Specialiseringer og studieforløb i fysik
Du kan vælge mellem to specialiseringer og seks studieforløb på bacheloruddannelsen i fysik:
Specialisering i gymnasierettet fysik
Gymnasierettet fysik giver dig mulighed for at arbejde bredt med formidling og undervisning. Du kan også vælge at gå målrettet efter en karriere som underviser i gymnasiet, fx STX eller HTX. På specialiseringen vælger du et sidefag, som du følger ud over fysik.
Læs mere om specialiseringen i gymnasierettet fysik
Specialisering i fysik
Med specialiseringen i fysik opbygger du kompetencer inden for teoretisk og numerisk (computerbaseret) analyse og eksperimentel efterprøvning af fysikken i verden omkring os. Du får desuden mulighed for at gå i dybden med et område af fysik, hvis du interesserer dig for; fx astrofysik, biofysik eller programmering. Det er på specialiseringen i fysik, at du kan vælge nedenstående studieforløb.
Læs mere om specialiseringen i fysik
Studieforløb
I astrofysik arbejder du med databehandling og computermodellering for at en dybere forståelse for universet.
Vælger du studieforløbet i astrofysik, kommer du til at arbejde med grundlæggende emner inden for astronomi, fx kosmologi og fysikken i stjerner, planeter og galakser.
Du lærer også om emner som universets fødsel og ekspansion og dannelse af planeter. Som astronom skal du bruge hurtige computere og avancerede teleskoper. Derfor skal du også beskæftige dig med programmering, billedbehandling og elektronik.
Studieforløbet i astrofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Astrofysik og Kosmologi | Datalogi for fysikere |
Fluid Dynamics eller Optics |
Statistisk fysik | |
| 3. år | Stjerner og planeter | Extragalactic Astrophysics | Bachelorprojekt | |
| Eksperimentel fysik (sommerkursus mellem år 2 og 3) | Modern Cosmology and Astroparticle Physics | Dynamiske Systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
Biofysik har vendt op og ned på videnskabelige opfattelser af hvordan nerver, bedøvelsesmidler og mange andre biologiske systemer og processer virker.
Med studieforløbet i biofysik kommer du til at arbejde med den fysiske beskrivelse af livets molekylære byggesten. Du kommer også til at opstille testbare matematisk-fysiske modeller for, hvordan enkeltdelene spiller sammen og danner funktionelle feedback-systemer. En del af biofysik handler også om komplekse netværk, som både kan være processer på celleniveau, spredning af sygdomme som Covid-19 eller sociale medier.
Desuden bliver du i stand til at arbejde i grænseområdet mellem fysik og molekylær biologi med de nyeste biofysiske og molekylærbiologiske eksperimentelle teknikker – fx enkeltmolekyle-teknikker og superopløsnings-mikroskopi. Mange biofysikere bruger også store internationale røntgen- og neutron-anlæg i fx Frankrig og Sverige til at undersøge de biologiske processer på nanoskala.
Studieforløbet i biofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Introduktion til biofysik | Datalogi for fysikere | Fluid Dynamics | Statistisk fysik | |
| 3. år | Almen molekylærbiologi | Biologiske netværk | Bachelorprojekt | |
| Condensed Matter Physics 1 * | Introduction to Nuclear and Particle Physics * | Dynamiske systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
* Et af disse kurser kan evt. byttes ud med Eksperimentel fysik i sommerperioden mellem 2. og 3. år
Som fysiker bliver du god til at regne på mange forskellige aspekter af verden; du skal bruge matematik til alt fra udvikling af superledere til forudsigelse af spredningen af en pandemi.
Matematik er et meget grundlæggende værktøj i alle specialiseringerne og studieforløbene. Derfor er det oplagt at udbygge med mere matematik, som kan øge din forståelse for fysikken og give dig fundamentet for udvikling af nye teorier og modeller. Den teoretiske og analytiske baggrund du opnår i studieforløbet, giver dig god mulighed for at arbejde videre med forskning inden for alle områder af fysik.
Studieforløbet i fysik-matematik giver dig næsten lige så meget matematik som den gymnasierettede specialisering med sidefag i matematik – og du har mulighed for at skifte mellem de to, hvis dine kurser kan passe ind.
Studieforløbet i fysik-matematik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Analyse 0 | Analyse 1 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
|
Vælg ét af disse kurser: Astrofysik og kosmologi Introduktion til biofysik Klimafysik |
Datalogi for fysikere |
Vælg ét af disse kurser: Fluid Dynamics |
Statistisk fysik | |
| 3. år | Diskret matematik | Sandsynligheds-regning og statistik | Bachelorprojekt | |
| Analyse 2 | Mål- og integralteori |
Vælg ét af disse kurser: Fluid Dynamics |
Videnskabsteori og etik for fysikere | |
På geofysik og klima beskæftiger du dig med den fysik, der bruges til at forstå Jorden og andre planeter, bl.a. den faste jord, havstrømninger, ismasser, klima og vejrsystemer.
De fysiske processer foregår på skalaer fra atomer og molekyler til hele planeten og solsystemet. Det er et dynamisk system, der udvikler sig på korte og lange tidsskalaer under indflydelse af solindstråling, tidevandskræfter, osv.
Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af data, fx fra satellitter, seismiske undersøgelser og iskerneboringer i Grønland. Udforskningen af solsystemets planeter hører også ind under geofysik. Du får mulighed for at arbejde med avancerede dataanalyser, computersimuleringer, klima- og vejrprognosemodeller og instrumentudvikling/laboratoriemålinger.
Studieforløbet i geofysik og klima, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Klimafysik | Datalogi for fysikere | Fluid Dynamics | Statistisk fysik | |
| 3. år | Waves in the Atmosphere and Oceans (kandidatkursus) | Ice andClimate | Bachelorprojekt | |
|
Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen eller Introduction to Solid Earth Geophysics |
Modelling and Analysis of Data | Dynamiske systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
Der sker netop nu en ny kvanterevolution, hvor der udvikles materialer og elektronik med helt nye muligheder, fx kvantecomputere.
Kvantefysikken beskæftiger sig med universets mindste byggesten på længdeskalaer, hvor naturlovene ikke opfører sig, som vi forventer det. Partikler bliver til bølger og bølger til partikler, helt nye partikler opstår, materialers elektriske modstand forsvinder, og kvanteteleportation bliver pludselig en realitet. Som kvantefysiker bliver du i stand til at udnytte disse fysiske fænomener til udvikling af ny teknologi og andre landvindinger.
På grund af Niels Bohr Institutets tætte samarbejde med bl.a. Microsoft og IBM, har du mulighed for at være med helt fremme hvor den nyeste udvikling inden for kvantecomputere foregår.
Dette er studieforløbet for dig, der interesserer dig for fx:
- partikelfysik
- materialers fysik
- lasere
- atomfysik
- kvanteoptik
- og meget mere...
Du får mulighed for at arbejde med eksperimenter, teori og computersimuleringer.
Studieforløbet i kvantefysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
|
Vælg ét af disse kurser: Astrofysik og kosmologi Introduktion til biofysik Klimafysik |
Datalogi for fysikere | Optics | Statistisk fysik | |
| 3. år | Condensed Matter Physics 1 | Introduction to Nuclear and Particle Physics | Bachelorprojekt | |
| Introduction to Atomic Physics | Optical Physics and Lasers |
Vælg ét af disse kurser: Eksperimentel fysik (sommerkursus mellem 2. og 3. år) Fluid Dynamics |
Videnskabsteori og etik for fysikere | |
Meteorologi beskæftiger sig med atmosfærens dynamik og sætter også disse elementer ind i en klimasammenhæng.
Fokus er især på atmosfærens energiforhold og cirkulationer og de mekanismer, der holder det hele i gang. Du kommer bl.a. til at arbejde med atmosfæriske klima- og vejrprognosemodeller samt moderne computerteknologi.
Du kan vælge et forløb i vejrkortanalyser, som foregår delvist på DMI. Det forløb kan lede dig hen til en international kvalifikation som meteorolog, som kan give dig job indenfor vejrtjenester i Danmark eller rådgivende virksomheder.
Du kan også vælge at bruge forløbet som afsæt for at blive gymnasielærer. Det vil være en god idé at styrke din profil ved at supplere kurserne på bachelorniveau med meteorologi-, oceanografi- og klimakurser på kandidatniveau.
Studieforløbet i meteorologi, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Mekanik og relativitetsteori | Data og projekt | Termodynamik | |
| Introduktion til lineær algebra og analyse | Fagpakke 1 eller 2 | Fagpakke 1 eller 2 | ||
| 2. år | Elektromagnetisme | Elektrodynamik og bølger | Kvantemekanik 1 | Kvantemekanik 2 |
| Klimafysik | Datalogi for fysikere | Fluid Dynamics | Statistisk fysik | |
| 3. år | Eksperimentel fysik (sommerkursus mellem år 2 og 3) | Geografiens videnskabsteori | Bachelorprojekt | |
| Waves in the Atmosphere and Oceans (kandidatkursus) | Climate Dynamics (kandidatkursus) | Vejrkortanalyse og prognoser på DMI | ||
Dit forløb på tredje år kan også se sådan ud:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 3. år | Bachelorprojekt | Dynamiske systemer og kaos | Videnskabsteori og etik for fysikere | |
| Waves in the Atmosphere and Oceans (kandidatkursus) | Climate Dynamics (kandidatkursus) | Vejrkortanalyse og prognoser på DMI | ||
Du har også mulighed for at sammensætte dit eget studieforløb eller vælge bare at følge nogle dele af et af ovenstående studieforløb.
Det kan give god mening at bruge dine valgfri kurser på at specialisere dig i en bestemt retning, hvis du gerne vil have nogle specifikke kompetencer, men fx ikke ønsker at tage et helt sidefag.
Nogle oplagte muligheder i forhold til dine jobmuligheder som fysiker efter uddannelsen kan fx være:
Computational Physics
De fleste emner i fysik er for komplicerede til, at man på simpel måde kan sammenligne teori med eksperiment, og selv givet det teoretiske grundlag kan konsekvenserne være umulige at overskue. Computational physics bygger bro mellem teoretisk og eksperimentel videnskab, og med computerkraftens vækst har feltet gjort sit indtog i stort set alle grene af naturvidenskab. Desuden er behandlingen af data i sig selv blevet den del af emnet (Big Data), og rigtig mange fysikere arbejder med analyse med fx machine learning.
På uddannelsen lærer du om dataanalyser og simuleringer i kurserne Data og Projekt og Datalogi for fysikere. I mange af de øvrige kurser anvender du metoderne på fysiske problemstillinger. Hvis du er interesseret i at lære mere programmering og dataanalyser, kan vi anbefale følgende kurser:
- Modelling and analysis of Data (MAD); introduktion til machine learning,
- Applied Programming (APP); programmering i C++ og numeriske metoder (for ikke-dataloger).
Desuden kan du vælge specialiseringen i Computational Physics på kandidatuddannelsen i fysik.
Bæredygtighed
Bæredygtig udvikling kræver nye og tværfaglige tilgange for at løse samfundets komplekse udfordringer inden for klimaforandringer, fødevarer og den grønne omstilling. Der er brug for et tværfagligt samarbejde mellem universitetet, virksomheder og beslutningstagere for at udvikle de bæredygtige løsninger, som skal forme vores fælles fremtid.
Mange spørgsmål inden for bæredygtighed (og klimaforandringer) kunne drage nytte af at blive tilgået med en fysikers baggrund. Med både en forståelse for verden som et fysisk system og færdigheder som stærk statistisk analyse, programmering og modellering, datahåndtering og en unik tilgang til problemløsning kan du som fysiker bidrage med en helt ny forståelse af problemstillingerne vi står overfor, eller selv finde på helt nye bæredygtige løsninger.
KU har lavet et kursuskatalog over kurser inden for bæredygtighed, som du kan se her: https://sustainability.ku.dk/studies/.
Hvis du vil lære FN’s 13 bæredygtighedsmål, så kan du overveje at følge et online kursus: The Sustainable Development Goals – A global, transdisciplinary vision for the future. Læs mere her: https://sustainability.ku.dk/studies/mooc/.
Kursuskatalog
Du kan finde alle universitetets kurser i kursuskataloget.
