanceret. På bacheloren er det mere de basale kundskaber, det drejer sig om. På kandidaten bliver de obligatoriske fag mere avancerede – der bliver skruet op for sværhedsgraden. Men samtidig får man også meget mere valgfrihed. På kandidaten er der kun fire obligatoriske fag, men hele otte fag med valgfrihed. Det har betydet, at jeg har kunnet vælge at tage fag på CBS og på politstudiet. – Det var fedt at have valgfag på CBS. Der gør man meget ud af, at man skal anvende de matematiske teorier i praksis, hvorimod abstraktionsniveauet er højere her på matematik-økonomi.

Det er mere tidskrævende at være på kandidaten end på bacheloren, men også mere spændende. Nu kan jeg se, hvorfor jeg skulle lære de ting, jeg lærte, på bachelorstudiet. Det der på bacheloren virker totalt abstrakt, det kan man pludselig se, hvad skal bruges til. Der bindes en sløjfe på den viden, man har fået. Og de obligatoriske fag man havde på bacheloren bliver nu kombineret på en måde, så de for alvor kan bruges til noget.

Føler du dig godt klædt på af uddannelsen?

Jeg mangler ganske vist at tage tre fag og så at skrive speciale, men ja, det gør jeg. Jeg føler jeg kan noget, mange andre ikke kan, og at jeg er kvalificeret til at komme ud og få mig et godt job.

Hvad er startlønnen for en nyuddannet matematik-økonom?

Typisk 35-40.000 kr. alt afhængig af hvor man bliver ansat, og hvor dygtig man er. Men der er tradition for, at man som mat-øk’er stiger relativt hurtigt i løn, hvis man vel at mærke kan noget. Vi har i hvert fald kompetencerne til at skabe værdi for en virksomhed.

Lea Hansen

Og hvordan er beskæftigelsessituationen?

Den er god. De fleste kommer i job hurtigt. Vi er ikke ret mange, og vi kan noget specielt. Der er jo kun 20 -25 stykker, der afslutter på hver årgang.

Hvordan var det at starte på universitetet socialt set?

Jeg synes det var en fest. Man kunne mærke, at man havde meget tilfælles med de andre, der studerer her. Og så er det rart, at det er et forholdsvis lille studie. Vi har nogle fag sammen med dem der læser Forsikringsmatematik, så tilsammen var vi omkring 100, da vi startede. Man lærer alle at kende – i hvert fald ved man, hvad alle hedder, og jeg har fået mig en god kernegruppe af venner. I introduktionsforløbet møder man jo også en masse mennesker.

Og så har I vel en fredagsbar?

Ja, ”Cafeen?” – med spørgsmålstegn! Den brugte jeg virkelig meget det første år. Alle der studerer på H.C. Ørsteds Institutet bruger den –  bl.a. de der studerer kemi, fysik eller matematiske fag. Det er en lille cafe, så hvis man vil sidde ned, så er man nødt til at sætte sig ved siden af en, der fx læser fysik. Det er en god måde at møde folk på tværs af fagene.

Havde du svært ved at skaffe dig en bolig i København?

Jeg begik en dumhed. Jeg havde ikke fået skrevet mig op i boligselskaber eller på andre ventelister. Så jeg endte i en alt for dyr lejlighed sammen med en veninde det første halve år. Da pengene slap op, lejede jeg et lille bitte værelse på Nørrebrogade. Efter endnu et halvt år flyttede jeg sammen med min kæreste i en lejlighed på Frederiksberg.

Har du haft studiejobs for at få det til at hænge sammen?

Ja, jeg har arbejdet i økonomiafdelingen hos Københavns Politi i halvandet år. Jeg startede med 20 timer ugentligt, men kom så ned på 15 indtil jeg stoppede helt for at få mere tid til studiet.

Fra og med det kommende semester skal jeg arbejde 10 timer om ugen som instruktor på bacheloren. Her i efteråret skal jeg undervise i ”Introduktion til Økonomi” og senere i ”Sandsynlighedsregning og Statistik”. Jeg glæder mig til at repetere stoffet fra bacheloren og så oven i købet få penge for at genopfriske det.

Har du et godt råd til dem, der overvejer at læse kandidaten i Matematik-økonomi?

Mange ved ikke hvor matematisk studiet er. Man skal virkelig være glad for matematik. De fleste af dem, der falder fra i løbet af bacheloren, er overraskede over niveauet. Omkring 50 % af de bachelorstuderende ender med at droppe ud, inden de når til kandidaten. For det ER avanceret matematik. I gymnasiet regner man med tal, men det gør vi ikke så tit her. Vi regner med græske tegn og lærer en masse matematisk teori, har rigtig meget sandsynlighedsregning og statistik og løser masser af integraler og differentialligninger.

Abstraktionsniveauet er meget højt. Det er en god ide at komme til Studiedage på universitetet og prøve at være bachelor for en dag, så man kan få en fornemmelse af, om det er noget for en. Så bliver man knyttet til en bachelorstuderende og er bl.a. med til en forelæsning. I øvrigt er forelæsninger offentligt tilgængelige for alle, så hvis man er nysgerrig, så kan man bare dukke op.