Studerende fortæller

Læs interviews med studerende på fysik:

Asbjørn er opdagelsesrejsende i kvantemekanikkens vilde verden

At læse fysik på Københavns Universitet kan føre dig mange spændende steder hen. For Asbjørn Drachmann blev det vejen ind i kvanteforskningen, hvor han i dag arbejder med at udvikle fremtidens computer.

Asbjørn Drachmann, forsker i kvantecomputere på Københavns Universitet
Foto: Charles M. Marcus

Hvis du triller en bold ned af et tre meter langt bord med en hældning på 63 grader, hvor hurtigt vil den da ende på gulvet? Hvordan vil accelerationen være?

Lige siden folkeskolen har Asbjørn Drachmann elsket matematiske og logiske udfordringer. Det er også derfor, at han efter en lang dag på arbejdet, hvor han forsker i kvantecomputere, ikke kan lade være med lige at skulle løse en sudoku, når han kommer hjem.

”Jeg elsker at løse problemer, og det gør man virkelig, når man arbejder med fysik. Alt det, vi tager for givet i dag har engang været teoretiske problemer. Tænk bare på tyngdeloven, der bestemmer hastigheden på bolden, der triller ned af bordet eller på elektromagnetismen, der blev opdaget af H. C. Ørsted for 200 år siden og som har lagt grundlaget for eksempelvis vores mobiltelefoner,” siger han.

Valget om at læse fysik, kom derfor ret naturligt for Asbjørn i løbet af gymnasietiden. Han havde dog aldrig havde forestillet sig, at han skulle ende som kvanteforsker. Oprindeligt ville Asbjørn nemlig være biofysiker, men ændrede spor, da han lavede eksamensprojekt i en forskningsgruppe.

”I løbet af min bachelor, fik jeg pludselig mulighed for at blive assistent for Charles Marcus – en forsker fra Harvard, der havde et ophold på Niels Bohr Institutet og i dag er ansat der. Vi undersøgte superledere, der skulle bruges til computerteknologi, og dér fik jeg blod på tanden i forhold til at springe ud i kvantemekanikkens vilde verden,” forklarer han.

Som at være opdagelsesrejsende i et ukendt land

Asbjørns arbejde består blandt andet i at udvikle kvantecomputerens fremtidige hardware – nogle mikrochips, der indeholder såkaldte kvantebits, som kan behandle enorme mængder information.

”En normal computer arbejder i bits og kommunikerer via 1- og 0-taller. I kvantecomputeren vil vi revolutionere den struktur med kvantebits, der kan indeholde både 1- og 0-taller på én gang. Mængden af information, en kvantecomputer kan behandle, stiger derfor eksponentielt med antallet af kvantebits,” forklarer han.

Meget af Asbjørns hverdag kan sammenlignes med at være opdagelsesrejsende i et nyt land – med bind for øjnene.

”Kvantefeltet er så nyt, og vi leder ofte efter noget, uden at vide, om det overhovedet findes. Lige nu prøver vi at finde en partikel, hvis eksistens blev foreslået af en forsker i 1937, men som endnu ikke er bevist. Hvis den findes, tror vi dog, at den vil være god at lave stabile kvantebits af,” forklarer han og afslutter:

”Jeg er helt vild med at arbejde med noget, hvor jeg kan tage det første skridt mod en spritny opdagelse. Meget af den viden, vi producerer, er så uprøvet, og det føles fantastisk spændende”.

Flere interviews med fysikstuderende: