Studier > Kandidatuddannelser > Religionssociologi
På kandidatuddannelsen i Religionssociologi får du en større indsigt i religionssociologiens teorier og metoder og anvendelsen af dem på empirisk materiale. Du får kendskab til beslægtede fag som sociologi, socialpsykologi og antropologi, og du kommer til at arbejde med religionssociologiske problemstillinger og undersøgelser inden for forskellige emnekredse og særligt uddybede områder.
Du studerer på baggrund af tekster og andet kildemateriale, og du kommer til at læse kilderne på originalsproget på et af områderne. Det betyder, at det er nødvendigt, at du har kendskab til et fremmedsprog, det kan fx være arabisk, indisk, klassisk græsk, latin eller et helt femte.
Jobmuligheder
- konsulent og lignende i internationalt arbejde
- socialforsker
- arbejde ved museer og andre kulturinstitutioner
- underviser på gymnasiale uddannelser, ved seminarier og andre uddannelsesinstitutioner
- forlagsvirksomhed
- formidling
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af syv moduler. To af dem kan du erstatte med moduler fra andre fag, og et tredje kan du erstatte med praktik, der også kaldes 'Projektorienteret forløb'. Du afslutter kandidatuddannelsen med at skrive dit speciale. I studieordningen kan du læse mere om indholdet i de enkelte moduler, eksamensformer og meget andet.
Se en nærmere beskrivelse af studiestrukturen.
Gymnasiesidefag
Der undervises i religion i gymnasiet, og Religionsvidenskab kan kombineres med et andet gymnasiefag. En gymnasielæreruddannelse i religionsvidenskab og et andet fag består af 4 års grundfag (inklusive propædeutik) og 1 ½ års sidefag (90 ECTS). De første 45 ECTS læses som tilvalg i bacheloruddannelsen, og de sidste 45 ECTS bliver en del af den samlede to-årige kandidatuddannelse.
Kompetencer
En kandidat i Religionssociologi er i besiddelse af generelle humanistiske, sproglige og tværkulturelle kompetencer, derudover får du mere fagspecifikt i løbet af uddannelsen:
- Evnen til at identificere og behandle væsentlige sociologiske og antropologiske problemstillinger.
- Evnen til kritisk og analytisk at anvende samfundsvidenskabelige metoder, såvel kvantitative som kvalitative.
- Evnen til kritisk og analytisk at identificere og behandle religionssociologiske problemer og positioner.
- Evnen til kildekritisk og metodekritisk at analysere og anvende væsentlige typer af religionssociologisk kildemateriale.
- Evnen til selvstændigt at gennemføre en videnskabelig undersøgelse på grundlag af kilder på originalsprog
Studiemiljø
Studielivet er ikke kun selve studierne. På Religionsvidenskab er studiemiljøet præget af mange forskellige tiltag. Der er et institutblad, TABU, der afholdes tværfaglige foredragsfredage, og det er muligt at engagere sig i fagrådet og et café- og festudvalget.
TABU skrives og redigeres af de studerende og tjener primært som forum for intern kommunikation, kritik og debat på instituttet, men det indeholder også meget af almen interesse: Artikler om religioner og religionsstudier, analyser af aktuelle emner, boganmeldelser samt almen videnskabsteoretisk og universitetspolitisk debat.
Fagrådet er din vej til indflydelse på dit studie. Studenterrepræsentanterne i instituttets studienævn repræsenterer fagrådets holdninger, og alle der møder op til fagrådsmøderne har lige meget at skulle have sagt. Fagrådet har på den måde rigtig meget indflydelse på studiet.
Fagrådet har både diskussionsforum og mailingliste, som gør det muligt at følge med i aktiviteterne. Og er du mere til at arrangere temabarer og fester, er cafe- og festudvalget en oplagt mulighed.
Forskning
Forskningen på Afdeling for Religionshistorie spænder over såvel historiske som aktuelle religioner, og emnerne er meget forskellige. Som eksempler kan nævnes: religiøse litteraturformer i det gamle Ægypten, den klassiske hinduismes ritualer og forestillinger, græske fester, romerske præsteskaber og religiøse minoriteter i Danmark.
Kristendomshistorikerne har søgt at belyse især kristendommens tidligste periode, fra begyndelsen som jødisk sekt i kejsertidens Rom, hvor religiøse strømninger fra Øst og Vest mødtes og blandedes, til dens ophøjelse til statsreligion for hele imperiet. Studier af de bibelske teksters historie, deres vej fra den nære Orient til Vesteuropa indgår heri.
Helt aktuelle forskningsfelter er nye religiøse bevægelser i Danmark som fx Hare Krishna og Scientology. Fagets undervisere skriver jævnligt artikler og anmelder videnskabelige værker i det fællesnordiske religionsfaglige tidsskrift Chaos. Afdelingen får desuden besøg af udenlandske forskere.
Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Religionssociologi skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab eller tilvalgsuddannelsen i Religionsvidenskab (mindst 45 ECTS-point) kombineret med en af bacheloruddannelserne i: Arabisk, Assyriologi, Eskimologi, Klassisk Græsk, Hebraisk, Indologi, Indonesisk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Latin, Persisk, Thai, Tibetologi, Tyrkisk og Ægyptologi.
Hvis du ikke har en adgangsgivende bacheloruddannelse, kan du optages hvis
Studienævnet vurderer at du har tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer. Studienævnet kan dog fastsætte krav om, at du skal bestå supplerende
prøver for at blive optaget.
Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået 'Studieprøven i dansk som andetsprog'.
Kontakt
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til:
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Artillerivej 86
2300 København S
Tlf. 35 32 89 57
Website: www.religionsvidenskab.ku.dk
Studievejledning
Du kan kontakte studievejledningen både pr. telefon og personligt.
Se kontaktoplysningerne på vejledningens egen hjemmeside.