Studier > Bacheloruddannelser > Asienstudier (japanstudier) > Introduktion til Japansk
Introduktion til Japansk
Af lektor Yoichi Nagashima
Forhistorie
Lige siden Christian 4.s tid i begyndelsen af 1600-tallet har Danmark vist interesse for Japan. Trods ihærdige forsøg lykkedes det aldrig for Det danske østasiatiske Kompagni at handle med Japan, da landet havde været lukket for omverdenen. Martin Spangsberg, delingschefen i Vitus Berings ekspedition, nåede til Japans kyst i 1739, dog ikke som en dansk, men som russisk kaptajn. Kontreadmiral Steen Bille var den første dansker i Japan og i 1846 viste Dannebrog for japanerne. Efter Japans åbning i 1854 indledte Danmark sit forsøg på at etablere diplomatisk forbindelse med Japan, hvilket omsider førte til en venskabs- og handelstraktat i 1867. I mellemtiden besøgte danskere Japan, mens de var enten i russisk eller fransk tjeneste. Tokugawa-styret blev styrtet og den nye Meiji-regering blev dannet i 1868. Danske konsuler var indsat i Japan og det første ministerbesøg til Japan var i 1870, da Julius Sick var udsendt til Japan på C. F. Tietgens vegne for at få tilladelse til at udlægge undersøiske telegrafkabler til Nagasaki for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab. Siden da tog mange danskere til Japan, men ingen af dem lærte japansk sprog. Deres kendskab til Japan var baseret på bøger på vestlige hovedsprog (enkelte af dem havde været oversat til dansk); deres kommunikation med japanerne foregik også på vestlige hovedsprog, da japanerne havde dygtige tolke, men det fandt kun sted i officielle sammenhænge og i de største byer. Iwakura-delegationens besøg i København i 1873 var en markering af den nyligt etablerede gode forbindelse mellem landene. Interessen for Japan som et 'civiliseret' land i Asien voksede i Danmark.
Blandt Store Nordiskes udsendte telegrafister i Nagasaki var William Bramsen den, der lærte det japanske sprog grundigst, ikke blot det talte, men også det skrevne. For sit studium af det japanske kalendersystem fra 1880 blev han straks anerkendt som en lovende forsker, men han døde desværre alt for tidligt i 1881 som kun 31-årig. Bramsen var den første danske japanolog.
Også Danmark kom under indflydelse af 'Japonisme' inden for kunsten, især brugskunsten. Krigen mellem Japan og Rusland i 1904-5 og Japans sejr fascinerede danskerne i den grad, at Ekstrabladet begyndte at udkomme alene for at dække emnet. Siden da blev ikke få bøger skrevet om Japan og nogle japanske bøger oversat til dansk, men ikke direkte fra japansk. Situationen fortsatte indtil Ingeborg Stemann oversatte Akutagawa Ryûnosukes noveller til dansk i 1958. Hun oversatte også en anden roman fra japansk og var hvad man kan kalde 'Japan-kender', men egentlig japanolog var hun ikke.
Japanologisk studium
Faget japansk introduceredes i Danmark ved Københavns Universitet i 1968 og siden som et 4-årigt universitetsstudium i 1971. Det var et traditionelt japanologisk studium; filologisk orienteret med hovedvægten på det historiske/kulturelle og det æstetiske/eksotiske. Lærebøgerne var dengang mangelfulde og primitive; mængden af tilgængelig litteratur på vestlige sprog var ligeledes begrænset. Dog var faget dynamisk og ekspanderede i takt med Japans opadgående status i verdensøkonomien.
I anledning af indførelsen af 1985-ordningen blev niveauet i det nu 5-årige japanskstudium forhøjet betydeligt. Fagviften blev bredere og Japan blev studeret i en samtidig og større østasiatisk sammenhæng. Studiet blev mere nutidsorienteret og samfundsrelevant, men den gode japanologiske tradition bevaredes; der fokuseredes på Japans tradition og fornyelse. Søgningen til studiet var støt stigende.
Japanskstudiet
For at imødekomme det voksende behov for sprogligt kompetente kandidater omorganiserede man japanskstudiet i forbindelse med 1992-ordningen, en 5-årig uddannelse, hvoraf ét års studium skulle være tilvalg fra et andet fag, ved at indføre et propædeutisk år oven på den 5-årige uddannelse. Den propædeutiske del af sprogstudiet blev i 1994 udvidet og omdannet til et nøje planlagt intensive kursus - uden tvivl Nordens bedste - ved at indgå i et fornuftigt samarbejde med JAPØK-uddannelsen ved Handelshøjskolen i København. Nye lærebøger blev suppleret med særligt udarbejdede kompendier, og der blev tilknyttet en ekstern lektor samt enkelte instruktorer og indfødte konversationslærere til kurset. Faget som sådant blev mere metodebevidst og tilstræbte at være internationalt. Fagdisciplinerne blev klart defineret og inddelt i følgende seks områder; historie, idéhistorie, kunst, litteratur, samfund og sproghistorie, hvoraf historie, litteratur og samfund udgjorde fagets kærneområder.
I overbygningsuddannelsen blev vægten lagt på formidling og kendskab til et valgt fagområde, hvilket gjorde studiet både erhvervsorienteret og forskningsorienteret. Ved målbevidst at kombinere studiet med et tilvalg, var der nu mulighed for at forbedre kompetencen både i erhvervs- og forskningssammenhæng. 1992-ordningen havde dog den svaghed, eller den alt for liberale holdning med hensyn til fravalg i overbygningsuddannelsen, at ordningens gode hensigt ikke altid var efterlevet.
2001-ordningen var med visse ændringer en videreførelse af 92-ordningen. Ved indførelsen af Bachelor-graden er grunduddannelsen gjort til et selvstændigt studium, hvilket afspejles i eksamen i Projekt. I overbygningsuddannelsen er fravalgsmuligheden bevaret, men der satses yderligere på sproglig og metodisk kompetence. Dertil kommer, at Formidling kan nu ske også i form af et praktikophold ligesom muligheden for at integrere webdesign i uddannelsen er blevet indført.
Pr. sommeren 2005 er indholdet af faget blevet reformeret for at gøre uddannelsen endnu bedre. Du kan læse mere om hvordan faget er pr. sommeren 2005 i fagbeskrivelsen for Japansk
Vor kandidat i japansk
En overgang var en kandidat, der kunne tale flydende japansk betragtet som et ideal, i hvert fald blandt studerende. Den færdighed kan man bedst opnå under et længere ophold i Japan, og evnen dertil er i og for sig rosværdig og eftertragtet i visse fagområder. Men det er ikke nok i dag. Tiden ændrer sig hurtigt; i vor IT-tidsalder er evnen til at kommunikere over internettet, især at læse japanske tekster hurtigt og præcist, mere og mere påkrævet, ikke mindst fra erhvervslivets side. Til det formål er japanskstudiet i dag godt tilpasset til tidens behov. Vor kandidat har et grundigt kendskab til japansk sprog; er trænet i at læse tekster, der afspejler det japanske samfund i dag, endda dugfriske tekster fra internet der kun er få timer gamle. Vor kandidat er også i stand til at se og forstå japanske film, video og Tv-udsendelser og forsyne dem med undertekster. Vor kandidat kan desuden fungere som tolk i forskellige situationer.
Også på ikke-sproglige områder er vor kandidat uddannet i at arbejde selvstændigt og kritisk. Der er i dag næsten ingen grænser for specialisering. Har man ikke direkte mulighed for vejledning i det valgte fagområde, kan man stadigvæk få hjælp via afdelingens efterhånden store internationale netværk. På den måde er og bliver vor kandidat også internationalt orienteret i forsknings- sammenhæng.
Alt dette kræver enorm indsats fra den studerendes side. Der forudsættes stærk selvdisciplin og en stor portion af tålmodighed. Først og fremmest med at lære japansk sprog. Grundet et kompliceret skriftsystem er det at lære japansk sprog lige så omfattende som at lære samtlige germanske eller latinske eller slaviske sprog på én gang. Det er måske en overdrivelse, men så er man i det mindste advaret. Og udfordret! Men er man godt motiveret og indstillet på at udvide sin horisont, kan man gennem japanskstudiet udover det sproglige og det akademiske lære selvdisciplin og blive tålmodig.
Tilbage til fagbeskrivelse for Japansk