Interview med studerende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Statistik > Interview

Paradokser, aha-oplevelser og anvendt matematik

”Jeg havde mange aha-oplevelser i starten , og jeg får dem stadig,” fortæller Frederik Riis Mikkelsen, 22 år, der kommer fra Vanløse men i dag bor på Østerbro. ”Det fede ved statistik er, at man får noget, der er ret avanceret matematisk set, og samtidig ser man en mere konkret anvendelse af det.” Vi fangede Frederik i sensommeren 2013, hvor han lige var begyndt på kandidatuddannelsens 2. år.

Hvorfor valgte du netop statistikuddannelsen?

Jeg begyndte med at læse til bachelor i matematik uden at holde noget sabbatår. Jeg tror jeg valgte det, fordi matematik var sjovt i gymnasiet. De fleste andre fag var ikke lige så fascinerende. Men det spillede muligvis også en rolle, at jeg jo skulle vælge et eller andet. Jeg var lidt i tvivl, men besluttede mig for at prøve uddannelsen i ren matematik, og da det gik godt, var det naturligt at fortsætte.

Man ved ikke hvad matematik er, når man begynder på studiet. Jeg tænkte, at det nok var lidt a la den undervisning, jeg havde fået i gymnasiet – altså noget med tal og formler. Men matematik på universitetsniveau drejer sig om meget mere abstrakte konstruktioner. Det er på nogle måder lidt virkelighedsfjernt.

Statistik er også ret teoretisk her på Københavns Universitet, men man har fra første færd på fornemmelsen, at det kan bruges til noget konkret. Det kan matematik selvfølgelig også, men på statistikuddannelsen får man fx data fra Rigshospitalet, der rent faktisk repræsenterer den virkelige verden – måske er det en test af et medikament eller en behandling, og så er det op til en selv at drage konklusionen. Mens i matematik er det mere i retning af: kan dette resultat være sandt? Lad os prøve at bevise det! Derefter overvejer man så, om resultatet passer ind i en større sammenhæng.

Hvad fedt er der ved statistik?

At man får noget, der er ret avanceret matematisk set, og samtidig ser man en mere konkret anvendelse af det. Så på en måde er det  ret systematisk. Samtidig  er statistik til en vis grænse ikke enten/eller-agtigt - der er flere ”sandheder”.Din konklusion afhænger af, hvordan du griber problemet an. Det er en af de gode ting ved det.

Noget der er fedt ved statistik er de aha-oplevelser, man får. Det er typisk, når man hører om noget, der strider mod ens intuition. For eksempel Simpsons paradoks … jeg skal forsøge at forklare det: I en amerikansk undersøgelse optalte man  personer, som var anklaget for mord, og man var specielt interesseret i hvor stor en andel, der fik dødsstraf. Det viste sig, at blandt de mordanklagede med lys hudfarve var andelen, der fik dødsstraf, større end for de mordanklagede med mørk hudfarve. Det er i sig selv ikke et paradoks, men der viste sig noget yderst mærkeligt, hvis man også tog højde for hvilken hudfarve offeret havde. Hvis du kun så på de mordanklagede, som havde dræbt en person med lys hudfarve, så var andelen, der fik en dødsstraf, størst blandt de anklagede med mørk hudfarve. Det samme gjorde sig gældende blandt de mordanklagede, som havde dræbt en person med mørk hudfarve; de anklagede med mørk hudfarve havde en større andel der fik dødsstraf. På en mere forståelig måde: hvis du har to mordanklagede, en af hver hudfarve, og du ikke kender ofrenes hudfarve, så har den hvide den største risiko for at få dødsstraf. Hvis du derimod kender ofrenes hudfarve, så har den mørke den største risiko for at få dødsstraf. Man tror jo ikke, sådan noget kan lade sig gøre. Det var en rigtig aha-oplevelse, men også en lidt dyster en af slagsen

Jeg havde mange aha-oplevelser i starten , og jeg får dem stadig. De viser, at man kan nemt lave noget, der er forkert, når man arbejder med statistik, så man skal være varsom.

Hvilke fag har man?

Man lægger ud med sandsynlighedsregning og –teori. Så supplerer man med begynder-statistikkurser, lærer grundbegreber og lærer hvordan man får computeren til at forstå og regne på data. Derefter lærer man mere avancerede metoder til mere specifikke formål, og hvornår hvilke modeller er gode til bestemte formål. Man lærer at forholde sig kritisk.

Udefra set virker faget lidt tørt. Men er det sådan?

Ja, det er det måske, men jeg vil sige, at man i sidste ende bliver kreativt udfordret. Der kan være datasæt, som der er problemer med, fx ufuldendte eller manglende data.  Så må man selv forsøge sig frem og beslutte, om man skal være meget eller mindre varsom. For når man arbejder med data og statistik, så skal man hele tiden aflæse situationen. I virkelighedens verden er ens konklusion jo med til at påvirke en beslutning i sidste ende. Det  tænker jeg en del over, især hvis de data, jeg sidder med, omhandler sygdomme. Så repræsenterer de jo levende personer og hvis jeg var givet et ansvar for at behandle data, så ville en forkert håndtering fra min side gå ud over manges liv. Det kan virke skræmmende, men så er det godt at vide, at ens arbejde måske kan være en brik i arbejdet med at afhjælpe de pågældende sygdomme.

Vi havde et eksempel, hvor vi fik data-sæt om lårbens helingsevne på kaniner …  jeg ved dog ikke om data var autentiske eller ej. Der var altså forskere, der havde blotlagt knoglerne på kaninerne og skåret dem igennem, så de derefter kunne vurdere, hvilke metoder til heling, der gav det bedste resultat. Det er lidt makabert og virkede barskt, men jeg tænkte, at der må være videnskabsfolk, der vurderer, at det er nødvendigt. Man føler jo, at man er en del af det samlede projekt, så moralsk set skal man kunne stå inde for det.

Arbejder  I overvejende med computere?

Vi arbejder meget med computere, men bruger mindst lige så meget energi på at forholde os kritisk. Mange tror at statistikker er entydige – det kan man jo se på den måde, aviserne bruger dem på. Hvis man formulerer sig snedigt, kan man få næsten alt til at fremstå sandt. Derfor er det godt med kritiske statistikere.

Forskere og andre, der benytter sig af statistik, har en fordel, hvis de inddrager statistikere inden de går i gang med et projekt. Så kan de nemlig mere nøjagtigt få at vide, hvor mange prøver, svar eller andre typer data de skal have for, at statistikken bliver så retvisende som muligt.

Hvorfor valgte du Københavns Universitet?

Først og fremmest fordi det var tæt på, hvor jeg boede. Man hører tit om Københavns Universitet i medierne, så jeg tænkte, at det virkede som et godt sted.

Er du tilfreds med uddannelsen?

Ja, jeg er rimeligt tilfreds med den. Vi har professionelle undervisere, og uddannelsens struktur er rigtig fin. Der blev gjort meget ud af de studerende, da vi startede på matematik. Uddannelsesforløbet er godt lagt op: man har cirka 15-20 undervisningstimer ugentligt, hvor man starter med det grundlæggende og så kan allerede vælge retning fra 1. år.

Hvilke retninger kan man gå i på kandidatuddannelsen i statistik?

Du kan fx beskæftige dig med simulationsstudier, hvor man regner på bestemte scenarier. Et andet felt er avancerede regressionsanalyser, der kort fortalt drejer sig om at finde  en god sammenhæng mellem to størrelser, fx om der er  en sammenhæng mellem ens postnummer og risiko for at komme ud for en trafikulykke? Og så er der tidsrækkeanalyse, hvor man observerer fx renten og ser hvordan den opfører sig henover tid.

Hvilken retning er du gået i?

Efter de obligatoriske kurser har jeg overvejende taget tilvalgskurser i tidsrækker.

Hvad vil du gerne bagefter?

Det er et godt spørgsmål. På den ene side set, vil jeg gerne blive ved med at studere, så det kunne være spænde at blive ph.d.-studerende. Nu har jeg læst i mange år, men jeg er stadig ikke træt af det. Jeg vil gerne fordybe mig, så jeg ved så meget som muligt inden for et bestemt område. På den anden side set, så kunne det være rart at komme ud og se, om ens viden kan bruges til noget eller om verden er skruet anderledes sammen end man troede.

Hvor finder statistikere typisk beskæftigelse?

Typisk i den finansielle sektor eller i videnskabelige projekter. Eller inden for fx meteorologi. Lige så snart man har et problem, hvor en standardprocedure ikke kan bruges, og som bare er den mindste smule kompliceret, så er det fornuftigt at bruge en statistiker.

Hvordan er det sociale liv på uddannelsen?

Det er virkelig godt. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Der er en god studieånd, for folk er både engagerede og interesserede rent fagligt, men samtidig kender man også hinanden personligt. Der er mange gode arrangementer, og de studerende holder gode fester. Og så er der vores studiebar ”Cafeen?” som jeg bruger af og til. Da jeg startede på matematik sørgede tutorerne for, at vi kom godt og hurtigt ind i studiet, uden at vi var tvunget sammen i en stor klump. I begyndelsen er man jo meget oppe på mærkerne, men med tiden er jeg blevet mere positiv og afslappet.

Jeg var ikke nogen i min vennekreds, der ville læse matematik, men jeg holder stadig fat i de gamle gymnasiekammerater, og samtidig har jeg fået nye venner på universitetet.

Bolig er jo et af de helt store problemer for studerende. Hvordan har din situation været?

Jeg har været ekstremt heldig. Jeg var jo relativt ung, så de første to år boede jeg hjemme. Så skete der det, at min kæreste og jeg faldt over en andelsbolig,  somvi kunne købe billigt. Vi bor på Østerbro i en lejlighed der koster os 4500 kr., når alle udgifter er betalt.  Mange af mine studiekammerater bor på relativt billige kollegier, men jeg har også mange medstuderende, der har måttet kæmpe gennem lang tid. De har flyttet konstant, og i perioder har de måttet låne en sofa hos vennerne.

Har du kunnet supplere din SU med et studenterjob?

Siden 3. år på bacheloruddannelsen har jeg arbejdet som instruktor. Dvs. at jeg har undervist i kurser, som jeg selv fandt spændende, og som jeg gerne ville lære andre om. Det er mit indtryk at instituttet gør en rimeligt god indsats for at tilbyde studiejobs eller informere om studiejobs og sommerpraktik  i private virksomheder. Det er superfedt. I snit arbejder jeg 10 timer om ugen til en timeløn på 200 kr.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Bestemt. Hvis man synes noget med tal er sjovt, så kan jeg anbefale det. Der er et godt studiemiljø, og man lærer en masse forskelligt. Jeg kastede mig ud i det og endte med at blive glad for det. Jeg har ikke fortrudt.