Jeg vil udvikle nye fødevarer der er sikre og velsmagende

Daniel Sindahl læser på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring. Han er særligt interesseret i den teknologiske side af fødevarevidenskaben.

Navn: Daniel Sindahl

Alder: 22 år

Bor i: Vanløse

Bacheloruddannelse:  

Fødevarer og ernæring

Jeg har gået på HTX, hvor jeg har læst biokemi og matematik på højniveau. Efter et sabbatår tilmeldte jeg mig tre dages studiepraktik i fødevarer og ernæring, hvor vi fulgte undervisningen og var i laboratoriet.

Studiepraktikken gav et godt indblik i, hvad studiet indebærer, og jeg fik også en lille forsmag på studiemiljøet. Det gav mig lyst til at søge ind året efter på bacheloruddannelsen i Fødevarer og ernæring.

Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg gerne vil have en naturvidenskabelig tilgang til fødevarer og ernæring. Jeg overvejede som alternativ en professionsbachelor, hvor man allerede er færdiguddannet efter tre år, men det giver bare ikke de samme muligheder.

Kemi fylder en hel del på studiet. Men kemien bliver hele tiden sat i relation til fødevarer – fx undersøger man kemien i en rødbede. Fordi kemiundervisningen hele tiden bliver sat i relation til virkeligheden, kan man let se, hvad det skal bruges til, og det gør det lettere at komme igennem.

Valg af specialisering

Da jeg begyndte på studiet, var det ernæringsdelen, der havde min interesse, men det ændrede sig hurtigt. Jeg fik nemlig øjnene op for den teknologiske side af fødevarevidenskaben. Hvad og hvordan man gør for at styre og kvalitetssikre en fødevareproduktion, så fødevareprodukterne både er velsmagende og sikre at spise.

Fx er der en tendens til, at fødevarer skal indeholde mindre og mindre salt. Men det giver gode vækstmuligheder for sygdomsfremkaldende bakterier. Det stiller krav til produktionen, som skal optimeres på nye måder for at opretholde sikkerheden samtidig med, at saltindholdet er lavere. 

Det synes jeg er super spændende at være med til. Det handler også om innovation af nye fødevarer. Produkter, der kan møde forbrugernes stigende krav til velsmag, sikkerhed og sundhed.

Som en del af min specialisering læser jeg lige nu et enkelt semester på DTU, hvor jeg beskæftiger mig med hygiejnisk design og fødevareproduktion. Jeg er fx med til at designe ståltanke til yoghurt-fermentering, som er hygiejniske og let kan gøres ordentligt rene.

Med den specialisering, som jeg har valgt, lærer jeg hele produktionskæden at kende – fra selve råvareproduktionen over opbevaring til distribution til butikkerne. 

Hvad der er svært

For mig var det første år svært, fordi redskabsfag som kemi, matematik og fysik fylder meget. Og det er først senere i studiet, at man kan se, hvad det kan bruges til. Men det er et naturvidenskabeligt studie, så det kræver, at man er god til matematik, fysik og kemi.

På den måde skal man lige igennem det første år, før det begynder at blive sjovt. Men, når man så har fået den teoretiske forståelse på plads, kan man godt se, at det giver mening på 2. og 3 år.

Job og fremtid

Vores jobmuligheder er både afhængige af, hvilken specialisering man vælger på sit bachelorstudie, og hvilken kandidatuddannelsen man vælger.

Jeg drømmer om at arbejde med mikrobiologi i forhold til fødevaresikkerhed. Det kunne fx være en virksomhed som Isi Food Protection. Firmaet rådgiver fødevarevirksomheder omkring fødevaresikkerhed, analysere prøver og laver undersøgelser, om der kan vokse farlige bakterier i deres produkter.

Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde som konsulent med udvikling af nye typer fødevareprodukter. Det kunne fx være Arla, som vil have en ny bakteriestamme til en ny yoghurt, og hvor mit job så er at implementere denne nye bakterie i deres produktlinje uden problemer.

Studieliv

Det er et meget socialt studie. Vi har mange arrangementer, hvor mad er i fokus. Det kan fx være arrangementer, hvor vi laver medisterpølser og forskellige retter som fx confit de canard. Vi eksperimenterer også med nye retter, mens vi får en øl, og bagefter spiser vi sammen og hygger.

Det er en nem måde at mingle med folk. Man kommer hurtigt til at snakke med folk fra forskellige årgange, når man står og laver mad. Andre gange er der foredrag. Forleden var det den kendte kok Thomas Rhode. Det kunne også være folk fra industrien, der kommer og fortæller om produktionen af forskellige fødevarer.

Praktik i udlandet

Der er gode muligheder for at rejse ud i praktikperioden. Jeg er med i et udvalg, der uddeler rejselegater til fødevarer- og ernæringsstuderende. En af mine medstuderende skal i mejeripraktik i Argentina, en anden skal lave chokolade i Nicaragua, og en tredje skal lave øl i Norge.