Studier > Bachelor-uddannelser > Lingvistik
Lingvistik
Er der væsentlige fælles træk ved alle sprog på Jorden? Hvordan og hvorfor ændrer sprog sig med tiden? Hvordan udtaler vi ord og sætninger? Hvordan er sprog opbygget, og hvordan kan de beskrives? Hvordan forholder skriftsprog sig til talesprog? Lingvistik betyder sprogvidenskab, og faget adskiller sig fra andre sprogfag ved netop at fokusere på de forhold, som er fælles for sprogs opbygning, anvendelse og udvikling.
Profil
Lingvistik betyder sprogvidenskab, og faget adskiller sig fra andre sprogfag ved at fokusere på de forhold, som er fælles for sprogs opbygning, anvendelse og udvikling.
Uddannelsen giver indsigt i forskellige teoretiske tilgange til sprogs struktur og sprog som kommunikation. Du kommer til at arbejde med lyd såvel som med andre udtryksmidler. Du lærer at analysere kendte og ukendte sprog - grammatisk, fonetisk, fonologisk og semantisk-pragmatisk.
Gennem studierne i lingvistik bliver du i stand til at:
-
analysere kendte og ukendte sprog - grammatisk, fonetisk, fonologisk og semantisk-pragmatisk og begrunde analysen,
-
læse akademisk litteratur på dansk og engelsk,
-
forstå videnskabelige tekster kritisk – både teksters indhold, deres anvendelighed og deres troværdighed,
-
tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde,
-
identificere og afgrænse mindre analyseproblemer inden for sprog, søge information der belyser dem, vælge og anvende passende metoder til løsninger (herunder it-baserede metoder) og formidle både problemer og løsninger på præcist skriftligt dansk og i en form, der er acceptabel inden for den faglige tradition.
Bacheloruddannelsen i Lingvistik består af 2 1/4 års grundfagsstudier suppleret med 3/4 års tilvalgsstudier uden for grundfaget. Du vælger frit, hvilke tilvalg der skal indgå i bachelorstudiet. Kandidatuddannelsen er den to-årige overbygning på bacheloruddannelsen. Du kan i boksen til højre se eksempler på mulige kandidatuddannelser, du kan vælge efter bacheloruddannelsen i Lingvistik.
Tal og fakta 2010
Studerende på bacheloruddannelsen i lingvistik: 75
Heraf kvinder: 52
Heraf mænd: 23
Optagne i 2009: 24
Optagelseskvotient 2009 på kvote 1: 5,6
Jobmuligheder
Traditionelt har de lingvistiske studier uddannet kandidater til forskning, og tidligere blev hovedparten af kandidaterne (lingvister og fonetikere) ansat ved universiteterne. Udviklingen i informationsteknologien har betydet, at kandidater med en solid viden om sprog nu efterspørges i mange nye sammenhænge både i det offentlige og i det private erhvervsliv. For eksempel har kandidater med fonetisk baggrund fundet beskæftigelse inden for telekommunikation og ved udvikling af systemer til maskinoversættelse eller talesyntese. Andre er beskæftigede ved ordbogs- og leksikonudgivelser, hvor en systematisk holdning til sproget er værdsat.
Bacheloruddannelsens opbygning
Universitetsuddannelser er opbygget af moduler og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i Lingvistik består af 9 moduler, som du kan se i skemaet nedenfor. Modulerne består af forskellige fagelementer, som hver især tæller et bestemt antal ECTS-point. Antallet af point kan give dig en idé om, hvor meget tid du skal bruge på de enkelte elementer i forhold til hinanden.
Du kan læse en nærmere beskrivelse af de enkelte moduler på bacheloruddannelsen
Undervisningen og arbejdsbyrden
Grunduddannelsen omfatter ca. 10-12 timers ugentlig undervisning. Undervisningen består overvejende af kurser, som forudsætter aktiv deltagelse. Egentlige forelæsninger forekommer kun sjældent. Da der især på kandidatuddannelserne er relativt få studerende, er der gode muligheder for individuel vejledning.
Størstedelen af arbejdet på Lingvistik består i at læse, reflektere over det læste, finde kilder og indsamle materiale. Det meste af din dagligdag går med at forberede dig på undervisningen derhjemme, på biblioteker eller sammen med din læsegruppe.
Forskning
Lingvistik beskæftiger sig med sprog generelt snarere end med enkeltsprog, men råmaterialet til sprogvidenskabelige teorier er trods alt beskrivelser af enkeltsprog. Undertiden drejer det sig om sprog, der ikke forskes i ved andre institutter på fakultetet. I øjeblikket forskes der bl.a. i døves tegnsprog. I kommunikationssamfundet er der et stort behov for, at computere ikke kun fungerer som båndoptagere, der gentager hvad mennesker har indspillet på dem. De skal kunne konstruere og udtale sætninger.
På langt sigt vil man gerne nå frem til, at computere også kan forstå menneskers tale. Begge dele forudsætter en meget omhyggelig analyse af menneskelige sproglyde; ikke bare udtalen af enkeltord, men udtalen af ord i sammenhængende sætninger. For at få computertale til at lyde forståelig, skal man også analysere sammenhængen mellem sætningers grammatiske opbygning, intonationen (sætningsmelodien) og rytmiske forhold. Alt dette arbejdes der på i et større projekt kaldet Talesyntese.
Kontakt
Du kan få flere oplysninger om studiet - herunder studieordninger, lektionskatalog og faglig vejledning - ved at henvende dig til:
Københavns Universitet Amager
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Afdeling for Lingvistik
Njalsgade 120
2300 København S
Tlf.: 35 32 83 11
Website: lingvistik.ku.dk
Studievejledningen:
Telefonisk træffetid: Alle hverdage 10-11
Personlig henvendelse: Alle hverdage 11-14 (lokale 22.2.44)
Tlf.: 35 32 83 21
E-mail: inss-vejl@hum.ku.dk