Undervisning og opbygning

De obligatoriske kurser på specialiseringen i sundhed og ernæring bygger videre på den grundlæggende viden, du har fået på første år. Du lærer, hvordan fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning påvirker sundheden, og hvordan dette, sammen med valget af fødevarer, har indflydelse på livskvaliteten.

Din viden om human ernæring bliver udbygget og kombineret med fysiologi, så du får en forståelse af sygdomsudvikling og lægemidler. Du lærer blandt andet, hvordan fødevarernes fedtstoffer omdannes i kroppen, og hvordan de påvirker fx udviklingen af hjertesygdomme i både negativ og positiv retning.

Et andet vigtigt element er, hvordan fødevarer designes ud fra kendskab til gastronomi og forbrugernes ønsker. Du lærer, hvordan et måltid kan udvikles, så vi tager hensyn til både sundheden og den gastronomiske kvalitet af måltidet.

Projektorienteret kursus

Kurset "Sundhed, ernæring og livskvalitet" tager udgangspunkt i sammenhængen mellem menneskers livskvalitet og deres sundhed – blandt andet ved at se på biologiske forskelle og levevilkår blandt forskellige sociale grupper.

Du får brug for det meste af den viden, du har opnået tidligere på uddannelsen, og alt efter din interesse kan du vægte projektarbejdet i en biologisk retning eller en social/samfundsmæssige retning.

Begrænset valgfrie og valgfrie kurser

De begrænset valgfrie og valgfrie kurser er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.

Bachelorprojekt

Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt. Bachelorprojektet er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i. I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.

Eksempler på både projekt- og bacheloropgaver:

• Hvordan kan man lave en plante-baseret oste-analog
• Pakningens rolle for mørning af oksekød
• God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
• Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
• Vegetarkosts effekt på overvægt
• Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere?

Hvilke kompetencer får du?

Når du har gennemført specialiseringen i sundhed og ernæring, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.

Du vil også have viden bæredygtighed og om sammenhænge mellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi og sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil.

Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske test og forbrugertest.

Specialiseringen i sundhed og ernæring er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge to begrænset valgfrie kurser fra listen herunder. BEMÆRK: Listen over kurser kan ændre sig. Du kan se den opdaterede kursusliste i starten af marts 2024.

• Sportsernæring
• Introduktion til naturvidenskabelig formidling
• Fødevaremikrobiologi
• Sygdomslære og farmakologi
• Exploratory Data Analysis / Chemometrics
• Analytical Chemistry
• Sundhed, ernæring og livskvalitet B

De obligatoriske kurser på specialiseringen i kvalitet og teknologi handler om fødevarer, men med forskellige indgangsvinkler til emnet.

Du får redskaber til at løse problemer i forhold til fødevarer, fødevarefremstilling, bæredygtighed og sundhed. Fx har du fødevarekemi, fødevaremikrobiologi og fødevareteknologi, hvor du bygger videre på din grundlæggende viden fra første år.

Du lærer blandt andet om de mikrobiologiske forandringer, der sker ved fremstilling af mejeri- og plantebaserede produkter. Eksempelvis kan mælk forarbejdes til mange forskellige produkter, som fx yoghurt, creme fraiche, smør og ost. Ved kendskab til den biologi og teknologi, der bruges i produktionen, er det muligt at forarbejde mælken til alle disse produkter.

Fødevareteknologi på DTU

Kurset i fødevareteknologi (Food Technology) foregår på DTU. Det er et problemorienteret forløb, som samler al den viden, du har fra dine andre kurser. Du fordyber dig i tværfaglige teknologiske problemstillinger omkring fødevarer.

Kurset består af forelæsninger, laboratorieøvelser og regneøvelser, hvor der arbejdes med valg og anvendelse af udstyr, processer og metoder i relation til industriel produktion af fødevarer.

Valgfrie kurser

De valgfrie kurser er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på Københavns Universitet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Kurserne kan være fødevareorienterede eller sundhedsorienterede. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.

Bachelorprojekt

Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt, som er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i.

I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.

Eksempler på både temaprojekter og bacheloropgaver:

• Hvordan kan man lave en plantebaseret oste-analog
• Pakningens rolle for mørning af oksekød
• God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
• Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
• Vegetarkosts effekt på overvægt
• Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere

Hvilke kompetencer får du?

Når du har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.

Du vil også have viden om råvarekvalitet, bæredygtighed, procesteknologiske enhedsoperationer og ernæringsmæssige sammenhænge, som påvirkes af fødevareproduktion.

Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og de sundhedsmæssige aspekter af produktionen og identificere og diskutere problemstillinger i forbindelse med fødevareproduktion på nationalt såvel som globalt plan.

Specialiseringen i kvalitet og teknologi er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

På specialiseringen som fødevareingeniør følger du samme uddannelsesforløb som på kvalitet og teknologi + et halvt års praktikophold.

Praktikopholdet er hos en fødevarevirksomhed eller i et kontrollaboratorium, hvor du bruger din viden i praksis. Samtidig får du en smagsprøve på "det virkelige liv" og oplever, hvordan fødevareproduktion foregår. Du har mulighed for at tage din praktik i udlandet.

For at komme i praktik skal du have bestået alle obligatoriske kurser på første og andet år. Dette krav sikrer, at du har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken.

Der findes tre typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende:

• Mejeripraktik
• Kødpraktik
• Fødevareingeniørpraktik (DTU)
  

Bemærk: Kødpraktikken bliver udbudt i studieåret 2022/23 og 2023/24. Derefter nedlægges praktikforløbet. Sidste mulighed for at komme i kødpraktik er altså i studieåret 2023/24.

Fra studieåret 2025/26 er der adgangsbegrænsning på mejeripraktikken

På grund af et begrænset antal praktikpladser i mejeriindustrien er der en adgangsbegrænsning på 25 pladser årligt fra og med studieåret 2025/26. Adgangsbegrænsningen gælder for studerende, der blev optaget på fødevarer og ernæring i 2022 og senere.

Begrænsningen betyder, at hvis antallet af tilmeldte overstiger 25, vil det være dit karaktergennemsnit i de obligatoriske kurser i de første seks undervisningsblokke, der afgør om du kan komme i mejeripraktik. Vurderingen af dit gennemsnit bliver vægtet i forhold til antallet af ECTS-point.

Hvis du ikke får tildelt en plads, har du mulighed for at vælge fødevareingeniørpraktik i stedet.

Dispensation fra kompetencegivende praktikforløb

Du kan blive fødevareingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter eller laborant/bioanalytiker.

Du kan blive mejeriingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknologi med mejerispeciale.

Hvilke kompetencer får du?

Når du har gennemført uddannelse som fødevareingeniør, har du fået samme viden som en bachelor, der har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi.

Derudover har du været i praktik i et halvt år i en fødevarevirksomhed, og dermed prøvet at anvende din viden fra studiet i praksis og opnået forståelse af, hvordan produktion og kvalitetsstyring foregår i fødevareindustrien.

Du vil desuden kunne anvende teoretisk viden på reelle udviklings- og forskningsrelevante eller industrielle problemstillinger.

Specialiseringen som fødevareingeniør ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold: