Studier > Kandidatuddannelser > Sprogpsykologi > Opbygning

Studiestruktur på Sprogpsykologi

Kandidatuddannelsen består af 12 moduler, der hver især dækker områder af sprogpsykologien. Modul 6-10 er valgfagsmoduler, der kan erstattes af enten praktik eller kandidattilvalg.

Modul 8 og 10 kan erstattes med et kandidattilvalg svarende til sammenlagt 30 ECTS.

Uddannelsens opbygning:

Beskrivelse af de enkelte moduler:

Modul 1: Indføring i Sprogpsykologi

Faget er en indføring i sprogpsykologi og sprogpsykologiske beskrivelser og anskuelser af verden omkring os. Indføring i sprogpsykologi har propædeutisk karakter og er et studiemæssigt krav for studerende på kandidatuddannelsen på sprogpsykologi. Indføring i sprogpsykologi er delt op i fire dele som hver har en sprogpsykologisk relevans (Kognitiv, kommunikativ, filosofisk og konkrete studier af menneske i sprogbrug). De første tre dele er af teoretisk karakter, mens den fjerde har et mere praksisorienteret sigte.

Modul 2: Sprogpsykologisk kommunikationsteori og –analyse

Fagelementet sætter fokus på emnet kommunikation ud fra teoretiske og praktiske vinkler med fokus på det teoretiske. Fagelementet behandler forskellige tilgange til sprogpsykologiske forståelser af kommunikation som fx ”kommunikation som social interaktion”, ”kommunikation som socialkonstruktion”, ”kommunikation som reception” og ”kommunikation som integration”. Fagelementet rummer desuden forskelle og ligheder mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Fagelementet fokuserer specifikt på sprogpsykologiske emner der er relevante for videregående teoretisk og praktisk sprogpsykologisk arbejde med kommunikation: det være sig forståelser, reciprocitet, positionering, asymmetri, face eller perspektivtagning.

Modul 3: Metoder ved sprogpsykologiske undersøgelser

Fagelementet behandler forskellige empiriske metoder og metodologiske problemstillinger i sprogpsykologiske analyser og forskning, dvs. empirisk forskning der belyser hvordan mennesker gør sig forståelige for og forstår hinanden, sig selv og deres omverden gennem forskellige former for situeret sproglig aktivitet – kognitive såvel som interaktive.

Modul 4: Sprogpsykologisk formidlingsteori og -praksis

Dette fagelement sætter fokus på formidling i relation til de studerendes arbejde på og efter universitetet. De studerende vil arbejde nærmere med tilrettelæggelse af formidling i forhold til forskellige sprogpsykologiske problemstillinger og teorier om bl.a. læringsprocesser, sproglig påvirkning samt hukommelse og sprog. De studerende får både teoretisk og praktisk erfaring med at tage stilling til spørgsmål i relation til egen og andres formidling. Evnen til at give og modtage konstruktiv feedback på egne formidlingsprojekter udgør en vigtig del af elementet. De studerende skal derfor være indstillet på både at kunne give og at kunne modtage feedback på et personligt projekt.

Modul 5: Sprogpsykologiens traditioner

Sprogpsykologisk forskning har gennem tiderne været koncentreret om studier af emner som sprog og hukommelse, sprog, tænkning og bevidsthed, sprog og betydning, forståelse og interaktion. Fagelementet omhandler forskellige traditioner og grundlag for studier af disse emner inden for bl.a. psykologi, sprogfilosofi, hermeneutik, etnometodologi og sprogvidenskab med henblik på at give de studerende mulighed for at tilegne sig et historisk og tværvidenskabeligt kendskab til behandling af sprogpsykologiske emner og problemstillinger.

Modul 6: Særligt studeret sprogpsykologisk emne A

Modulet sætter fokus på et afgrænset emneområde, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofilen for den færdige kandidat, jf. Studieordningens § 9. Som eksempler på emner der før har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; ”Branding”; "Interview – som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler ved skriftlig kommunikation", ”Skriveprocesser”.

Modul 7: Særligt studeret sprogpsykologisk emne B

Modulet sætter fokus på et afgrænset emne som kan være et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. Studieordningens § 9. Som eksempler på emner der før har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; ”Branding”; "Interview – som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler ved skriftlig kommunikation", ”Skriveprocesser”.

Modul 8: Særligt studeret sprogpsykologisk emne C

Modulet sætter fokus på et afgrænset emne som kan være et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. Studieordningens § 9. Som eksempler på emner der før har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; ”Branding”; "Interview – som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler ved skriftlig kommunikation", ”Skriveprocesser”.

Modul 9: Særligt studeret sprogpsykologisk emne D

Modulet sætter fokus på et afgrænset emne som kan være et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. Studieordningens § 9. Som eksempler på emner der før har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; ”Branding”; "Interview – som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler ved skriftlig kommunikation", ”Skriveprocesser”.

Modul 10: Særligt studeret sprogpsykologisk emne E

Modulet sætter fokus på et afgrænset emne som kan være et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. Studieordningens § 9. Som eksempler på emner der før har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; ”Branding”; "Interview – som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler ved skriftlig kommunikation", ”Skriveprocesser”.

Modul 11: Projektorienteret forløb/Praktik

Eksaminanden gennemfører et projektorienteret forløb på en selvvalgt arbejdsplads hvor eksaminanden og en eksamensberettiget vejleder vurderer at eksaminanden vil kunne bruge sine sprogpsykologiske og humanistiske kompetencer samt tilegne sig erhvervserfaringer der er relevante for eksaminandens faglige profil.

Modul 12: Speciale

Heri demonstrerer kandidaten sin nyvundne kompetence til at identificere og afgrænse sprogpsykologiske problemstillinger, udvælge og behandle relevant litteratur, perspektivere sprogpsykologiske problemstillinger ved inddragelse af indsigter og teorier fra især psykologi og lingvistik, samt at analysere og evt. evaluere og kvalitetsudvikle en given sproglig praksis med henvisning til relevante teorier og metoder samt evt. prædefinerede formål eller praktiske forhold omkring denne sproglige praksis. Desuden er det ved udarbejdelsen af specialet blevet klart for kandidaten hvordan sprogpsykologiske perspektiver kan kaste lys over netop specialets givne tema. Det har givet specifik erfaring med kandidatstudiet fra to sider: ved at anvende de heri tilegnede kompetencer på et bestemt emne, og ved at gøre dette i løbet af en på forhånd vilkårligt afgrænset tidsperiode (det halve år).