Spørgsmål og svar om studiet - dansk

Hvor dansk er dansk?

Selvom Danmark og Norden afgrænser studiets område geografisk, inddrager man andre landes litteraturer, sprog og medier, hvor det er relevant. Det vil fx ske, hvis man skal undersøge en udvikling eller en tendens inden for et område, der er opstået i et andet land. Typisk vil den teori, man benytter, også være udenlandsk eller inspireret af udenlandske teoretikere.

Behøver man at blive gymnasielærer?

Nej, en gymnasielæreruddannelse i dansk og et andet fag udelukker ikke, at man kan arbejde med noget andet.

Tværtimod er gymnasielæreruddannelsen en mulighed for både at blive gymnasielærer, hvis det er det man har lyst til - og noget andet. De fleste prøver at arbejde inden for flere forskellige områder, inden de beslutter sig for 'hvad de vil være'. Og mange skifter spor flere gange i deres karriereliv.

Hvad er forskellen på dansk og fx litteraturvidenskab?

Forskellen er for det første, at dansk ikke kun handler om litteratur, men også om sprog og medier. Dernæst er forskellen, at det på dansk er danske og nordiske sprog, medier og litteratur vi gennemgår, hvorimod verdens litteratur er emnet på litteraturvidenskab.

Hvorfor skal man studere både sprog, medier og litteratur?

Det korte svar er: fordi det skal man for at kunne undervise i gymnasiet. Men i dag, hvor det ikke længere er flertallet, der bliver gymnasielærere, er svaret, at de forskellige tilgange, man lærer til de tre discipliner, supplerer hinanden. Man lærer altså at flytte sin viden fra ét område til et andet og overføre den på et andet område, end det oprindeligt var tiltænkt - en kunnen som man senere vil få brug for i erhvervslivet.

Kan man tone sin uddannelse i en bestemt retning?

Når man har afsluttet de obligatoriske fag på bachelordelen, kan man vælge at tone sin uddannelse via det frie valg af emner, man foretager på overbygningen. Man kan her vælge fag, der er samlet i en 'pakke' - et studiemønster - eller man kan selv frit sammensætte sit overbygningsstudium. De fag, der udbydes på overbygningen skifter fra semester til semester, så chancen for at finde det, man lige netop interesserer sig for, er ret stor.

Er erhvervslivet interesseret i, hvordan jeg toner mit dansk-studie?

Med mindre man bliver ansat som fx forlagsredaktør, medieanalytiker eller indvandrerlærer, er det sandsynligvis de generelle kvalifikationer, man har lært via sit studium, man bliver ansat på, og ikke et speciale om romantikken.

Man kan beskrive de generelle kvalifikationer som en akademisk metode, hvor man er i stand til at løse et problem, som man ikke nødvendigvis kender noget til i forvejen, finde svarene og formidle dem videre til andre. Eller fx overføre en metode og en viden fra ét område til et andet.
Læs om jobmuligheder.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen foregår på hold på ca. 30-35 personer. Man har altid mindst to timers undervisning i træk, der fx kan forløbe sådan, at man i første time har et studenteroplæg eller et oplæg fra underviseren, der diskuteres i fællesskab i anden time. Der kræves en høj grad af deltagelse i undervisningen.
Læs mere om undervisningen.

Kan man have arbejde ved siden af studiet?

Danskstudiet er et fuldtidsstudium, og vi kan derfor ikke anbefale, at man arbejder mere end 8 timer om ugen. Man har en høj grad af valgfrihed i, hvornår man vil lægge sit erhvervsarbejde, fordi der ikke er mange skemalagte timer. Men valgfriheden fordrer også en høj grad af selvdisciplin og evne til at tilrettelægge sin hverdag. Mange vælger derfor at forberede sig på institutbiblioteket hver dag, og får på den måde skabt en struktureret arbejdsdag på studiet.

Hvordan er studiemiljøet?

Danskstudiet har et engageret socialt og fagligt miljø. Der er Dansk Fagråd for dem,
der gerne vil sætte deres præg på, hvor studiet er på vej hen. Og der er Studiekredsen
og Kaffebaren, der begge er de studerendes eget forum for sociale og faglige arrangementer som fx foredrag og digtoplæsning, ligesom Kaffebaren holder Trivial Pursuit-seancer. Idéer er altid velkomne. Danskstuderende har desuden deres egen blog. Litteraturinteresserede har mulighed for at skrive artikler til tidsskriftet Reception, som redigeres af danskstuderende.
Læs mere om studiemiljøet.

Kan man læse dansk i udlandet?

Der er gode muligheder for at tage på studieophold i udlandet i løbet af tilvalgsstudiet på 3. år eller på overbygningen. Faget har samarbejdsaftaler med universiteter over hele verden, så selvom faget hedder dansk, kan man sagtens tage til USA og læse skandinavistik, til Amsterdam og læse medie- og kommunikationsvidenskab, til London og læse moderne litteraturteori eller til Paris og læse sprogvidenskab. Blot skal faget have relevans for danskstudiet.
Læs mere om udlandsophold.