Fra psykologi til biofysik

Frederik Faye interesserede sig ikke for naturvidenskab i gymnasiet og begyndte at læse psykologi på Københavns Universitet. Men et suppleringskursus gjorde ham interesseret i matematik, så han endte med at droppe psykologien og læse supplerende kurser i halvandet år for at kunne komme ind på fysik i stedet.

Frederik Faye, studerende på bacheloruddannelsen i fysik, Københavns Universitet

Navn: Frederik Gerhard Faye
Kommer fra: Kalundborg
Bacheloruddannelse: De fysiske fag med specialisering i biofysik
Uddannelsesbaggrund:
STX med linjefag i musik og engelsk

“Jeg fandt ud af, at matematik er fedt, da jeg tog et suppleringskursus, inden jeg skulle starte på psykologi. Det er meget tilfredsstillende at arbejde med matematiske problemstillinger og få boostet selvtilliden, når jeg løser en svær opgave.

Når jeg så har valgt at læse fysik og ikke matematik, er det fordi jeg synes, fysikken forholder sig mere til konkrete ting i verden. I fysikken undersøger du systemer, som kan overraske dig ude i virkeligheden – sådan er det også på specialiseringen i biofysik, som jeg læser på (specialiseringen hedder nu Bio- og Medicinsk Fysik, red.).

Jeg er især interesseret i den del af biofysikken, som handler om komplekse systemer. De findes mange steder i biologien, fx skrev jeg førsteårs-projekt om en amøbe, der kan danne super-optimerede transportnetværk mellem forskellige fødekilder. Amøbens netværk kan sammenlignes med jernbanenettet omkring Tokyo. Ingeniørerne i Japan og amøben har organiseret de to netværk på næsten samme måde, men metoderne de har brugt er vidt forskellige; amøben har nemlig ikke nogen central hjerne, så den har skabt sit netværk gennem intelligent samarbejde mellem de enkelte celler.

Naturen er generelt ret god til at finde optimerede løsninger på komplekse problemer. Jeg synes, det er spændende at bruge fysik til at forstå biologien, så vi kan finde nye metoder til at løse menneskelige udfordringer, fx transportsystemer der skal optimeres. Det kunne jeg godt forestille mig at arbejde med, når jeg er færdiguddannet.

Du må godt stille dumme spørgsmål

Jeg har fundet en masse ligesindede på fysik, og der er et stærkt netværk mellem de studerende. Folk er enormt begejstrede for faget, og vi diskuterer faglige ting på livet løs, også i fritiden. Det oplevede jeg ikke rigtig på psykologi – der snakkede folk mere om fester i weekenden i stedet for at snakke om det, der lige var foregået til forelæsningerne.

På fysik er det fuldt ud tilladt at stille ‘dumme spørgsmål’, hvis der er noget, du ikke lige har forstået. Mange af vores undervisere opfordrer til, at du stiller spørgsmål. De siger, at det er et værktøj til at blive klogere.

Der er ikke rigtig brug for faste læsegrupper, fordi det er så naturligt at snakke fagligt på fysik. Men har du brug for lidt mere struktureret hjælp til dine ting, er der studiecaféer, som instruktorerne (ældre studerende, red.) i hvert fag står for.

Det sociale studieliv

Studielivet på fysik er generelt præget af, at folk er inkluderende og har det godt sammen. Der er en god og let stemning på uddannelsen.

I år har jeg spillet med i revyen (FysikRevy™) for første gang. Det var superfedt, og det skal jeg helt klart igen til næste år. På fysikstudiet kan du – hvis du vil – engagere dig i mange ting og virkelig være en del af studielivet. Selv har jeg ikke engageret mig så meget, revyen er mit første større fælles sociale arrangement. Det var vildt sjovt og meget intenst.

Hvis du deltager i revyen, skal du regne med at gå glip af en del undervisningen, men det kan du indhente bagefter, hvis du strammer dig lidt an …

Undervisning og laboratorieøvelser

Vi har både forelæsninger, hvor underviseren står ved tavlen, og regneøvelser, hvor vi selv sidder og arbejder. De to undervisningsformer supplerer hinanden godt. Det er nok i regneøvelserne, at jeg virkelig lærer noget. Selvom det bare er regneopgaver, så kan man ikke lave dem uden at have en grundlæggende forståelse for fysikken.

Derudover har vi laboratorieøvelser, hvor vi prøver at undersøge og forstå et bestemt fænomen ved at lave et forsøg, udføre nogle målinger og til sidst skrive en rapport eller en artikel, som skal afleveres.

I faget Eksperimental fysik lavede vi fx et forsøg med en optisk mikrofon; vi skød en laserstråle ind på en reflekterende overflade på en højtaler, hvorfra den blev kastet videre ind på en fotodetektor, der lavede lysimpulsen om til en elektrisk strøm. Når vi spillede noget lyd i højtaleren, fik det strålen på fotodetektoren til at bevæge sig. Opgaven var så at genskabe den lyd, højtaleren havde spillet, alene ud fra den laserstråle, der havde bevæget sig på fotodetektoren. Vi var nødt til at rense lydsignalet, og selvom det ikke lykkedes særligt godt, var det fedt at lære, hvordan vi skulle gribe signalrensningen an og indstille apparaterne, så vi kunne måle så præcist som muligt.

Laboratorieøvelserne kan give en mere intuitiv forståelse af teorien, men en del af pointen med øvelserne er også den videnskabelige metode: Hvordan laver jeg ordentlig databehandling, og hvordan estimerer og mindsker jeg usikkerhederne i forsøget?

Hjemmearbejde og tidsforbrug

Jeg oplever, at en stor del af forståelsen for fysik kommer ved at læse hjemme. Vi har nogle bøger på bacheloruddannelsen, som er rigtig gode at arbejde ud fra derhjemme, hvor man har tid til at sidde og bryde argumenterne ned.

Hvis jeg er godt med, bruger jeg i gennemsnit mindst det samme antal timer på at læse hjemme, som jeg har undervisningstimer – i øjeblikket har jeg 16 undervisningstimer om ugen.

Det svære ved fysikuddannelsen

For mig er det svære ved studiet den dårlige samvittighed, der kommer, når jeg ikke får lavet mine ting. Der er meget at lave, og jeg har ikke den bedste selvdisciplin. Der er nogle fag, hvor man simpelthen ikke kan nå alt, hvis man samtidig vil have et liv ved siden af.

Fx faget Statistisk fysik – blandt de studerende også kendt som Sadistisk fysik. For mig er statistik en ny måde at tænke på. Vi er vant til at kigge på simple og konkrete systemer, som vi kan regne på. I statistik skal vi finde metoder til at regne på et system ud fra meget få informationer. Opgaverne er krævende, og der er mange af dem – men jeg er dog langt fra den eneste, der synes, det er et svært fag.

Et godt råd til sidst

Få læst hver dag og mød op til regneøvelserne. Det er nok det vigtigste råd at følge. Fysik er ikke en uddannelse, du kan komme igennem ved at ‘slacke’. Du bliver nødt til at lægge en masse timer i det – men det bliver også meget sjovere af det.”