Beskrivelse af uddannelsens fagelementer

Pensum og indhold i modulerne varierer fra år til år, men her på siden kan du få en idé om typiske hovedemner i de enkelte moduler. Generelt gælder det for hele studiet, at fokus er på kritisk analyse af filosofiske tekster, dels nutidige tekster og dels filosofihistoriske tekster. De filosofiske tekster, der gennemgås og diskuteres i modulerne, er ofte på engelsk, men der vil også være tekster på dansk. Du skal forvente, at teksterne er svære og tidskrævende at læse og sætte sig ind.

Etik og metaetik

Kurset giver en indføring i centrale etiske teorier som nytteetik (utilitarisme, konsekventialisme), pligtetik (deontologi), og kontraktualisme. Gennemgangen fokuserer på, hvad disse teorier mere præcist hævder, deres begrundelser og de teoretiske udfordringer, der knytter sig til teorierne. Diskussioner kan typisk tage afsæt i konkrete problemstillinger (abort, global fattigdom, krig) eller filosofiske tankeeksperimenter. Modulet giver også en indføring i centrale problemstillinger inden for metaetik. Metaetik er de filosofiske overvejelser om etikkens status. Kan etiske vurderinger være rigtige eller forkerte, eller er etiske vurderinger blot subjektive holdninger, som er udtryk for talerens følelser? Hvis etiske vurderinger blot er subjektive holdninger, er ethvert forsøg på at føre en rationel diskussion af et etisk spørgsmål så meningsløst? Hvis etiske vurderinger kan være rigtige eller forkerte, hvordan finder vi så frem til korrekte vurderinger?

Antikkens og middelalderens filosofi

Kurset giver en indføring i de tænkere, der har haft størst betydning for udviklingen af den europæiske filosofi. I kurset læses tekster af førsokratikerne, Platon, Aristoteles, stoikerne, epikuræerne, skeptikerne, Plotin, Augustin, Averroes og Aquinas. Den europæiske filosofi modtog også påvirkninger udefra, og undervisningen præsenterer påvirkningen fra klassisk arabisk filosofi ved hjælp af teksterne af Averroes. Disse filosofihistoriske tekster omhandler forskellige emner inden for filosofien, såsom naturfilosofi, metafysik, bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori, etik og politisk filosofi. Modulet er filosofihistorisk, dvs. at der fokuseres på at forstå de historiske tænkere i forhold til deres samtid og i forhold til den filosofihistoriske udvikling. Hvor det er relevant, forbindes filosofihistorien med aktuelle filosofiske diskussioner. Det centrale i kurset er dog analyse og fortolkning af originaltekster, der læses i dansk eller engelsk oversættelse.

Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi

Det centrale i dette fagelement er at forstå og analysere, hvordan argumenter, logisk tænkning og sprog fungerer. Kurset giver en indføring i argumentationsteori, som er de teoretiske overvejelser over, hvad der gør de argumenter, vi bruger til daglig, til gode argumenter. Modulet giver endvidere en indføring i filosofiske teorier om sproglig mening og andre aspekter af sprogets virkemåde, som er blevet analyseret af bl.a. Frege, Russell, Austin, Searle og Grice. Hvad er sproglig mening, og hvordan får sprog mening? Hvad er forholdet mellem sprog og virkelighed? Hvordan afhænger sproglig mening af talerens hensigter og af sproglig praksis? Hvad er forholdet mellem sproglig mening og det, vi bruger sprog til, f.eks. når vi taler med hinanden, udtrykker ønsker, giver ordrer, eller afgiver løfter? Kurset baserer sig på en grundbog, artikler og øvelser.

Renæssancens og nyere tids filosofi

Kurset giver en indføring i den nyere tids filosofi gennem en læsning af filosoffer som Descartes, Elisabeth af Bøhmen, Hobbes, Spinoza, Leibniz, Hume, Rousseau, Kant, Wollstonecraft, Hegel, Marx og Nietzsche. Gennemgangen tager udgangspunkt i læsning af klassiske værker, som læses i uddrag og analyseres i deres historiske kontekst. Kurset begynder med renæssancens kritik af middelalderens filosofi og slutter med Nietzsches kritik af den vestlige tænknings moralforestillinger. Kursets fokus er på både praktisk (moralfilosofi, politisk filosofi) og teoretisk filosofi (erkendelsessteori, metafysik). Etableringen af et nyt vidensbegreb og metafysikkens funktion undersøges på den ene side, og udviklingen af moderne statsteorier og moralbegrundelse på den anden side. Blandt andet fokuserer kurset på følgende spørgsmål: Hvad blev betragtet som filosofiens korrekte metode? Hvordan blev stat og regering begrundet? Hvad blev forstået med "Gud"? Hvorfor havde mænd og kvinder ikke samme rettigheder? Hvad blev betragtet som metafysikkens opgave? Hvordan kan moral begrundes?

Erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi

Kursetfokuserer på fundamentale diskussioner i erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi. Erkendelsesteori angår generelt spørgsmålet om, hvad det vil sige, at man ved noget, til forskel fra at man blot har en overbevisning eller formodning. Hvad er forholdet mellem vores viden og vores umiddelbare sanseoplevelser? Hvis en person kun har direkte adgang til egne, subjektive sanseoplevelser, hvordan kan vi så vide, at den ydre verden eksisterer? Kan vi vide, at andre individer har et mentalt liv? Bevidsthedsfilosofi drejer sig generelt om bevidsthedens eller det mentales natur. Er vores tænkning og bevidsthed blot et produkt af hjernefunktioner, eller er der afgørende forskelle på bevidstheden og hjernen? Hvad er årsagen til mine handlinger, mine tanker eller min hjerne? Er der plads til subjektive oplevelser, følelser og selvbevidsthed i en fysisk verden, sådan som naturvidenskaben beskriver den? Teksterne i modulet er typisk engelsksprogede indføringer i de centrale teorier i erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi samt et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle filosofiske diskussion.

Fænomenologi, hermeneutik og dekonstruktion

Kurset giver en indføring i centrale tænkere og skoler i filosofien på det europæiske kontinent, herunder f.eks. Husserl, Heidegger, Gadamer, Derrida, Arendt, Levinas, Foucault og Agamben. Temaer, som diskuteres af de nævnte filosoffer, er forholdet mellem videnskab og livsverden, forholdet mellem sproget som kommunikationsform og sproget som digtning. Temaer kan også være krop og perception, mytens og religionens mening efter Guds død, definitionen af frihed og ansvar, eller politikkens transformation til biopolitik.

Videnskabsfilosofi og anvendt filosofi

Kurset giver dels en indføring i naturvidenskabernes, samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskabers filosofi. Centrale spørgsmål er bl.a. hvad der karakteriserer naturvidenskabelig erkendelse til forskel fra f.eks. samfundsvidenskabelig eller dagligdags viden? Findes der en uafhængig virkelighed, som videnskaben beskriver, eller er det vi kalder virkeligheden, snarere et produkt af videnskabens undersøgelsesmetoder? Hvad er en naturlov? Hvornår er noget en god forklaring, og hvornår er det ikke? Er intelligent design en lige så god forklaring på livets oprindelse, som evolutionsbiologiske forklaringer er? Hvilken rolle bør videnskabelig viden spille i politiske beslutninger? Den studerende skal skrive en selvvalgt opgave med afsæt i pensum indenfor anvendt filosofi, gerne i samklang med videnskabsfilosofiske overvejelser. I kurset gennemgås en række temaer i anvendt filosofi med udgangspunkt i nutidige filosofiske tekster. Oplagte emner for anvendt filosofi er spørgsmål om abort, aktiv dødshjælp, genetisk forbedring af mennesker, virksomheders sociale ansvar, klimaetik, demokrati, krig, sexualetik. Undervejs i modulet skriver den studerende opgaven, og modulet vil også have fokus på at understøtte skriveprocessens forskellige faser: afgrænsning af problem, målgruppeovervejelser, identifikation af relevant litteratur, opgavestruktur, fremstillingsform. Her vil indgå feedback og præsentation af projektet for kursets øvrige deltagere. Teksterne i kurset er typisk engelsksprogede indføringer i videnskabsfilosofi samt et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle anvendt-filosofiske diskussion.

Politisk filosofi

Politisk filosofi er de generelle filosofiske overvejelser over, hvad der karakteriserer et retfærdigt samfund. I modulet vil fokus typisk være på spørgsmål om fordelingsretfærdighed (hvordan bør ressourcerne i et samfund fordeles, hvilken form for lighed er værd at efterstræbe), spørgsmål om pluralisme og multikulturalisme (bør et samfund stille forskellige kulturer lige?), spørgsmål om frihed (hvordan skal vi forstå begrebet frihed?), spørgsmål om feminisme (hvad er reel ligestilling, bør vi have positiv særbehandling?), spørgsmål om global retfærdighed (hvordan bør ressourcer fordeles på globalt plan, hvad skylder de velstående lande verdens fattige?), spørgsmål om politisk legitimitet (hvornår er politisk autoritet legitim, bør staten være neutral?). Kurset har hovedvægten på den nutidige systematiske diskussion i anglo-amerikansk filosofi, med nedslag i historiske tekster i et vist omfang. Teksterne i kurset er typisk engelsksprogede indføringer i de centrale teorier politisk filosofi, og et udvalg af nyere artikler eller boguddrag, der står centralt i den aktuelle filosofiske diskussion.

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet er en selvstændig opgave, som du skriver med en vejleder. Som en del af processen skal du afgrænse et mere præcist problem, søge relevant litteratur, give en kritisk fremstilling af udvalgte dele af litteraturen. Du bestemmer selv (i samråd med din vejleder), hvad den centrale problemstilling i din opgave mere præcise skal være, og du mødes jævnligt med din vejleder for at drøfte indholdet og få feedback. Opgaven kan skrives alene eller i grupper.