Interview med Nils Bjørn Christensen, studerende  

Da jeg i gymnasiet stod overfor det svære valg som indebar at skulle vælge uddannelse, begyndte jeg at læse om diverse studier. Det var her, jeg faldt over aktuarstudiet (forsikringsmatematik), som "kun" krævede matematik på A-niveau.  Da jeg var glad for matematik, sprang jeg ud i det. Selvfølgelig hjulpet godt på vej af det faktum, at man var sikret et godt job.

Mit kommende liv som aktuar startede med en uforglemmelig rustur, som lagde bunden for et hyggeligt studiemiljø med gode fester, aktuarrunder og diverse sportsarrangementer. Ting som resulterer i et tvær-årgangs studiemiljø, hvor alle kender alle, ensbetydende med hygge og en uendelig mulighed for at få hjælp til opgaver, man ikke lige kan hitte ud af. Ja det er et svært studie, men hvis man hænger i, er det langt fra umuligt.  

I de første år har man uhyggeligt mange fag, som ikke kan bruges til særlig meget. For eksempel bruger man tid på og sveder over Maple, et program der ikke bruges i "aktuarverdenen", da det ikke er godt nok. De ting man lærer til timerne, er en opbygning til, hvad man skal bruge som færdig aktuar, sværvægterne er sandsynlighedsregning og statistik. Dertil kommer noget forsikringsmæssigt jura, regnskab og en god portion investeringsmatematik. Det er netop i studietiden man finder ud af, om man vil være i den ene eller den anden branche, livs- eller skadesforsikring.

Det interessante ved begge fag er, at de er i en rivende udvikling. Der bliver hele tiden udviklet nye produkter (forsikringer, pensioner...) til kunderne. Så det er ikke bare en støvet branche, hvor man sidder 40 timer om ugen på sin flade uden udfordringer. Der skal laves alt lige fra regnskaber til risikovurderinger.  

Så jeg kan kun sige, at udfordringerne er der, så hvis du synes, du er klar til at springe ud i et studie med hygge, matematik, og udfordringer, så vælg aktuarstudiet.