Find studiets opbygning, der passer til din årgang på din Studieinformation.
Undervisning og opbygning
Undervisningen er fordelt på hhv. forelæsninger, regneøvelser og laboratorieøvelser.
I starten af uddannelsen på de obligatoriske kurser foregår forelæsninger i auditorier, hvor der er 100-200 studerende. Senere på de valgfri kurser kan forelæsningsholdet godt være lige så lille som regneøvelsesholdet.
Klasseundervisningen (regneøvelserne) foregår i mindre hold, og du skal selv deltage meget aktivt i undervisningen – fx ved at diskutere og fremlægge opgaver, videnskabelige artikler og problemstillinger for dine medstuderende. Holdstørrelsen er typisk 20-30.
Du kommer til at lave laboratorieøvelser i mange af de obligatoriske fysikkurser. Det foregår i hold på ca. 20-30 studerende. Du arbejder sammen med dine medstuderende i mindre grupper, hvor I laver både forsøg, databehandling og præsentation af data i programmeringssproget Python.
Involvering af de studerende er en vigtig del af undervisningen, og der er tradition for livlige diskussioner og samarbejde. Kollokvier og seminarer er almindelige undervisningsformer senere i uddannelsesforløbet.
Under bacheloruddannelsen får du et dybt indblik i fysik – fx klassisk fysik, kvantemekanik, elektromagnetisme, termodynamik, eksperimenter og numeriske metoder (vha. programmering). Herudover får du en solid basis inden for matematik, som er et uundværligt redskab inden for fysik. Det er en fordel, hvis du på forhånd har en god forståelse af matematik.
Fysik læses i et internationalt miljø
Bacheloruddannelsen foregår primært på dansk, men med gradvist flere og flere kurser på engelsk, som uddannelsen skrider frem. Kandidatuddannelsen foregår udelukkende på engelsk. Hele uddannelsen er internationalt orienteret og forbereder dig til stillinger både i Danmark og i udlandet.
Opbygning
Studieåret består af fire blokke af hver ni ugers varighed (se skemaet nedenfor). Første år består af et grundforløb, hvor du følger fire obligatoriske og to begrænset valgfrie kurser.
I løbet af uddannelsen har du mulighed for at læse i udlandet eller at lave et virksomhedsprojekt.
I slutningen af første år kan du begynde at fokusere på de emner inden for fysikken, der interesserer dig særligt. Du kan enten vælge, om du vil følge specialiseringen i fysik eller den gymnasierettede specialisering – eller du kan vælge et studieforløb, hvor du følger kurser som giver dig indsigt i enten astrofysik, biofysik, geofysik og klima, fysik-matematik, kvantefysik eller meteorologi.
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>
Specialiseringer på fysik
Som fysiker får du kompetencer til at løse mange forskellige typer problemer, fx ved hjælp af computermodeller, forståelse af fysiske sammenhænge og eksperimentel efterprøvning.
Du kan følge et studieforløb eller kombinere forskellige områder af fysik, hvis du fx både interesserer dig for astronomi, biofysik og programmering. Eller hvis du vil kombinere matematiske modeller med kaosteori og atmosfærens dynamik. Der er mange muligheder, for du kan bruge fysik til at regne på mange forskellige systemer, fra nerveceller til aktiemarkedet til klimaet.
Valgfrihed
På specialiseringen skal du vælge fra en pulje af begrænset valgfrie kurser (se nederst på siden). Desuden har du 30 ECTS-point til helt valgfrie kurser.
Valgfriheden giver dig mulighed for at skræddersy din specialisering inden for dit særlige interesseområde, fx i biofysik, kvantefysik, klimafysik eller astrofysik. Du har også mulighed for at vælge relevante kurser, der giver dig en bredere fysikuddannelse ved at vælge kurser, der styrker dig inden for programmering, dataanalyse eller videnskabsformidling.
De helt valgfrie kurser kan du også bruge på at:
- Tage kurser inden for et andet fagområde.
- Tage på udlandsophold i forbindelse med uddannelsen.
- Lave et selvvalgt projekt under vejledning, fx i en af instituttets forskningsgrupper.
- Kombinere uddannelsen med et virksomhedsprojekt, så du afprøver din viden ude i det virkelige liv.
Studieforløb
Under fysik kan du vælge mellem en række studieforløb, eller du kan kombinere fagene som du vil. Studieforløbene er et forslag til, hvordan du kan bruge dine begrænset valgfri og valgfri kurser. Der er studieforløb i:
- Astrofysik
- Biofysik
- Fysik-Matematik
- Geofysik og Klima
- Kvantefysik
- Meteorologi
Du kan læse mere om studieforløbene længere nede på siden.
Specialiseringen i fysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Matematik (Fagpakke 1 eller 2) | Matematik (Fagpakke 1 eller 2) | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Begrænset valgfrit kursus | Datalogi for fysikere | Begrænset valgfrit kursus | Statistisk fysik | |
| 3. år | Valgfrit kursus | Valgfrit kursus | Bachelorprojekt | |
| Valgfrit kursus | Valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge én af disse fagpakker med begrænset valgfrie kurser:
Fagpakke 1
Fagpakke 2
Dine resterende begrænset valgfrie kurser vælger du fra listen her:
Gymnasierettet fysik giver dig mulighed for at kombinere fysik med et andet fag, enten fordi du vil undervise, eller fordi du bare synes, det giver god mening at have to fag.
Du kan også vælge at gå målrettet efter en karriere som underviser i gymnasiet, fx STX eller HTX. Du får kurser i formidling af fysik og naturvidenskab og vælger samtidig et sidefag, du også interesserer dig for, såsom kemi, filosofi eller biologi.
Med gymnasierettet fysik kan du også arbejde mere bredt med formidling og undervisning, fx ved at forske i naturvidenskabsdidaktik eller gennem formidling til den brede befolkning gennem forskellige medier.
Den gymnasierettede specialisering i fysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termo-dynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvante-mekanik 1 | Kvante-mekanik 2 |
| Astrofysik og kosmologi | Datalogi for fysikere | Begrænset valgfrit kursus | Statistisk fysik | |
| 3. år | Sidefag | Sidefag | Bachelorprojekt | |
| Sidefag | Sidefag | Sidefag | Sidefag | |
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge én af disse fagpakker med begrænset valgfrie kurser:
Fagpakke 1
Fagpakke 2
Derudover skal du vælge ét af nedenstående kurser:
Studieforløb på fysik
I astrofysik arbejder du med databehandling og computermodellering for at få en dybere forståelse for universet.
Vælger du studieforløbet i astrofysik, kommer du til at arbejde med fx kosmologi og fysikken i stjerner, planeter og galakser.
Du lærer også om emner som universets fødsel og ekspansion og dannelse af planeter. Som astronom skal du bruge hurtige computere og avancerede teleskoper. Derfor får du kompetencer indenfor programmering, billedbehandling og elektronik.
Studieforløbet i astrofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Astrofysik og Kosmologi | Datalogi for fysikere |
eller Optics |
Statistisk fysik | |
| 3. år | Stjerner og planeter | Extragalactic Astrophysics | Bachelorprojekt | |
| Cosmology |
General Relativity and Cosmology* eller |
Dynamiske Systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.
Biofysik har vendt op og ned på videnskabelige opfattelser af hvordan nerver, bedøvelsesmidler og mange andre biologiske systemer og processer virker.
På studieforløbet i biofysik arbejder du med den fysiske beskrivelse af livets molekylære byggesten. Du kommer også til at opstille testbare computermodeller baseret på matematik og fysik. I modeller kan du se hvordan enkeltdelene spiller sammen og styrer hinanden med feedback. Biofysik handler også om komplekse netværk, som både kan være processer på celleniveau, spredning af sygdomme som Covid-19 eller sociale mediers virkemåde.
Desuden bliver du i stand til at arbejde i grænseområdet mellem fysik og molekylær biologi med de nyeste biofysiske og molekylærbiologiske eksperimentelle teknikker – fx enkeltmolekyle-teknikker og superopløsnings-mikroskopi. Mange biofysikere bruger også store internationale røntgen- og neutron-anlæg i fx Frankrig og Sverige til at undersøge de biologiske processer på nanoskala.
Studieforløbet i biofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Introduction to Biophysics | Datalogi for fysikere | Fluid Mechanics | Statistisk fysik | |
| 3. år | Almen molekylærbiologi | Biologiske netværk | Bachelorprojekt | |
| Condensed Matter Physics 1 * | Introduction to Nuclear and Particle Physics * | Dynamiske systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
* Et af disse kurser kan evt. byttes ud med Eksperimentel fysik i sommerperioden mellem 2. og 3. år
Som fysiker bliver du god til at regne på mange forskellige aspekter af verden; du skal bruge matematik til alt fra udvikling af superledere til forudsigelse af spredningen af en pandemi.
Matematik er et meget grundlæggende værktøj i alle specialiseringerne og studieforløbene. Derfor er det oplagt at udbygge med mere matematik, som kan øge din forståelse for fysikken og give dig fundamentet for udvikling af nye teorier og modeller. Den teoretiske og analytiske baggrund du opnår i studieforløbet, giver dig god mulighed for at arbejde videre med forskning inden for alle områder af fysik.
Studieforløbet i fysik-matematik giver dig næsten lige så meget matematik som den gymnasierettede specialisering med sidefag i matematik – og du har mulighed for at skifte mellem de to, hvis dine kurser kan passe ind.
Studieforløbet i fysik-matematik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Analyse 0 | Analyse 1 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
|
Vælg ét af disse kurser: |
Datalogi for fysikere |
Vælg ét af disse kurser: |
Statistisk fysik | |
| 3. år | Diskret matematik | Sandsynligheds-regning og statistik | Bachelorprojekt | |
| Lebesgueintegralet og målteori (LIM) | Sandsynlighedsteori (Sand) |
Vælg ét af disse kurser: |
Videnskabsteori og etik for fysikere | |
På geofysik og klima beskæftiger du dig med den fysik, der bruges til at forstå Jorden og andre planeter, bl.a. den faste jord, havstrømninger, ismasser, klima og vejrsystemer.
De fysiske processer foregår på skalaer fra atomer og molekyler til hele planeter og solsystemet. Det er et dynamisk system, der udvikler sig på korte og lange tidsskalaer under indflydelse af solindstråling, tidevandskræfter, osv.
Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af data, fx fra satellitter, seismiske undersøgelser og iskerneboringer i Grønland. Udforskningen af solsystemets planeter hører også ind under geofysik. Du får mulighed for at arbejde med avancerede dataanalyser, computersimuleringer, klima- og vejrprognosemodeller og instrumentudvikling/laboratoriemålinger.
Studieforløbet i geofysik og klima, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Klimafysik | Datalogi for fysikere | Fluid Mechanics | Statistisk fysik | |
| 3. år | Paleo-climatology* | Ice andClimate | Bachelorprojekt | |
|
Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen eller Introduction to Solid Earth Geophysics |
Modelling and Analysis of Data eller |
Dynamiske systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.
Der sker netop nu en ny kvanterevolution, hvor der udvikles materialer og elektronik med helt nye muligheder, fx kvantecomputere.
Kvantefysikken beskæftiger sig med universets mindste byggesten på længdeskalaer, hvor naturlovene ikke opfører sig, som vi forventer det. Partikler bliver til bølger og bølger til partikler, helt nye partikler opstår, materialers elektriske modstand forsvinder, og kvanteteleportation bliver pludselig en realitet. Som kvantefysiker bliver du i stand til at udnytte disse fysiske fænomener til udvikling af ny teknologi og andre landvindinger.
På grund af Niels Bohr Institutets tætte samarbejde med bl.a. Microsoft og IBM, har du mulighed for at være med helt fremme hvor den nyeste udvikling inden for kvantecomputere foregår.
Dette er studieforløbet for dig, der interesserer dig for fx:
- partikelfysik
- materialers fysik
- lasere
- atomfysik
- kvanteoptik
- og meget mere...
Du får mulighed for at arbejde med eksperimenter, teori og computersimuleringer.
Studieforløbet i kvantefysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
|
Vælg ét af disse kurser: |
Datalogi for fysikere | Statistisk fysik | ||
| 3. år |
Vælg to af disse kurser: |
Introduction to Nuclear and Particle Physics | Bachelorprojekt | |
| Optical Physics and Lasers |
Vælg ét af disse kurser: |
Videnskabsteori og etik for fysikere | ||
Meteorologi beskæftiger sig med atmosfærens dynamik og sætter også disse elementer ind i en klimasammenhæng.
Fokus er især på atmosfærens energiforhold og cirkulationer og de mekanismer, der holder det hele i gang. Du kommer bl.a. til at arbejde med atmosfæriske klima- og vejrprognosemodeller samt moderne computerteknologi.
Du kan vælge et forløb i vejrkortanalyser, som foregår delvist på DMI. Dette forløb kan føre til international kvalifikation som meteorolog, som kan give dig job indenfor vejrtjenester i Danmark eller rådgivende virksomheder.
Du kan også vælge at bruge forløbet som afsæt for at blive gymnasielærer. Det vil være en god idé at styrke din profil ved at supplere kurserne på bachelorniveau med meteorologi-, oceanografi- og klimakurser på kandidatniveau.
Studieforløbet i meteorologi, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
Dit forløb på tredje år kan også se sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 3. år | Bachelorprojekt | Dynamiske systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
| Paleo-climatology* | Climate Models and Observations* | Vejrkortanalyse og prognoser på DMI | ||
* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.
Du har også mulighed for at sammensætte dit eget studieforløb eller vælge bare at følge nogle dele af et af ovenstående studieforløb.
Det kan give god mening at bruge dine valgfri kurser på at specialisere dig i en bestemt retning, hvis du gerne vil have nogle specifikke kompetencer, men fx ikke ønsker at tage et helt sidefag.
Nogle oplagte muligheder i forhold til dine jobmuligheder som fysiker efter uddannelsen kan fx være:
Computational Physics
De fleste emner i fysik er for komplicerede til, at man på en simpel måde kan sammenligne teori med eksperiment – og selv med et godt teoretisk grundlag kan konsekvenserne af en teori være umulige at overskue.
Computational physics bygger bro mellem teoretisk og eksperimentel videnskab, og med computerkraftens vækst har feltet gjort sit indtog i stort set alle grene af naturvidenskab. Desuden er behandling af data og statistik i sig selv blevet en del af emnet, og rigtig mange fysikere bruger Machine Learning til at analyse data med.
På uddannelsen lærer du om dataanalyser og simuleringer i kurserne Data og Projekt og Datalogi for fysikere. I mange af de øvrige kurser anvender du metoderne på fysiske problemstillinger, og data fra eksperimenter i fysik er ofte fantastiske til at udvikle værktøjer indenfor data analyse og Machine Learning. Hvis du er interesseret i at lære mere om programmering og dataanalyser, kan vi anbefale følgende kurser:
- Numerical Methods in Physics (sommerkursus)
- Applied Statistics - From Data to Results (kurset er et kandidatkursus. Du må tage op til to kandidatkurser på din bachelor)
Desuden kan du vælge specialiseringen i Computational Physics på kandidatuddannelsen i fysik.
Complex Physics
En vigtig del af fysikken handler om at beskrive systemer, som består af mange enheder (partikler, molekyler, atomer). Her vil man ofte se, at selve eksistensen af de mange enheder vil få systemet til at opføre sig helt anderledes. Disse nye, “emergente”, fænomener kunne være trafikpropper, galaksedannelse, mekanismer i levende celler, eller faser af stof (gas, væske, fast) og deres egenskaber. Som Nobelprismodtageren Phil W Anderson skrev: “more is different”.
Denne gren af fysikken betegnes “Complex Physics” og overlapper med en stor del af de andre emner på fysikstudiet. Den kan nemlig beskrive mange effekter indenfor faststoffysik, biofysik, klimafysik og astronomi, og beskrives selv ofte ved hjælp af computational physics.
De obligatoriske kurser termodynamik og (især) statistisk fysik er centrale indenfor dette emne, der også udgør en selvstændig specialisering på kandidatuddannelsen.
Hvis du er mere interesseret i dette emne, kan du med fordel vælge Blok 3 kurserne:
Desuden anbefaler vi, at du vælger en række kurser fra de fem områder; faststoffysik, biofysik, klimafysik, astrofysik samt computational physics. Vi kan særligt anbefale:
- Condensed Matter Physics 1
- Experimental Physics
- Stjerner og planeter
- Ice and Climate
- Modelling and Analysis of Data
- Biological networks
På 2. studieår, blok 1 er alle de begrænset valgfri kurser relevante.
Bæredygtighed
Bæredygtig udvikling kræver nye og tværfaglige tilgange for at løse samfundets komplekse udfordringer inden for klimaforandringer, fødevarer og den grønne omstilling. Der er brug for et tværfagligt samarbejde mellem universitetet, virksomheder og beslutningstagere for at udvikle de bæredygtige løsninger, som skal forme vores fælles fremtid.
Vi kan med fordel tilgå mange spørgsmål inden for bæredygtighed (og klimaforandringer) ved hjælp af fysik. Som fysiker har du en forståelse for verden som et fysisk system og færdigheder som stærk statistisk analyse, programmering og modellering, datahåndtering og en unik tilgang til problemløsning. Det gør, at du kan bidrage med en helt ny forståelse af problemstillingerne vi står overfor, eller selv finde på helt nye bæredygtige løsninger.
KU har lavet et kursuskatalog over kurser inden for bæredygtighed, som du kan se her: https://sustainability.ku.dk/studies/.
Hvis du vil lære om FN’s 13 bæredygtighedsmål, så kan du overveje at følge et online kursus: The Sustainable Development Goals – A global, transdisciplinary vision for the future. Læs mere her: https://sustainability.ku.dk/studies/mooc/.
Studieordning
Læs mere om uddannelsen i studieordningen for fysik.
Fælles studieordning for alle uddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Kursuskatalog
Du kan finde alle universitetets kurser i kursuskataloget.