Undervisning og opbygning

Undervisningen er fordelt på hhv. forelæsninger, regneøvelser og laboratorieøvelser.

I starten af uddannelsen på de obligatoriske kurser foregår forelæsninger i auditorier, hvor der er 100-200 studerende. Senere på de valgfri kurser kan forelæsningsholdet godt være lige så lille som regneøvelsesholdet.

Klasseundervisningen (regneøvelserne) foregår i mindre hold, og du skal selv deltage meget aktivt i undervisningen – fx ved at fremlægge opgaver, videnskabelige artikler og problemstillinger for dine medstuderende. Holdstørrelsen er typisk 20-30.

Du kommer til at lave laboratorieøvelser i mange af de obligatoriske fysikkurser. Det foregår i hold på ca. 20-30 studerende. Du arbejder sammen med dine medstuderende i mindre grupper, hvor I laver både forsøg, databehandling og præsentation af data i programmeringssproget Python.

Involvering af de studerende er en vigtig del af undervisningen, og der er tradition for livlige diskussioner og samarbejde. Kollokvier og seminarer er almindelige undervisningsformer senere i uddannelsesforløbet.

Under bacheloruddannelsen får du et dybt indblik i fysik – fx klassisk fysik, kvantemekanik, elektromagnetisme, termodynamik, eksperimenter og numeriske metoder (vha. programmering). Herudover får du en solid basis inden for matematikken, som er et uundværligt redskab inden for fysik. Det er en fordel, hvis du på forhånd har et godt forhold til matematik.

Fysik læses i et internationalt miljø

Bacheloruddannelsen foregår primært på dansk, men med gradvist flere og flere kurser på engelsk, som uddannelsen skrider frem. Kandidatuddannelsen foregår udelukkende på engelsk. Hele uddannelsen er internationalt orienteret og forbereder dig til stillinger både i Danmark og i udlandet.

Opbygning

Studieåret består af fire blokke af hver ni ugers varighed (se skemaet nedenfor). Første år består af et grundforløb, hvor du følger fire obligatoriske og to begrænset valgfrie kurser.

I løbet af uddannelsen har du mulighed for at læse i udlandet eller at lave et virksomhedsprojekt.

I slutningen af første år kan du begynde at fokusere på de emner inden for fysikken, der interesserer dig særligt. Du kan enten vælge, om du vil følge specialiseringen i fysik eller den gymnasierettede specialisering – eller du kan vælge et studieforløb, hvor du følger kurser som giver dig indsigt i enten astrofysik, biofysik, geofysik og klima, fysik-matematik, kvantefysik eller meteorologi.

Specialiseringer på fysik

 

 

 

 

Studieforløb på fysik

 

 

 

 

 

 

 

I astrofysik arbejder du med databehandling og computermodellering for at få en dybere forståelse for universet.

Vælger du studieforløbet i astrofysik, kommer du til at arbejde med fx kosmologi og fysikken i stjerner, planeter og galakser.

Du lærer også om emner som universets fødsel og ekspansion og dannelse af planeter. Som astronom skal du bruge hurtige computere og avancerede teleskoper. Derfor får du kompetencer indenfor programmering, billedbehandling og elektronik.

Du lærer også om emner som universets fødsel og ekspansion og dannelse af planeter. Som astronom skal du bruge hurtige computere og avancerede teleskoper. Derfor skal du også beskæftige dig med programmering, billedbehandling og elektronik.

Studieforløbet i astrofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biofysik har vendt op og ned på videnskabelige opfattelser af hvordan nerver, bedøvelsesmidler og mange andre biologiske systemer og processer virker.

På studieforløbet i biofysik arbejder du med den fysiske beskrivelse af livets molekylære byggesten. Du kommer også til at opstille testbare computermodeller baseret på matematik og fysik. I modeller kan du se hvordan enkeltdelene spiller sammen og styrer hinanden med feedback. Biofysik handler også om komplekse netværk, som både kan være processer på celleniveau, spredning af sygdomme som Covid-19 eller sociale mediers virkemåde.

Desuden bliver du i stand til at arbejde i grænseområdet mellem fysik og molekylær biologi med de nyeste biofysiske og molekylærbiologiske eksperimentelle teknikker – fx enkeltmolekyle-teknikker og superopløsnings-mikroskopi. Mange biofysikere bruger også store internationale røntgen- og neutron-anlæg i fx Frankrig og Sverige til at undersøge de biologiske processer på nanoskala.

Studieforløbet i biofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

* Et af disse kurser kan evt. byttes ud med Eksperimentel fysik i sommerperioden mellem 2. og 3. år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På geofysik og klima beskæftiger du dig med den fysik, der bruges til at forstå Jorden og andre planeter, bl.a. den faste jord, havstrømninger, ismasser, klima og vejrsystemer.

De fysiske processer foregår på skalaer fra atomer og molekyler til hele planeter og solsystemet. Det er et dynamisk system, der udvikler sig på korte og lange tidsskalaer under indflydelse af solindstråling, tidevandskræfter, osv.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af data, fx fra satellitter, seismiske undersøgelser og iskerneboringer i Grønland. Udforskningen af solsystemets planeter hører også ind under geofysik. Du får mulighed for at arbejde med avancerede dataanalyser, computersimuleringer, klima- og vejrprognosemodeller og instrumentudvikling/laboratoriemålinger.

Studieforløbet i geofysik og klima, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der sker netop nu en ny kvanterevolution, hvor der udvikles materialer og elektronik med helt nye muligheder, fx kvantecomputere.

Kvantefysikken beskæftiger sig med universets mindste byggesten på længdeskalaer, hvor naturlovene ikke opfører sig, som vi forventer det. Partikler bliver til bølger og bølger til partikler, helt nye partikler opstår, materialers elektriske modstand forsvinder, og kvanteteleportation bliver pludselig en realitet. Som kvantefysiker bliver du i stand til at udnytte disse fysiske fænomener til udvikling af ny teknologi og andre landvindinger.

På grund af Niels Bohr Institutets tætte samarbejde med bl.a. Microsoft og IBM, har du mulighed for at være med helt fremme hvor den nyeste udvikling inden for kvantecomputere foregår.

Dette er studieforløbet for dig, der interesserer dig for fx:

  • partikelfysik
  • materialers fysik
  • lasere
  • atomfysik
  • kvanteoptik
  • og meget mere...

Du får mulighed for at arbejde med eksperimenter, teori og computersimuleringer.

Studieforløbet i kvantefysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meteorologi beskæftiger sig med atmosfærens dynamik og sætter også disse elementer ind i en klimasammenhæng.

Fokus er især på atmosfærens energiforhold og cirkulationer og de mekanismer, der holder det hele i gang. Du kommer bl.a. til at arbejde med atmosfæriske klima- og vejrprognosemodeller samt moderne computerteknologi.

Du kan vælge et forløb i vejrkortanalyser, som foregår delvist på DMI. Dette forløb kan føre til international kvalifikation som meteorolog, som kan give dig job indenfor vejrtjenester i Danmark eller rådgivende virksomheder.

Du kan også vælge at bruge forløbet som afsæt for at blive gymnasielærer. Det vil være en god idé at styrke din profil ved at supplere kurserne på bachelorniveau med meteorologi-, oceanografi- og klimakurser på kandidatniveau.

Studieforløbet i meteorologi, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Mekanik og relativitetsteori Data og projekt Termodynamik
Introduktion til lineær algebra og analyse Fagpakke 1 eller 2 Fagpakke 1 eller 2
2. år Elektromagnetisme Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2
Klimafysik Datalogi for fysikere Fluid Mechanics Statistisk fysik
3. år Eksperimental Physics (sommerkursus mellem år 2 og 3) Geografiens videnskabsteori Bachelorprojekt
Waves in the Atmosphere and Oceans (kandidatkursus) Climate Dynamics (kandidatkursus) Vejrkortanalyse og prognoser på DMI

 

Dit forløb på tredje år kan også se sådan ud:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
3. år Bachelorprojekt Dynamiske systemer og kaos Videnskabsteori og etik for fysikere
Waves in the Atmosphere and Oceans (kandidatkursus) Climate Dynamics (kandidatkursus) Vejrkortanalyse og prognoser på DMI