Livet på uddannelsen

Forsikringsmatematik er en fuldtidsuddannelse og der er typisk afsat halvanden dags undervisning per kursus. Det svarer i alt til ca. 20 timers undervisning om ugen.

Kurserne er opbygget forskelligt, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag. Det afhænger af kurserne.

Undervisningen på alle kurser foregår som en blanding af flere elementer:

• Forelæsninger, hvor stoffet bliver præsenteret
• Regn-selv tid/studiecafé, hvor du har mulighed for at arbejde selv med stoffet, og stille spørgsmål når du sidder fast
• Klassetimer/øvelsestimer, hvor stoffet bliver gennemgået på mindre hold af 20-30 studerende.

Ud over selve undervisningen skal du også bruge tid på forberedelse. Det kan du læse mere om under spørgsmålet "Hvor meget tid skal jeg bruge på at forberede mig til undervisningen?" herunder.

Du har ca. 20 timers undervisning om ugen på Forsikringsmatematik, oveni det skal du regne med op mod 13 timers forberedelse per kursus.

Ud over de ca. 20 timers undervisning du har om ugen skal du også bruge tid på at forberede dig til kurserne. En studerende på Forsikringsmatematik bruger omkring 13 timers forberedelse per kursus inkl. eksamensforberedelse. Da du typisk enten har to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok vil din forberedelse samlet set være ca. 26 timer.

Forberedelsen kan fx være læsning af pensum, regning af øvelsesopgaver, aflevering af opgaver, lave gamle eksamensopgaver og forberedelse af fremlæggelser til mundtlig eksamen. Det afhænger af det enkelte kursus – og hvordan du selv har brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er svært at vide på forhånd om du også kommer til at bruge 26 timer på forberedelsen om ugen. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser du synes er spændende eller har let ved. Og måske har du brug for mere forberedelsestid til kurser der kan være lidt svære.

Op til eksamen vil du sikkert opleve at forberedelsestiden bliver mere intens og at du bruger mere tid end du plejer. Det er meget almindeligt.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok, og er afhængig af hvilke kurser du har.

På SCIENCE er kurserne opdelt i forskellige skemagrupper. Det er skemagrupperne, der bestemmer, hvornår undervisningen ligger i løbet af ugen.

Der er typisk afsat 1 ½ dags undervisning pr. kursus. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og øvelsestimer. Det betyder at du har ca. 20 timers undervisning om ugen. Du kan både have hele undervisningsdage, halve undervisningsdage eller helt undervisningsfri dage. Derudover skal du i gennemsnit også regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen. 

I den første blok på uddannelsen har du kurserne Introduktion til de matematiske fag (MatIntro) og Introduktion til økonomi (ØkIntro). Her ligger undervisningen i skemagruppe A og B. Udover selve undervisningen kan der være andre aktiviteter tilknyttet kurser, fx studiecafé.

Det betyder at dit skema i første blok kan se sådan ud: 

Skemaet viser de faste studieaktiviteter. Du planlægger selv hvornår du vil lægge din forberedelsestid til kurserne.

Det kan være en god ide at planlægge din uge både med fritidsaktiviteter, forberedelse og der hvor du holder helt fri, så du kan nå det hele. 

Du starter din bacheloruddannelse med Introduktion til de matematiske fag og introduktion til økonomi. 

De første to kurser du møder på forsikringsmatematik er Introduktion til de matematiske fag og Introduktion til økonomi. Dem skal du følge indtil november.

Introduktion til de matematiske fag (MatIntro) ligger i blok 1.

MatIntro er et indledende matematisk kursus, som flere bacheloruddannelser på SCIENCE følger. Kursets faglige indhold lægger sig op ad den del af gymnasieundervisningen i matematik, der handler om differential- og integralregning. Meget kort fortalt er endemålet i kurset at udvide nogle af de begreber, der kendes fra gymnasiet, til også at gælde for funktioner som:

f(x,y) = 2x + cos(x + y), der afhænger af mere end en variabel.

For at opnå dette bygges dels på viden om funktioner af én variabel fra gymnasiet, som kort vil repeteres, og dels introduceres computerprogrammet Maple. Maple kan benyttes til at lette arbejdet med denne form for matematik, bl.a. ved at kunne tegne grafer.

Pointen med kurset er at få samlet op på de dele af gymnasiepensummet som måtte hænge (stort set alle har et område de er mindre skarpe på) og at få første overfladiske introduktion til mange af de emner resten af første år skal handle om. Erfaringen siger at det tit er nemmere at lære svært stof, hvis man har chancen for at se det flere gange fordelt over længere tid.

Til MatIntro bruger du bogen Kalkulus af Tom Lindstrøm. Og nej, du har ikke fået en forkert udgave hvis den står på norsk - det er den eneste udgave der er. Det plejer dog sjældent at volde problemer og så får du også lært lidt sprog samtidig. Du skal også bruge bogen Funktioner af flere variable af Tore August Kro (2011 udgaven).

Kurset bedømmes med 9 afleveringsopgaver (én for hver uge i kurset) og 2 multiple-choice tests (én midt i kurset og én i sidste uge).

Introduktion til økonomi (ØkIntro) ligger i blok 1

Kurset er et introducerende fag til økonomi, der har fokus på dét, vi benævner mikro-økonomi. Mikro-økonomi beskæftiger sig med den enkelte forbruger eller virksomhed i økonomien. I kurset skal du fx se på, hvordan forbrugere træffer forbrugsvalg, og hvordan virksomheder sætter priser. Desuden vil du blive introduceret for økonomiske begreber og ikke mindst for den tilgang, som økonomer anvender til at anskue og løse et problem. Du skal lære at betragte en situation og udlede en model til at beskrive den.

Kurset indgår som del af bacheloren i forsikringsmatematik grundet de internationale standarder for aktuaruddannelser. Det er simpelthen et krav for at være aktuar, at du har et overfladisk kendskab til økonomiske teorier for hvorfor markedet virker som det gør. Vi har valgt at lægge dette pensum tidligt i uddannelsen, da det ikke kræver stor matematisk ballast at lære. De mere specifikke forsikringsmatematiske kurser starter efter påskeferien på dit første år, når du er klar til dem, matematisk set.

Kurset er bestået/ikke bestået, hvilket vil sige at du ikke får nogen karakter for det. I stedet skal du aflevere fire afleveringer, som skal godkendes. Bliver de ikke godkendt i første omgang, er der mulighed for genaflevering. 

Du kommer til at læse mange forskellige typer af tekster i løbet af uddannelsen sammen med andre former for forberedelse.

I løbet af din uddannelse vil du komme til at læse mange forskellige typer tekster, både kortere artikler, fx fra videnskabelige tidsskrifter, eller længere tekster fra lærebøger. 

Teksternes form afhænger af, hvad det er for et emne teksten beskriver. Fx vil en tekst fra en øvelsesbog indeholde mindre tekst end en tekst som handler om en bestemt videnskabsteori.

Selve læsestoffet vil også være forskelligt. Noget vil være svært stof, der er helt nyt for dig. Andet vil måske være lettere fordi det bygger videre på fagligt stof, som du har kender fra din gymnasiale uddannelse.

Lærebogstekster og tekster på dansk og engelsk

På Forsikringsmatematik vil du møde mange lærebogstekster. På første år kommer du fx til at læse tekster fra Funktioner af Flere Variable af Tore August Kro, 2003. Du kan se et et eksempel på en tekst fra bogen her.

Du vil i løbet af uddannelsen komme til at læse tekster på både dansk og engelsk. Du kan læse mere om de krav, der stilles til de studerendes engelskkundskaber under spørgsmålet  "Skal jeg være god til engelsk for at læse Forsikringsmatematik?".

Det er ikke læsningen af tekster, der tager mest tid

På Forsikringsmatematik vil du hurtigt opleve at det ikke er læsningen af teksterne, der tager mest tid. Det du for alvor kommer til at bruge tid på, er at lave alle øvelserne.

Ligesom du ikke lærer at spille fodbold af at se fodbold i fjernsynet, lærer du heller ikke at lave matematik af at læse om andre der gør det. Vil du lære at lave matematik, handler det om at øve dig, og netop derfor fylder øvelserne og afleveringerne så meget på uddannelsen.

Du kommer til at møde mange forskellige eksamensformer i løbet af uddannelsen, og de varierer fra kursus til kursus. 

Du kommer til at møde mange forskellige eksamensformer på Forsikringsmatematik. En eksamen kan afslutte et kursus, men den kan også være løbende opgaver eller præsentationer undervejs i kurset. På hver kursusbeskrivelse under punktet ”Eksamen”, kan du finde eksamensformen for dit kursus.

Mundtlig eksamen

En mundtlig eksamen på Forsikringsmatematik består som regel i at du får en liste med 10-15 emner, som du skal forstå. Til eksamen trækker du et af emnerne, som du skal præsentere. Størstedelen af din fremlæggelse vil være en grundig gennemgang af et af beviserne i emnet. Efter og under fremlæggelsen vil eksaminator og censor stille uddybende spørgsmål.

Der findes andre typer af mundtlige eksamener (som fx dem der tager udgangspunkt i en skriftlig opgave, du har afleveret i løbet af kurset, eller dem uden forberedelsestid), men eksamenstypen nævnt overnfor er den mest udbredte. 

Skriftlig eksamen

En skriftlig eksamen kan foregå som en klassisk skriftlig eksamen, med opsyn i et lokale på universitetet. Men det kan også være en skriftlig aflevering, som du har et antal dage til at lave hjemme, eller det kan eventuelt være løbende evaluering.

I langt de fleste kurser vil der være nogle obligatoriske afleveringer i løbet af kurset. Nogle gange skal afleveringerne bestås for at du kan gå til eksamen, nogle gange tæller afleveringerne en hvis procentdel af din endelige eksamenskarakter. Andre gange består eksamenen simpelthen i at du afleverer opgaverne. 

Dine første eksaminer

I blok 1 skal du til eksamen i MatIntro og ØkIntro.

I MatIntro skal du aflevere 9 opgaver og gå til to små tests i løbet af kurset. Din endelige karakter er et vægtet gennemsnit af nogle af disse elementer.

I ØkIntro skal du aflevere 4 opgaver, som alle skal godkendes. Du får ikke karakter for ØkIntro – det skal bare bestås. 

Forsikringsmatematik er en dansksproget uddannelse, men der vil også være tekster på engelsk i pensum.

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget kan der godt være engelske tekster, som en del af dit pensum. Det kan også være, at du kommer til at tage et kursus undervejs i uddannelsen hvor undervisningen er på engelsk.

For at blive optaget på uddannelsen, skal du derfor have engelsk på B-niveau inden studiestart.

Et typisk eksempel på en engelsk tekst er ”Measures, Integrals and Martingales” af Renè L. Schilling (klik på billedet af bogen for at se eksempler på indholdet). At forstå sådan en tekst, er en del af det du vil lære på uddannelsen. Derfor bliver du også bedre til at læse engelsk, og til at formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

Husk at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold.

Hvis du vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse på SCIENCE, vil den næsten altid være på engelsk. Til den tid skulle du gerne have vænnet dig så meget til det engelske indhold, at det ikke bliver en forhindring for dig.

Det er forskelligt hvor meget gruppearbejde, du har på uddannelsen

Gruppearbejde som en del af undervisningen

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. Nogle kurser kan have indlagt gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde selvstændigt.

Du kan altid se i kursusbeskrivelsen om der indgår gruppearbejde som en del af undervisningen. På Bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik er der fx indlagt gruppearbejde som en del af undervisningen i MatIntro og Sandsynlighedsregning og Statistik på første år af uddannelsen

Når du læser på universitetet vil du sandsynligvis opleve at have mere brug for dine studiekammerater end du nogensinde før har haft. Vi har også erfaret at du som studerende simpelthen lærer bedre, hvis du får sagt dine tanker og argumenter højt, end hvis du kun kan have dem inde i hovedet.

Af disse grunde har vi valgt at indføre gruppeafleveringer i nogle af de første kurser på uddannelsen. Senere på uddannelsen bliver valget mere frit, og du selv få lov at vælge gruppearbejdet til eller fra.

Studiegrupper

Ud over gruppearbejde som en del af undervisningen, er der mange studerende som vælger selv at danne en studiegruppe. De bruger typisk gruppen til at hjælpe hinanden med at forberede sig til undervisningen, blive klar til eksamen, dele noter og løsninger på opgaver.

For mange studerende bliver studiegrupperne også et forum for socialt samvær og hygge, hvilket giver et godt tilhørsforhold på uddannelsen.

På Forsikringsmatematik får du hjælp til at danne en studiegruppe i studiestarten.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre måden vi sammensætte grupperne på, og det er derfor ikke muligt at svare på præcis hvordan vi gør det. Vi har gode erfaringer med spørgeskemaer, hvor du blandt andet bliver matchet på hvor meget tid du vil bruge med sin studiegruppe og hvor ambitiøs du generelt er. Da studiegrupperne også har et socialt sigte, skal der også tages hensyn til om gruppemedlemmerne rent faktisk kommer godt ud af det med hinanden.

Ja, du kan godt komme på udlandsophold på uddannelsen.

Du har mulighed for at tage en del af din uddannelse andre steder i verden, men da der er mange obligatoriske kurser på uddannelsen i Forsikringsmatematik kan dette godt være svært at planlægge i praksis.

Når du starter på uddannelsen, kan du få hjælp og vejledning til hvilke universiteter du kan søge og hvordan du gør. Nogle destinationer kræver, at du skal søge mere end 1 år i forvejen, så det kan være godt at starte overvejelserne allerede i løbet af dit første år på uddannelsen.

I studiestartsugen får du et bredt overblik over de kommende tre år. Her vil det også indgå hvornår du bedst kan planlægge at tage på udveksling.

Læs mere om dine muligheder for udlandsophold.