Studier > Kandidatuddannelser > Dansk

• Jobmuligheder
• Uddannelsens opbygning
• Studiemiljø
• Forskning
• Adgangskrav
• Kontakt

Har du en redaktør, en underviser, en sprog- og kommunikationsrådgiver, en litterat eller en skribent i maven, eller slet og ret en basal kærlighed til dansk sprog og litteratur, så kan danskstudiet være den helt rigtige uddannelse for dig. Alle discipliner inden for formidling, kommunikation og sprogundervisning kræver perfekt dansk, stærke analytiske færdigheder og evnen til at se problemstillinger i en kulturel og mediemæssig sammenhæng. Netop disse kvalifikationer opnår du med en uddannelse i dansk fra Københavns Universitet.

Jobmuligheder 

Danskkandidater har teoretisk og metodisk viden i en bred række områder inden for dansk litteratur, dansk sprog, danske medier og kommunikation. Kandidaterne har dybtgående analytisk kompetence inden for tekst-, sprog-, medie- og kommunikationsanalyse.

Kandidaterne kan være specialiserede inden for et eller flere områder. De enkelte specialiseringer sigter mod beskæftigelsesområder, hvor disse særlige kompetencer efterspørges. Særlig markant står specialiseringen i forhold til undervisning i ungdomsuddannelserne, idet der tilbydes en særlig, didaktisk tonet ’gymnasieprofil’.

Kandidaterne finder desuden bl.a. ansættelse ved højere undervisning (gymnasier og seminarier), som informationsmedarbejdere og kommunikationsrådgivere,
ved forlag og aviser, som sagsbehandlere i private og offentlige virksomheder, og endelig kan kandidatuddannelsen i Dansk danne grundlag for en forskeruddannelse inden for dansk litteratur, dansk sprog, danske medier eller kommunikation.

Uddannelsens opbygning 

Kandidatuddannelsen er på to år og bygger videre på undervisningen fra bacheloruddannelsen og afsluttes med et speciale.

Kursusudbuddet på kandidatuddannelsen ligger inden for fagets tre centrale vidensområder: sprog, medier og litteratur. Som kandidatstuderende i Dansk har du udstrakt valgfrihed blandt emnekurserne, og du har også mulighed for vælge emnekurser, der kan tone din uddannelse med en af kandidatuddannelsens forskellige profiler:

• Kommunikation
• Litteratur
• Medier
• Sprog
• Dansk som andet- og fremmedsprog
• Gymnasieprofil & Danskfagets Didaktik

Profilen skal udgøre mindst 60 ECTS inkl. speciale.

Alle de seks profiler fører til titlen cand.mag. i dansk og de kan alle give adgang til at undervise i gymnasiet. For at kunne undervise i gymnasiet skal du, ud over en grunduddannelse i Dansk og en kandidatuddannelse i Dansk, have et gymnasierelevant sidefag på i alt 90 ECTS: 45 ECTS som BA-tilvalg og 45 ECTS som KA-tilvalg.

Grundstrukturen i kandidatuddannelsen i Dansk er opbygget af emnemoduler (af hver 15 ECTS), og derudover har du mulighed for at tage et projektorienteret forløb/praktik (30 ECTS) eller tage kandidattilvalg på et andet fag (30 ECTS).

Se en nærmere beskrivelse af studiestrukturen og de enkelte fagprofiler. 

Gymnasiesidefag
Det er kun muligt at vælge gymnasieprofilen, hvis du har taget et gymnasierettet tilvalg som del af din bacheloruddannelse. Du kan med gymnasieprofilen vælge at kombinere Dansk-studiet med et andet fag, der undervises i på gymnasierne - de såkaldte gymnasiesidefag - og på denne måde blive gymnasielærer i dansk.

Gymnasielæreruddannelsen består af 3 ½ års grundfag (eksempelvis Dansk) og 1 ½ års sidefag (90 ECTS). De første 45 ECTS læses som tilvalg i bacheloruddannelsen, og de sidste 45 ECTS bliver en del af den samlede to-årige kandidatuddannelse.

Kandidattilvalget er placeret på de to første semestre af kandidatuddannelsen. Studieforløbet på kandidatuddannelsen ser sådan ud:

Udlandsophold

Flere studerende vælger at vente med et studieophold i udlandet til kandidatuddannelsen, fordi det faglige udbytte her er større end på bachelorniveauet. Årlige sommerskoler i Holland og Tyskland kan efter den studerendes eget valg udgøre et supplement til et udlandsophold eller en erstatning for det.

Du har gode muligheder for studieophold i udlandet. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har aftaler med en lang række universiteter:

Universite de Mons-Hainaut (Belgien), Universiteit Gent (Belgien),  King's College London (University of London) (England), University College London (University of London) (England), University of Edinburgh (Skotland), University of Tartu (Estland), Tammerfors universitet - Tampereen yliopisto (Finland),  Université de Paris-Sorbonne (Paris IV) (Frankrig),  Haskoli Islands/University of Iceland (Island), Daugavpils University (Letland), Vilniaus Universitetas/Vilnius University (Litauen), Universiteit van Amsterdam (Nederlandene), Universidad de Santiago de Compostela (Spanien), Karlova Univerzita Prague - Charles University in Prague (Tjekkiet), Ernst-Moritz-Arndt-Universität Greifswald (Tyskland), Humboldt-Universität zu Berlin (Tyskland), Johannes-Gutenberg-Universität Mainz (Tyskland) og Westfälische Wilhelms-Universität Münster (Tyskland).

Der er desuden mulighed for, at du kan søge udlandsophold i Norden med Nordliks og Finnplus, eller selv finde et universitet du vil have studieophold på.

Studiemiljø

Der er et levende studiemiljø på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, og danskfaget er omdrejningspunkt for de sociale aktiviteter på instituttet.

I Nordisk Kaffebar mødes de studerende til sociale og faglige aktiviteter, og Dansk Fagråd er de studerendes faglige netværk. Tidsskriftet Reception skrives og redigeres af danskstuderende og indeholder artikler om nordisk litteratur i bred forstand.

Forskning

Blandt de videnskabelige medarbejdere ved danskfaget på INSS forskes der i dansk sprog, litteratur og medier i bredeste forstand - ofte med udblik til resten af Norden og verden.

Sprogforskerne beskæftiger sig både med ældre og moderne sprog samt talesprog og skriftsprog. Nogle af de emner, der forskes i, er: sprog i medierne, sprog og informationsteknologi, hverdagssamtaler, dansk som andet- og fremmedsprog, ungdomssprog, politisk sprogbrug og sprogbrug på arbejdspladsen og sproglig rådgivning.

Litteraturforskerne fortolker tekster analytisk eller historisk i sammenhæng med fx staten, kirken, undervisningssystemet og samfundet. Det kan fx handle om at klarlægge magtspillets mønstre i moderne dramatik eller i at redegøre for forholdet mellem kærlighed og ægteskab i romantikken.

Medieforskerne arbejder især med film, tv og fotografi, men også aviser og internettet indgår i deres forskning. Danske medier står centralt, men i en stadig mere global medieverden inddrager de også internationale medier. Konkret beskæftiger fagets medieforskere sig fx med billedæstetik og visuel kommunikation, talkshows og nyere danske film og tv-serier.

Adgangskrav 

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Dansk skal du have en bacheloruddannelse i Dansk.

Hvis du ikke har en bacheloruddannelse i Dansk, kan du også komme ind på faget, hvis studienævnet vurderer, at du har tilsvarende kvalifikationer. Du kan dog blive bedt om at aflægge supplerende prøver inden optagelsen. 

Udenlandske (ikke-skandinaviske) ansøgere med tilsvarende kvalifikationer skal inden optagelsen bestå 'Studieprøven i dansk som andetsprog'.

Kontakt

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til:

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Njalsgade 120
2300 København S
Tlf.: 35 32 83 11
Website: dansk.ku.dk 

Studievejledning
Telefonisk træffetid: Alle hverdage 10-11
Personlig henvendelse: Alle hverdage 11-14
Lokale 22.2.44
Tlf.: 35 32 83 21
E-mail: inss-vejl@hum.ku.dk