Undervisning og opbygning

Undervisningen er fordelt på hhv. forelæsninger, regneøvelser og laboratorieøvelser.

I starten af uddannelsen på de obligatoriske kurser foregår forelæsninger i auditorier, hvor der er 100-200 studerende. Senere på de valgfri kurser kan forelæsningsholdet godt være lige så lille som regneøvelsesholdet.

Klasseundervisningen (regneøvelserne) foregår i mindre hold, og du skal selv deltage meget aktivt i undervisningen – fx ved at fremlægge opgaver, videnskabelige artikler og problemstillinger for dine medstuderende. Holdstørrelsen er typisk 20-30.

Du kommer til at lave laboratorieøvelser i mange af de obligatoriske fysikkurser. Det foregår i hold på ca. 20-30 studerende. Du arbejder sammen med dine medstuderende i mindre grupper, hvor I laver både forsøg, databehandling og præsentation af data i programmeringssproget Python.

Involvering af de studerende er en vigtig del af undervisningen, og der er tradition for livlige diskussioner og samarbejde. Kollokvier og seminarer er almindelige undervisningsformer senere i uddannelsesforløbet.

Under bacheloruddannelsen får du et dybt indblik i fysik – fx klassisk fysik, kvantemekanik, elektromagnetisme, termodynamik, eksperimenter og numeriske metoder (vha. programmering). Herudover får du en solid basis inden for matematikken, som er et uundværligt redskab inden for fysik. Det er en fordel, hvis du på forhånd har et godt forhold til matematik.

Fysik læses i et internationalt miljø

Bacheloruddannelsen foregår primært på dansk, men med gradvist flere og flere kurser på engelsk, som uddannelsen skrider frem. Kandidatuddannelsen foregår udelukkende på engelsk. Hele uddannelsen er internationalt orienteret og forbereder dig til stillinger både i Danmark og i udlandet.

Opbygning

Studieåret består af fire blokke af hver ni ugers varighed (se skemaet nedenfor). Første år består af et grundforløb, hvor du følger fire obligatoriske og to begrænset valgfrie kurser.

I løbet af uddannelsen har du mulighed for at læse i udlandet eller at lave et virksomhedsprojekt.

I slutningen af første år kan du begynde at fokusere på de emner inden for fysikken, der interesserer dig særligt. Du kan enten vælge, om du vil følge specialiseringen i fysik eller den gymnasierettede specialisering – eller du kan vælge et studieforløb, hvor du følger kurser som giver dig indsigt i enten astrofysik, biofysik, geofysik og klima, fysik-matematik, kvantefysik eller meteorologi.

Specialiseringer på fysik

 

 

 

 

Studieforløb på fysik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biofysik har vendt op og ned på videnskabelige opfattelser af hvordan nerver, bedøvelsesmidler og mange andre biologiske systemer og processer virker.

Med studieforløbet i biofysik kommer du til at arbejde med den fysiske beskrivelse af livets molekylære byggesten. Du kommer også til at opstille testbare matematisk-fysiske modeller for, hvordan enkeltdelene spiller sammen og danner funktionelle feedback-systemer. En del af biofysik handler også om komplekse netværk, som både kan være processer på celleniveau, spredning af sygdomme som Covid-19 eller sociale medier.

Desuden bliver du i stand til at arbejde i grænseområdet mellem fysik og molekylær biologi med de nyeste biofysiske og molekylærbiologiske eksperimentelle teknikker – fx enkeltmolekyle-teknikker og superopløsnings-mikroskopi. Mange biofysikere bruger også store internationale røntgen- og neutron-anlæg i fx Frankrig og Sverige til at undersøge de biologiske processer på nanoskala.

Studieforløbet i biofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

* Et af disse kurser kan evt. byttes ud med Eksperimentel fysik i sommerperioden mellem 2. og 3. år