Studier > Bacheloruddannelser > Historie > FAQ

FAQ - spørgsmål og svar om studiet

Historie

Hvor meget tid skal jeg dagligt bruge på at læse?

Historie er et fuldtidsstudium, dvs. du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning og læsning derhjemme. Du vil opdage, at i nogle perioder bruger du flere timer på dit studie end i andre, f.eks. i forbindelse med opgaveskrivning og eksamenslæsning.

Kan jeg frit vælge fagene i uddannelsen?

På grunduddannelsen (de første 2 år) er det fastlagt hvilke fag, du skal tage. Dels skal du have nogle metodiske og teoretiske fag, og dels skal du have nogle områdefag - dvs. fag hvor du beskæftiger dig med et konkret historisk emne eller en periode. Inden for områdefagene vil der hvert semester blive udbudt nogle emner eller perioder, som du kan vælge mellem, så på den måde kan du vælge efter interesse. Der er dog et spredningskrav i uddannelsen. Du må derfor ikke hver gang vælge det samme emne. Dine valg skal både dække Danmarks- og verdenshistorie og dække emner, der omhandler tiden før og efter 1750. Der er altså en del valgfrihed men også nogle bindinger, der skal overholdes.

Hvor mange undervisningstimer er der?

Det første år på studiet har du ca. 10 timer om ugen. Derefter falder dit timetal.
Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse kan både bestå i at læse og forstå de mange tekster, men også i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af ens studiekammerater.

Handler historie mest om årstal?

Det gælder ikke om at blive bedst til at huske en masse forskellige årstal, eller om at have styr på hele verdenshistorien. Historiestudiet handler derimod om at lære at arbejde analytisk og kritisk med problemstillinger, litteratur og kilder, der vedrører historien.
Formålet med studiet er også at lære dig selv at kunne formulere nogle problemstillinger og lære dig at søge og behandle litteratur og kilder, som kan være relevante for et emne i historien. Sammenlignet med skolens undervisning i historie lægger universitetet mere vægt på at arbejde med historie i forhold til at læse om historie.

Skal jeg kunne læse tysk og fransk?

Nej. Obligatorisk læsestof er på dansk, engelsk, svensk eller norsk. Men hvis du ikke er bange for at læse tysk, fransk eller endnu mere sjældne sprog, så har du muligheder for at bruge det i dit historiestudium. Det giver dig mulighed for at tage emner op, som andre kun kan studere mere overfladisk.

I det hele taget handler historie om alle menneskers liv fra i dag og så langt vi kan se tilbage. Derfor kan viden om næsten hvad som helst blive nyttig på en eller anden måde. Og man kan blive inspireret til at læse noget fra andre fag for at lære af deres metoder. Man kan for eksempel ønske at bruge teorier fra økonomi, eller forskningsmetoder fra sociologi.
Det er altså ikke obligatorisk at kunne mange sprog eller være enormt tværfaglig. Men hvis man gerne vil, så er det meget velkomment på historie.
 

Kan jeg læse i udlandet?

Ja, det er almindeligt at historiestuderende vælger at tilbringe et eller to semestre på et udenlandsk universitet. Saxo-Instituttet har nogle faste udvekslingsaftaler med universiteter i Tyskland, England, Polen, Frankrig og Grækenland. Men udover disse faste aftaler har Københavns Universitet også venskabsaftaler med mange andre universiteter og lande, så der er rig mulighed for at komme ud i verden. Hvis instituttet godkender, at det valgte udlandsophold er relevant i uddannelsen, så kan du også få lov at tage SU'en med til udlandet.

Kan jeg have et studiejob ved siden af, mens jeg studerer?

Ja, der er mange, der har et job ved siden af studiet. Hvis man kommer over 12 timer om ugen er det dog meget svært at kombinere med et fuldtidsstudium.

Det er en god idé at vælge sit studiejob med omhu. Når man efter endt uddannelse skal søge arbejde, bliver der lagt vægt på den erhvervserfaring, man har fra sine studiejobs.
Studiejobs kan f.eks. være jobs i offentlige eller private virksomheder, fagrelevante jobs på museer og arkiver eller praktisk arbejde, som kan få tankerne lidt væk fra bøgerne.
Fagrelevante studiejobs er f.eks. rundvisere på et museum, medhjælpere på et arkiv eller vikarer på et gymnasium. Andre studiejobs kunne være f.eks. administrativt arbejde i ministerier, virksomheder eller andre organisationer.

Fordelen ved studiejobs er, at de både giver en ide om hvilken slags arbejde, man kan komme til at udføre som historiker, og så giver det som sagt en konkret erfaring, som man kan tage med, når man som færdiguddannet historiker skal ud på arbejdsmarkedet.

Hvad kan jeg blive som færdiguddannet historiker?

Mange historikerne er i undervisningssektoren. Og mange er på det generelle akademiske arbejdsmarked, hvor de mest konkurrerer med kandidaterne fra de samfundsvidenskabelige fag. Det er kun en lille procentdel af kandidaterne, der ikke har akademisk arbejde.
To tredjedele af dem, der underviser, er i de gymnasiale uddannelser.

Historikerne har altså to arbejdsmarkeder. Den ene halvdel af dem er i job, hvor man skal være uddannet som historiker. Som historielærer, eller arkivar, eller museumsinspektør. Den anden halvdel er i job i administration, forlag og presse, personaleforvaltning og så videre. Der bruger de ikke så meget deres viden om historie. Men de bruger de evner til at finde frem til viden, analysere og beskrive den, som de har oplært på studiet.

Tilbage til fagbeskrivelse for Historie