Kvantemekanik, elektrodynamik og en bunke dejlige nørder

”Jeg kan forestille mig, at der er nogle der føler sig skræmt, for fysik kan godt være en lidt utilgængelig videnskab”, siger Laura Skov Andersen, der kommer fra Fredensborg og i dag bor på Frederiksberg. ”Men miljøet er så dynamisk, så det bliver en meget levende del af ens hverdag. Man møder mennesker, der dyrker deres egen specielle tankegang. Udefra set virker de som nørder. Men det er jo det, der er så fedt: at være sammen med en hel bunke nørder som én selv!”

Bacheloruddannelsen i fysik på Københavns Universitet

Hvorfor valgte du fysik?

Faktisk er jeg handelsskolestudent, så det er ret spøjst, at jeg er endt her. En overgang troede jeg, at jeg ville være arkitekt. Jeg gik på et forberedelseskursus, og der gik det op for mig, at det ikke var noget for mig. I stedet dykkede jeg ned i, hvad der virkelig interesserer mig, og fandt ud af, at det var fysik. Jeg valgte det, fordi jeg synes, det er spændende at tænke på, hvordan verden hænger sammen. Det har altid været en af mine grundinteresser. Så jeg har ikke valgt ud fra et ønske om at gøre karriere, men ud fra ren og skær interesse.

Da jeg fandt ud af, at det var fysik jeg ville, så brugte jeg to år på at tage de nødvendige suppleringskurser i matematik, kemi og fysik. Sjovt nok var det først, da jeg vidste, hvad jeg skulle bruge det til, at jeg begyndte at få gode karakterer i de fag.

Hvordan oplever du studiet?

Man møder mennesker, der dyrker deres egen specielle tankegang. Udefra set virker de som nørder. Men det er jo det, der er så fedt: at være sammen med en hel bunke nørder som én selv!

Hvilke fag har man?

Når vi begynder på studiet har vi et grundlæggende matematikkursus, som vi er fælles om med en række andre fag. Inden for de første to blokke har vi derudover kurser i klassisk mekanik og i relativitetsteori. Og så mere avanceret matematik, der er et redskabsfag, men noget man helt klart får brug for senere, når man får kvantemekanik og elektrodynamik.

I hver blok har vi typisk et fysik- og et matematikkursus sideløbende, så de supplerer hinanden. Den matematik, vi lærer, kan vi altså anvende direkte på den fysik, vi lærer.

Det første år laver man et 1. års-projekt, hvor man er delt op i grupper, der er tilknyttet hver sin forsker. Man formulerer så en problemstilling og får rigtige datasæt fra virkelige forskningsprojekter at arbejde med. Det giver en ’hands-on’ oplevelse af, hvordan det er at arbejde som forsker. Man arbejder utrolig selvstændigt. Min gruppe var så heldig at komme en tur til forskningscenteret CERN i Schweitz, bare fordi vi spurgte, om vi kunne få lov. Det kunne vi godt, bare vi selv finansierede turen.

Hvordan er fordelingen af teori og praktiske øvelser?

Du bliver kastet direkte ud i laboratorieøvelser fra den første dag. Nogle af øvelserne virker simple, men det handler om at få en grundviden indenfor mekanik. Derefter er der med jævne mellemrum laboratorieøvelser. Efterhånden som det bliver sværere, så bliver matematikken meget tydeligt blandet ind i laboratorieøvelserne – fx i elektrodynamik og kvantemekanik. Man skal have styr på formlerne og teorierne for at se og forstå, hvordan eksperimenterne fungerer.

Er du tilfreds med undervisningen?

Ja. Vi har mange forskellige undervisere. Nogle af dem kan være lidt tørre, men de fleste har en virkelig god indlevelsesevne. Man kan mærke, at de arbejder med deres stof rent professionelt og brænder for at formidle det. Nogle gange tænker man, at underviseren er en sær snegl … men gud hvor er det fascinerende, når man så ser ham fægte med armene i et forsøg på at illustrere et 3D–koordinatsystem. Underviserne er top-professionelle, men tager ikke sig selv vanvittigt højtideligt. De er meget nede i øjenhøjde, og det er ikke noget problem i at gå hen på en af undervisernes kontor eller sende en mail og sige ”Jeg forstod ikke det, du forklarede”.

Der er mange ældre studerende, der er instruktorer (hjælpelærere, red.) og de er sindssygt gode til at hjælpe. Det overraskede mig, hvor mange studerende, der bliver instruktorer – det viser hvor hurtigt man lærer noget man kan give videre og hjælpe andre med. Vi taler jo om folk der kun går på 2. eller 3. år.

Hvordan er det sociale liv?

Vejlederne gør meget for, at de studerende skal komme hurtigt ind i det sociale. Folk er gode til at arrangere, og der er et utrolig godt miljø, hvor folk hjælper hinanden fagligt. I det daglige sidder folk i grupper rundt omkring og hjælper hinanden.

Der er mange traditioner. Det lyder fjollet, men på fysik er folk meget artistiske, og der bliver hvert år afholdt en formidabel Fysikrevy. Det er et afløb for alle de skøre eksistenser og for at kunne lave sjov med et studie, som nogen gange kan være hårdt og stringent - men mest af alt er det en fed aften, hvor både de studerende og underviserne tager bredt gas på sig selv og alt det sjove i studiet.

Vi har tusindvis af jokes om fysik – det er et stort fjollet fællesskab. Vi har en sangbog med over 100 sange, der udleveres, når man starter. Når man kommer hjem fra rustur, så kan man helt sikkert de vigtigste. En af dem er om kvantemekanik. Den er så udbredt, at vores underviser en dag satte den på under en forelæsning – og vi sang alle med. Så de kan godt finde ud af at lege med koncepterne.

Og så er der de årlige gallafester og udflugter. Gallafesten, som jeg har været med til at arrangere, er både for de studerende og de ansatte. Hvert år bliver der valgt en underviser, der skal holde flere taler under festen. Vedkommende bliver udnævnt til ”tørstmester”. Og de er helt med på at skulle holde brandtaler og give den gas.

Vores studentercafé hedder ”Cafeen?”. Den bruger jeg meget. Veninderne og jeg tager ofte vores mad med derned og får os en kop gratis kaffe.

Vi var 130, da vi startede, og nu efter halvandet år er vi vel omkring 100 tilbage. Men tallet dækker også over, at der er studerende, der er skiftet til andre uddannelser.

Nu kommer du jo ikke fra København. Var det svært at få opbygget en omgangskreds?

Jeg startede i 2011, hvor de desværre forsøgsvis havde sløjfet rusturen. Det gjorde det svært. Der var en sej, hård kerne, der klarede sig godt igennem. Men mange – heriblandt mig – havde svært ved at danne bånd med andre, fordi vi ikke var blevet rystet sammen fra begyndelsen af. Nu er rusturene heldigvis genindført. Den kerne, der klarede sig igennem, har gjort et stort stykke arbejde for, at de efterfølgende årgange fik et flot introforløb.

At der ikke var nogen rustur var stærkt medvirkende til, at jeg droppede ud af studiet efter tre måneder. Men jeg startede igen på næste årgang, for jeg havde udviklet så stærk en passion for fysikken og kæmpet for at komme ind på studiet – og det er jo et megafedt studie – så en dårlig start skulle ikke jage mig væk. For det er jo det fag, jeg gerne vil have!

Hvordan har din boligsituation været?

Jeg flyttede sammen med min kæreste i en lejlighed i et alment boligselskab. Det var jo nemt nok. Men vi gik fra hinanden igen, og så boede jeg på en venindes sofa i fire måneder. Vi fandt så en lejlighed på Frederiksberg, hvor vi delte en toværelses lejlighed, der var temmelig dyr. Den kostede 7000 kr. om måneden.

Nu har jeg fået min egen toværelses lejlighed, der kun koster 3500 kr. om måneden. Det må siges at være billigt. Men det er så også syvende gang, jeg flytter, i løbet af bare fem år.

De høje huslejer for lejligheder gør også, at mange af mine medstuderende er utroligt glade for deres kollegieværelser.

Har du studiejob?

Med mindre man kan blive instruktor, så er det svært at finde et studiejob, der har relevans ift. fysikfaget. Jeg arbejder som bartender på en ølbar og er superglad for det. Det er rart at have et studiejob, der drejer sig om noget andet end studiet. Min hjerne skal have lidt ro engang i mellem, og som bartender kan jeg koble af. Der arbejder jeg 8 timer ugentligt – nogle gange lidt mere.

Det er megadyrt at leve i København. Det bliver man nødt til at forholde sig til. Med mindre man kender nogen, der kender nogen, så er der stort set kun to muligheder: at flytte på kollegium eller at finde en lejlighed man kan dele med nogle andre. Hvis man er flere om at leje en lejlighed, så ender man typisk med at betale 3500-4000 kr. om måneden pr. person. Et kollegieværelse koster mellem 2500 og 4500 kr. månedligt.

Vil du anbefale studiet?

Absolut. Jeg kan forestille mig, at der er nogle, der føler sig skræmt, for fysik kan godt være en lidt utilgængelig videnskab. Men miljøet er så dynamisk, så det bliver en meget levende del af ens hverdag. Der er engagerede undervisere, der gerne vil have, at man får stoffet ind i bolden. Det er gode betingelser for at lære.