Studier > Kandidatuddannelser > Mellemøststudier
Kandidatuddannelsen i Mellemøstlige Sprog og Samfund er den fælles overbygningsuddannelse til bacheloruddannelserne i Arabisk, Hebraisk, Persisk sprog og kultur samt Tyrkisk.
Jobmuligheder
Der er stor forskel på hvilke kompetencer du får, alt efter hvilken profil du vælger i løbet af kandidatuddannelsen. Men for alle valgte sprog og profiler gælder det, at du som færdig kandidat vil kunne bruge dine kompetencer inden for et bredt spektrum af arbejdsområder, fx undervisning, formidling, internationalt arbejde, integration og inden for både det offentlige og erhvervslivet. Alt efter din specialisering vil du også være kvalificeret til følgende arbejdsområder:
- Af sproglig-litterære muligheder kan især peges på undervisning, biblioteksvirksomhed, oversættelse (kultur-, skønlitterær) og formidlingsopgaver vedrørende sprog, litteratur, teater og medier.
- Af samfundsfaglige muligheder kan der især peges på analyse af samfundsmæssige forhold i Mellemøsten og af mellemøstlige-danske relationer til brug inden for offentlig forvaltning, erhvervsliv og medier.
Derudover kan du finde beskæftigelse på baggrund af almene humanistiske færdigheder, fx informationsindsamling, analytisk træning, syntesedannelse og evnen til klar kommunikation i tale og skrift.
Uddannelsens opbygning
Kandidatuddannelsen er på to år og bygger videre på sproget fra din bacheloruddannelse. Du afslutter uddannelsen med et speciale.
Du har mulighed for at vælge mellem tre profiler
- sproglig-litterær profil
- semitisk profil
- samfundsfaglig profil
Fælles for profilerne er at beherskelse af et af BA-sprogene (arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk) indgår som et basalt element i uddannelsen. Den færdige kandidat i Mellemøstlige Sprog og Samfund har derfor færdigheden i at arbejde med primærkilder på originalsproget som en af sine hovedkompetencer.
Du vil desuden komme til at arbejde med de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af, fx lingvistik, litteratur, historie, religionsvidenskab, sociologi, politologi, medier og økonomi. Du vil kunne identificere problemer, forholde dig kritisk til dem og kunne opstille løsningsforslag ud fra flere synsvinkler.
Se en mærmere beskrivelse af studiestrukturen og de tre profiler.
Studiemiljø
Carsten Niebuhr Afdelingen (CNA), består af syv mindre fag: Arabisk, Assyriologi, Hebraisk, Nærorientalsk Arkæologi, Persisk, Tyrkisk og Ægyptologi. Alle har det til fælles, at de beskæftiger sig med Mellemøsten. Der er et utrolig godt fællesskab på CNA, alle fag og studerende imellem. CNA's torsdagsbar, Barbylon og festerne er kendt for at høre til blandt de bedste på Humaniora.
Forskning
Forskningen spænder over mange forskellige emner, som alle har det til fælles, at kilderne er skrevet på arabisk, hebraisk eller et andet semitisk sprog.
Inden for arabisk sprog og litteratur forskes der i moderne arabisk skønlitteratur (især fra Libanon og Ægypten), i dialektologi (især syrisk og ægyptisk dialekt) samt i tidlig arabisk poesi og i protoarabisk. Desuden bliver der forsket i sammenlignende semitisk, herunder aramæisk.
Inden for Hebraisk forskes der i så forskellige områder som moderne, israelsk litteratur, israelsk samfund og historie, jødisk historie og jødisk mystik i middelalderens Tyskland.
Inden for Persisk forskes der i såvel litterære som sociologiske emner. Af sidstnævnte kan nævnes et studie i, hvad det officielle Iran forstår ved iransk identitet, gennem en analyse af en fjernsynsserie og bog med navnet "Hovviyat" ("Identitet"). Forskningen i litteratur består pt. af studier i udviklingen i den moderne iranske roman, hvor der først og fremmest er fokus på de nyeste, kvindelige forfatteres romaner.
Forståelsen af islam og dens forhold til omverdenen har stor interesse i dag. Der bliver således også forsket i den islamiske lovgivnings forhold til den politiske og sociale udvikling i et land som Ægypten i tiden efter Anden Verdenskrig. Endvidere forskes der i arabisk videnskabshistorie, herunder astronomi, metallurgi og møntvæsen. Endelig forskes der også i arabisk filosofi, Hamas-bevægelsen, økonomi i Sudan og Egypten, arabiske kvinders forhold, presse og tv i Mellemøsten, retsvæsen i Saudi-Arabien, klassisk og moderne koranfortolkning af det gode og det onde samt religiøse bevægelser.
Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Mellemøstlige Sprog og Samfund skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen i Arabisk, Hebraisk, Persisk eller Tyrkisk. Den adgangsgivende eksamen retter sig mod ét sprog, således at en bacheloruddannelse med for eksempel arabisk som centralt fag, giver adgang til kandidatuddannelsen med arabisk som centralt fag.
Hvis du ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, kan du optages, hvis Studienævnet vurderer, at du har tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer. Studienævnet kan dog fastsætte krav om, at du skal bestå supplerende prøver for at blive optaget.
Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået 'Studieprøven i dansk som andetsprog'.
Kontakt
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til:
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS)
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf.: 35 32 89 00
Web: www.tors.ku.dk
Studievejledning
Du kan kontakte studievejledningen både pr. telefon og personligt.
Se kontaktoplysningerne på vejledningens egen hjemmeside.