Fagelementer - mere om bacheloruddannelsen i antropologi

Bacheloruddannelsens første studieår

Du kan læse mere om alle kurser på www.kurser.ku.dk

Undervisningen er opdelt i følgende enheder:

1. semester

  • Antropologiske perspektiver I
  • Antropologi som profession
  • Antropologi som samfundsvidenskab

2. semester

  • Antropologiske perspektiver II
  • Faghistorie

Antropologiske Perspektiver 1 præsenterer antropologiske vinkler og konkrete etnografiske eksempler på nogenlunde de samme temaer som ’Antropologi som samfundsvidenskab’. Temaer er ’Globale systemer og forbindelser’, ’Race, etnicitet og nation’, ’Slægtskab, køn og generationer’, ’Politik og magt’, ’Miljø, teknologi og økonomi’ og ’Kosmologi’. Kurset giver dermed et indblik i antropologers beskrivelser af, hvordan folk i forskellige dele af verden opfatter, berører og handler i forhold til de problemstillinger, der falder inden for disse temaer.

Kulturbegrebet er antropologiens mest centrale begreb, og i Antropologiske Perspektiver II er begrebet vores udgangspunkt. Vi vil se kritisk på selve begrebet og se på kultur som rettighed(er), på kulturelle idéer om personen (krop, sjæl etc.), opfattelser af rum og tid, kulturproduktion (’Invention of tradition’), kultur og hierarki i form af kaste og klasse o.a.

Undervisningen foregår som fællesforelæsninger en gang om ugen og i to ugentlige holdundervisninger med ca. 30 studerende. Holdundervisningerne er tilrettelagt med oplæg fra både studerende og undervisere samt plenumdiskussioner af de læste tekster.

De studerende afleverer et par skriveøvelser per semester, som rettes og kommenteres af underviserne. Det giver en god fornemmelse for den akademiske opgave som genre. I starten af året introduceres de studerende også til referencehåndteringsprogrammet Zotero, der hjælper med at holde orden på den læste litteratur.

Kurset Antropologi som profession er planlagt som en introduktion til professionsbegrebet og til den viden, færdigheder og kompetencer, som antropologistuderende tilegner sig i løbet af studiet. Det sker i dels i lyset af kendskab til antropologforeningernes etiske kodex og casestudies, dels i lyset af de erfaringer, som antropologer gør sig i løbet af deres arbejdsliv. Kurset omfatter desuden en række mere tekniske færdigheder, som udgør et væsentligt grundlag for projektarbejde på universitetet ogi arbejdslivet efter studiet, derunder projektstyring, grundlæggende it-redskaber, litteratursøgning, notatteknik, mundtlig fremstilling og akademisk skrivning.

Antropologi som samfundsvidenskab består af to dele: De første to uger er en generel introduktion til faget antropologi, instituttet, og antropologistudiet studiet på Københavns Universitet (2 uger á 12 timers forelæsning og seminar). Fagets anden del består af 12 forelæsninger (12 uger á 2 timers undervisning) som introducerer studerende til centrale samfundsudfordringer der i dag præger antropologi som samfundsvidenskabelig disciplin. Med afsat i disse samfundsudfordringer opridser forelæsningerne en række problemstillinger og temaer, som er med til at definerer antropologi som en særligt videnskabeligt perspektiv ibland samfundsvidenskaberne.

Forelæsningsrækken spiller sammen med de to andre fag på første semester: Antropologi 1, som fokuserer særligt på etnografien som den centrale videnskabelige fremgangsmåde for antropologi, og Antropologi som profession, som introducerer studerende til Antropologi som professionelt arbejdsfelt.

Faghistorie præsenteres en sammenhængende, kronologisk gennemgang af antropologiens historiske udvikling - herunder teoretisk, metodisk og institutionel udvikling. Undervisningen afholdes i form af en undervisningsrække, og du aflægger løbende mindre opgaver i forbindelse med undervisningen.

Bacheloruddannelsens andet år

På grunduddannelsens andet år opnår de studerende grundlæggende kundskaber om og færdigheder i antropologiens anvendelse. Den studerende skaber sig desuden egne praktiske erfaringer med at anvende teoretiske, regionale og metodiske kompetencer på konkrete og kulturelle problemstillinger. Undervisningen er opdelt på følgende enheder:

3. semester

  • Antropologisk metode
  • Danmark i et antropologisk perspektiv

4. semester

  • Anvendt antropologi
  • Videnskabsteori
  • The Anthropology of Global (Dis)Connections

Antropologisk metode indføres du som studerende i at designe og udføre kvantitative og kvalitative undersøgelser og analysere det kvantitative materiale. Sammen med en gruppe planlægger og gennemfører du et projekt baseret på tre ugers feltøvelse. Undervisningen består af to forløb, der følger efter hinanden:

Første forløb er en forelæsningsrække i kvantitative og kvalitative metoder. Du lærer kvantitative metoder til at udarbejde og analysere spørgeskemaer, samt at forstå og fortolke statistiske resultater, som de forekommer i forskellige former for rapporter, udredninger og statistiske oversigter. Desuden får du indsigt i kvalitative metoder som deltagerobservation og forskellige interviewteknikker. Derudover vejledes du i planlægningen af feltøvelsen.

Det andet forløb er den tre uger lange feltøvelse, i en felt, som du vælger sammen med din gruppe. Felten kan både være i Danmark eller i udlandet. Forløbet afsluttes med en feltrapport, der opsummerer erfaringerne fra øvelsen, den indsamlede data og de foreløbige resultater.

Danmark i et antropologisk perspektiv introducerer de studerende til Danmark som etnografisk region, som et objekt for Antropologisk analyse og et felt for kulturpolitiske interventioner.

Anvendt Antropologi er et projektorienteret kursus. I løbet af kurset får du et dybere kendskab til nyere og klassiske teoretiske perspektiver på sociokulturelle problemstillinger. Kurset består af to parallelle forløb: Det ene forløb er en forelæsningsrække, hvor relevante teoretiske perspektiver introduceres, og holdundervisning, hvor en række konkrete projekter gennemgås og diskuteres. Det andet forløb er en seminarrække, der foregår som en projektsupervision. Her arbejder du sammen med en gruppe om at løse en selvvalgt problemstilling, der er tilknyttet en samfundsmæssig problemstilling. Du trænes i at anvende antropologiske analytiske, projektarbejdsværktøjer og metodiske redskaber til at udarbejde konkrete løsningsforslag.

Videnskabsteori omhandler centrale videnskabsteoretiske temaer og retninger med særlig relevans for samfunds- og kulturvidenskab.

I The Anthropology of Global (Dis)Connections bliver du og dine medstuderende ført ind i de sociale, økonomiske og kulturelle dynamikker, som udspringer af globale forbindelser, gennem antropologisk teori og etnografiske studier fra hele verden. Der drøftes implikationer ved globalisering, såsom kosmopolitanisme og transnationalisme, såvel som social og økonomisk ulighed, mobilitet og migration. Som titlen antyder, så undervises kurset på engelsk.

Bacheloruddannelsens tredje år

På 3. år sammensætter du selv dit studium af et og et halvt semester med valgfrie kurser (5. semester bruges enten i Danmark, som udlandsophold eller praktik). Bacheloruddannelsen afsluttes med en bacheloropgave.

I løbet af femte og/eller sjette semester tages valgfrie kurser eller praktik.

Valgfrie kurser skal læses på universitetsniveau og kan både tages på danske eller udenlandske universiteter, eksempelvis som del af et udvekslingsophold.

Vælger du at være i praktik, skal der indgås en praktikkontrakt, som sikrer at du får relevante opgaver i praktikperioden, samt at praktikstedets behov ekspliciteres. Du skal udarbejder en rapport på baggrund af forløbet. Instituttets praktikkoordinator holder kontakt med de studerende i praktik og assisterer fagligt og praktisk.

Bacheloruddannelsen afsluttes med en "bacheloropgave" på baggrund af et selvvalgt emne, hvor du skal demonstrere dine opnåede færdigheder inden for teoretisk forståelse, empirisk analyse og metodisk refleksion. Opgaven skal således vise, at du som studerende kan opstille en antropologisk problemstilling og besvare denne med udgangspunkt i relevant og velegnet empirisk materiale og relevante teoretiske og analytiske tilgange. Forløbet med at skrive bacheloropgave understøttes af et analyseseminar, hvor du diskuterer de centrale aspekter ved antropologisk analyse, problemformulering og afgrænsning af opgaven, samt den skriftlige faglige formidling.