Mange muligheder for fordybelse

22-årige Caroline Nauntofte byttede en drøm om at blive journalist ud med et studie i film- og medievidenskab. En beslutning hun, der nu studerer på 3. år, på ingen måde har fortrudt.

Hvorfor har du valgt at læse film- og medievidenskab?
Jeg har altid været meget interesseret i medier, og på et tidspunkt havde jeg også en forestilling om, at jeg skulle være journalist. Men på Journalisthøjskolen får man en meget praktisk uddannelse, og jeg ville meget gerne have noget mere teori. Jeg startede derfor mest på film- og medievidenskab pga. mediedelen og ikke så meget pga. filmdelen. Men det har ændret sig i løbet af studiet, hvor interessen for film også er blevet vakt.

"

Studiet er så tværfagligt og bredt, at man kan dykke ned i lige præcis, det, man selv synes, er spændende."
  Caroline Nauntofte, Film- og medievidenskab

 

 

Hvornår blev du klar over, at det var det, du ville?
Det gjorde jeg faktisk først et par dage inden, jeg skulle søge. Jeg var på rundrejse i USA omkring den tid, hvor man skal søge, og jeg kunne egentlig slet ikke overskue at tage en beslutning om det. Jeg havde også søgt ind på Journalisthøjskolen, men der var jeg ikke kommet ind. Men jeg mailede en del med min mor omkring det og bad faktisk hende orientere sig og finde ud af, hvilke uddannelser der kunne være relevante i København, hvor jeg gerne ville bo. Hun faldt over film- og medievidenskab, og efter jeg havde undersøgt det nærmere, syntes jeg også, at det lød spændende.

Hvordan var det at begynde at læse?
De første par uger var jeg meget kritisk, og jeg var på ingen måde sikker på, at det var det, jeg skulle. Jeg regnede vist i virkeligheden egentlig ikke med, at jeg ville fortsætte. Jeg syntes, at folk virkede meget mere målrettede end mig, og jeg vidste ikke engang, om jeg egentlig syntes, det var så interessant alligevel. Men så gik der nogle uger, hvor vi bl.a. var på rustur, og så blev jeg langsomt mere og mere engageret. Jeg fandt ud af, at der ikke kun er én måde at læse film- og medievidenskab på, for man kan i den grad dykke ned i det, man selv synes er spændende.

Hvad var dine forventninger til studiet?
Starten var meget overvældende. Vi var 100 nye studerende, og man er meget alene og føler, at alle andre er bedste venner. Men det viser sig jo bagefter, at sådan har alle haft det de første dage. Da først undervisningen gik i gang, fandt jeg ud af, at jeg faktisk godt kunne finde ud af at studere, og det var en god erkendelse. Jeg startede måske lidt for ambitiøst, for jeg læste alt og skrev noter til alt. Men efter første semester fandt jeg en god læse- og studererytme, synes jeg. I nogle perioder kan det være ok kun at bruge 20 timer om ugen på studiet, for man kan være sikker på, at man i eksamensperioden godt kan risikere at komme op på 70 læsetimer om ugen.

Er du glad for dit fag og for at læse? Hvorfor?
Studiet er så tværfagligt og bredt, at man kan dykke ned i lige præcis det, man selv synes er spændende. Det giver rigtig mange muligheder for fordybelse. Man kan have en meget kunstnerisk tilgang til faget, men man kan også se på det fra en politisk vinkel, beskæftige sig med populærkulturelle emner eller noget helt fjerde. Jeg er glad for populærkultur, og det er super fedt, at man kan beskæftige sig med den slags på universitet, uden at der er nogle, der rynker på næsen. Der er ingen, der siger, at alting behøver at handle om Lars von Trier eller den franske nybølge - det kan også være akademisk at beskæftige sig med 'De unge mødre' eller 'CSI'.
Jeg har fx skrevet opgaver om programmerne 'Mission Baby' og 'America's Next Top Model'. Derudover har jeg skrevet en filmopgave om Sin City og en opgave om dansk presses udvikling fra 1880 til 1910. Så som man kan høre, er der virkelig mulighed for at komme omkring mange emner og områder. Jeg er så mere og mere blevet sporet ind på det populærkulturelle, og det er det, jeg i dag synes, er det mest interessante.
Det er fx vildt interessant, at moderne mennesker lever så meget gennem medier som fx tv og internettet og bl.a. Facebook. Der er mange, der marginaliserer mediernes betydning, men lige meget hvad betyder de virkelig noget for, hvordan vi vælger at leve vores liv.

Hvad er det bedste - og hårdeste - ved at studere?
Som studerende på film- og medievidenskab har vi en ret stor valgfrihed, og det synes jeg klart er noget af det bedste, fx skal vi selv vælge pensum til mange opgaver. Derudover har vi et forløb, hvor vi selv skal lave film i grupper. Det er en meget anderledes arbejdsform end på mange andre humanistiske fag, men det giver rigtig meget praktisk erfaring, og så er det fedt at prøve noget andet end holdundervisning og forelæsninger. Derudover er det sociale miljø bare ekstremt stærkt og godt. Det hårdeste ved studiet er klart 2. år. Her har man rigtig mange projekter på én gang, fx skal vi lave to film, en webproduktion og en valgfri produktion i løbet af det år. Samtidig med at vi har rigtig mange fag og undervisning ved siden af.

Hvordan er studiemiljøet på faget?
Virkelig stærkt! På første år ser man 12 timers film om ugen, så man er rigtig meget sammen. Og det giver en fællesskabsfølelse, når man nu ikke har så meget undervisning længere på humaniora. Jeg har også en rigtig god læsegruppe, som jeg har været i fra starten, og hvor vi har et meget tæt forhold. Vi brugte ikke læsegruppen så meget det første semester, men siden da har vi brugt hinanden rigtig meget, og vi har bl.a. lavet film og en stor opgave i mediesociologi sammen. Vi har også nogle rigtig gode fester på film- og medievidenskab. Vi har en fredagsbar, og vi har en daglig Café sammen med de andre fag på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, som film- og medievidenskab er en del af.

Har du nogen idé om, hvad du vil bruge din uddannelse til?
Nej, ikke rigtigt endnu. Men hvis jeg kunne vælge frit på alle hylder, kunne jeg nok godt tænke mig at lave noget redaktørarbejde på enten tv eller radio.

Har du et godt råd til kommende studerende?
Man må for alt i verden ikke lade sig skræmme af den første måned, men man skal lige give det hele en chance. Man tør ikke sige højt, når man er sammen med alle ens nye medstuderende, at man er skræmt, for alle andre virker glade. Men alle er jo i den samme situation, og det skal man bare huske på. Derudover skal man heller ikke blive frustreret, hvis man slet ikke har noget overblik over studiet i starten - lige meget hvor meget man prøver. Det skal nok komme.

Interview oktober 2009