Studerende fortæller

Læs interviews med to studerende på forsikringsmatematik:

 

Da jeg i gymnasiet stod overfor det svære valg som indebar at skulle vælge uddannelse, begyndte jeg at læse om diverse studier. Det var her, jeg faldt over aktuarstudiet (forsikringsmatematik), som "kun" krævede matematik på A-niveau.  Da jeg var glad for matematik, sprang jeg ud i det. Selvfølgelig hjulpet godt på vej af det faktum, at man var sikret et godt job.

Mit kommende liv som aktuar startede med en uforglemmelig rustur, som lagde bunden for et hyggeligt studiemiljø med gode fester, aktuarrunder og diverse sportsarrangementer. Ting som resulterer i et tvær-årgangs studiemiljø, hvor alle kender alle, ensbetydende med hygge og en uendelig mulighed for at få hjælp til opgaver, man ikke lige kan hitte ud af. Ja det er et svært studie, men hvis man hænger i, er det langt fra umuligt.  

I de første år har man uhyggeligt mange fag, som ikke kan bruges til særlig meget. For eksempel bruger man tid på og sveder over Maple, et program der ikke bruges i "aktuarverdenen", da det ikke er godt nok. De ting man lærer til timerne, er en opbygning til, hvad man skal bruge som færdig aktuar, sværvægterne er sandsynlighedsregning og statistik. Dertil kommer noget forsikringsmæssigt jura, regnskab og en god portion investeringsmatematik. Det er netop i studietiden man finder ud af, om man vil være i den ene eller den anden branche, livs- eller skadesforsikring.

Det interessante ved begge fag er, at de er i en rivende udvikling. Der bliver hele tiden udviklet nye produkter (forsikringer, pensioner...) til kunderne. Så det er ikke bare en støvet branche, hvor man sidder 40 timer om ugen på sin flade uden udfordringer. Der skal laves alt lige fra regnskaber til risikovurderinger.  

Så jeg kan kun sige, at udfordringerne er der, så hvis du synes, du er klar til at springe ud i et studie med hygge, matematik, og udfordringer, så vælg aktuarstudiet.  

 

 

Aktu-hva-for-noget? Det er tit, hvad folk siger, når de hører man er aktuarstuderende, altså læser forsikringsmatematik. Jamen, det er også et lille studium, svarer man nærmest undskyldende.

De fleste forstår det så godt, når man fortæller, at aktuarerne finder ud af hvad forsikringen skal koste og holder styr på pengene, så folk kan få deres forsikring udbetalt. Det er alligevel håbløst at begynde at forklare ord som reserver, risikoanalyser og alt det andet.

Det er svært at forklare såkaldt almindelige mennesker, hvad aktuarerne går og laver, og det skyldes ikke mindst, at der undervises ganske lidt i statistik og sandsynlighedsregning på de gymnasiale uddannelser. Måske har man tegnet streger på normalfordelingspapir og beregnet sandsynligheden for 5 ens i yatzy, men her er brug for kraftigere værktøjer.  

Inden man starter på studiet, ved man ikke ret meget om statistik og endnu mindre om, hvordan forsikringer er skruet sammen. For mig var det ikke så meget statistikken, der trak, men det skulle være noget med matematik, og jeg ville i hvert fald ikke ende som gymnasielærer. Det spillede også ind, at lønnen var god og arbejdsløsheden i bund, og også at det er et lille studium.

Jeg valgte at søge ind på aktuarstudiet og så se, hvad det var for noget. Og langsomt fandt jeg ud af, at emnerne interesserede mig, og det bar hen imod noget, jeg godt ville arbejde videre med de næste mange år. Man bliver nødt til at føle sig lidt frem for at få et indtryk af det. Desværre, men også klart nok, kan man ikke give et resume af en fem års uddannelse på et par sider.  

Det første år handler meget om at få en fornemmelse for matematikken og statistikken, man lærer at tænke over sammenhængen og baggrunden, hver gang man ser et tal. Hvorfor er det nemt at slå 7 kroner i 10 møntkast, mens 70 ud af 100 nærmest er umuligt?

De følgende år tager man dele af virkeligheden ud og prøver at beskrive dem. Fra tredje år begynder man at kombinere disse værktøjer for at kunne give detaljerede beskrivelser af virkeligheden. Det er noget man ser frem til i begyndelsen, mens man endnu har svært ved at se, hvordan formler og ligninger skal bruges til noget fornuftigt, men det er også her, det bliver rigtig sjovt.  

Mange udnytter muligheden for at tage et studiejob allerede efter andet studieår. Det er de færreste studier, hvor det er så nemt at finde et studiejob som på aktuarstudiet. Der er næsten altid ledige jobs, og det er meget rart, at man kan prøve rigtigt aktuararbejde tidligt i studieforløbet, også selv om det typisk forlænger studietiden lidt.  

Jeg nævnte før, at det er et lille studium, og det er også noget, man påvirkes af dagligt. Når man mødes i kantinen i pauserne, så lærer man ikke bare sin egen årgang at kende, men også studerende fra årgangene over og under. Dels er det rart, at man kender dem man har fag sammen med, hvis man bliver forsinket i studierne, men det er også med til at give studiet et meget stærkt, socialt sammenhold på tværs af årgangene.