Studier > Bacheloruddannelser > Dansk
Dansk
Har du en redaktør, en underviser, en litterat eller en skribent i maven eller slet og ret en basal kærlighed til dansk sprog og litteratur, så kan danskstudiet være den helt rigtige uddannelse for dig. Alle discipliner inden for formidling, kommunikation og sprogundervisning kræver perfekt dansk, stærke analytiske færdigheder og evnen til at se problemstillinger i en kulturel og mediemæssig sammenhæng. Netop disse kvalifikationer opnår du med en uddannelse i dansk fra Københavns Universitet.
Optagelsestal
Antal studerende: 758
Antal optagne i 2011: 219
Adgangskvotient kvote 1 i 2011: 7,8
(2010: 7,2)
(2009: 5,6)
Standby-kvontient i 2011: 6,8
(2010: 6,4)
(2009: Alle optaget)
Adgangskrav
For at blive optaget på bacheloruddannelsen i dansk skal du have en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav er:
- Dansk A
- Engelsk B
- Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A / fortsættersprog B)
- Enten:
- Historie B
- Idehistorie B
- eller Samtidshistorie B.
Alle fag skal være bestået.
Du skal opfylde de specifikke adgangskrav uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2.
Profil
Målet med bacheloruddannelsen i Dansk på Københavns Universitet er at give den studerende analytisk, historisk, metodisk, teoretisk samt formidlingsmæssig kompetence i forbindelse med undervisningen i fagets tre kerneområder: dansk sprog, dansk litteratur og medieanalyse. Til kerneområderne knytter sig norsk og svensk sprog og litteratur. I arbejdet med de tre kerneområder indgår videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser. Danskstudiet bliver dermed indsat i en humanistisk, videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng. Bacheloruddannelsen i Dansk består af 2 1/4 års grundfagsstudier suppleret med 3/4 års tilvalgsstudier uden for grundfaget. Du vælger frit, hvilke tilvalg der skal indgå i bachelorstudiet.
Som noget nyt er det nu også muligt at vælge at tone det første år af bacheloruddannelsen med forløbet i Dansk som Undervisningsfag - DU. Læs mere om Dansk som Undervisningsfag
En bacheloruddannelse i Dansk kan føre videre til overbygningen - den to-årige kandidatuddannelse i Dansk - eller til andre kandidatfag som fx Lingvistik og Sprogpsykologi eller til tværfaglige studiemønstre som Kulturformidling og Kønsstudier. Du kan i boksen til højre se eksempler på mulige kandidatuddannelser, du kan vælge efter bacheloruddannelsen i Dansk.
Jobmuligheder
Danskstudiet åbner mange muligheder for job bredt inden for formidling og kommunikation: Kandidater i Dansk arbejder blandt andet i reklame- og mediebranchen, forlagsbranchen, de arbejder med kommunikation for små og store virksomheder, de underviser i gymnasierne, på højskoler og aftenskoler eller varetager sagsbehandling og rådgivningsopgaver både på det offentlige og private arbejdsmarked.
Bacheloruddannelsens opbygning
Universitetsuddannelser er opbygget af moduler og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier (et årsværk) svarer til 60 point. Bacheloruddannelsen i Dansk består af 9 moduler, som du kan se i skemaet nedenfor. Hvert modul består af forskellige fagelementer, som hver især tæller et bestemt antal ECTS-point. Antallet af ECTS-point kan give dig en idé om, hvor meget tid du skal bruge på de enkelte elementer i forhold til hinanden.
Du kan læse en nærmere beskrivelse af de enkelte moduler på bacheloruddannelsen.
Undervisningen og arbejdsbyrden
Undervisningen finder sted på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Amager. Her er der bibliotek, læsepladser og andre faciliteter for dig som studerende. Undervisningen foregår på hold med 35-40 studerende, der sammen følger disciplinerne på grunduddannelsen.
På bacheloruddannelsen har du ca. 12 undervisningstimer om ugen. Undervisningen forgår både som både forelæsninger, holdundervisning og studenteroplæg. Ud over undervisningen skal du være indstillet på at skulle bruge ca. 2 timer på forberedelse pr. undervisningstime. Der er meget læsearbejde, arbejde med at skrive, søge materiale og informationer samt forberedelse i studiegrupper.
Forskning
På Afdeling for Nordisk Filologi forsker de videnskabelige medarbejdere i dansk sprog, litteratur og medier i bredeste forstand - ofte med udblik til resten af Norden og verden.
Sprogforskerne beskæftiger sig både med ældre og moderne sprog samt talesprog og skriftsprog. Nogle af de emner, der forskes i, er: sprog i medierne, sprog og informationsteknologi, hverdagssamtaler, dansk som fremmedsprog, ungdomssprog, politisk sprogbrug og sprogbrug på arbejdspladsen.
Litteraturforskerne fortolker tekster analytisk eller historisk i sammenhæng med fx staten, kirken, undervisningssystemet, samfundet. Det kan fx handle om at klarlægge magtspillets mønstre i moderne dramatik eller i at redegøre for forholdet mellem kærlighed og ægteskab i romantikken.
Medieforskerne arbejder især med film, tv og fotografi, men også aviser og internettet indgår i deres forskning. Danske medier står centralt, men i en stadig mere global medieverden inddrager de også internationale medier. Konkret beskæftiger fagets medieforskere sig fx med billedæstetik og visuel kommunikation, talkshows og nyere danske film og tv-serier.
Kontakt
Du kan få flere oplysninger om studiet - herunder studieordninger, lektionskatalog og faglig vejledning - ved at henvende dig til:
Københavns Universitet Amager
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Afdeling for Dansk
Njalsgade 120
2300 København S
Tlf.: 35 32 83 11
Website: dansk.ku.dk
Studievejledning:
Telefonisk træffetid: Alle hverdage 10-11
Personlig henvendelse: Alle hverdage 11-14 (lokale 22.2.44)
Tlf.: 35 32 83 21
E-mail: inss-vejl@hum.ku.dk
