Interview med Kasper Bonde Niebe, studerende

Kasper Bonde Niebe. Foto Kent Pørksen

Hvorfor valgte du at læse geografi?

Jeg har altid interesseret mig for klima og mennesker, og mit mål har været at gøre en forskel i verden. I gymnasiet troede jeg, at det var bygningsingeniør, jeg skulle være. Så skulle jeg være byggematador og bygge bæredygtige og solide bygninger. Men i mit sabbatår var jeg på en japansk højskole, og her fik jeg øjnene op for, at geografi kunne være noget for mig. Højskolen handlede egentlig ikke som sådan om geografi, men der var en filosof på højskolen, der holdt foredrag om fødevareproduktion i USA og også viste filmen ”Food Inc.”. Foredraget og filmen vakte min interesse for klima og fødevareproduktion. Jeg havde og har stadig en meget stor drivkraft mod at forandre verden og forstå hvordan verden hænger sammen i et globalt perspektiv. Da jeg skulle til at undersøge, hvad jeg skulle læse, fandt jeg ud af at geografi bl.a. handler om fødevareproduktion og klimaforhold, så det gik op for mig, at dette fag kombinerede mine interesser på en rigtig fin måde.

Hvordan er det at læse på universitetet i forhold til gymnasiet?

På universitetet er der meget større ansvar hos den studerende for at komme til undervisningen og læse de tekster, der skal læses. Der er ikke nogen, der noterer fravær i undervisningen, og der er ingen terminsprøver eller standpunktskarakterer, så ansvaret for at lære noget ligger fuldstændigt hos den studerende.

Noget andet der er anderledes fra gymnasiet, er det sociale liv på studiet. De sociale aktiviteter er nemlig noget, som de studerende selv tager initiativ til på studiet, hvorimod det især var lærerne, der satte det i gang i gymnasiet. Ligesom med det faglige er det sociale altså også noget, som man selv har ansvar for, og hvor det er ens eget engagement og initiativ, der driver det.

Hvordan foregår undervisningen på geografi?

Et studieår er delt op i fire blokke, som alle afsluttes af en eksamen. Så man har eksamen 4 gange om året, men det betyder også, at man har få fag af gangen, man skal koncentrere sig om, og det kan jeg godt lide. På studiet har vi forelæsninger som er envejs-undervisning i et auditorium, og disse forelæsninger bliver kombineret med øvelsestimer inden for det samme emne. I øvelsestimerne er vi inddelt i mindre hold, hvor vi skal løse opgaver, og der er en vejleder til at hjælpe os. Det er en god idé at kombinere forelæsninger med øvelsestimer på den måde, synes jeg, fordi man via øvelserne får afprøvet det, man har lært i forelæsningerne.

Der er også mange feltture på geografi. Her er vi ude og undersøge verden – det kan være jordprøver, vand- og vindundersøgelser, interviews med mennesker, osv. Jeg skal snart afsted på kulturgeografisk feltkursus, og her skal vi undersøge hvilken betydning, det har haft for landbruget, at Lejre kommune har besluttet at føre en ”100% økologi”-politik. Vi har ikke defineret projektet færdigt endnu, men jeg regner med, vi kommer til at interviewe nogle landmænd i kommunen om, hvordan de har omlagt deres produktion til økologi – og snakke med landmænd der har valgt ikke at omstille sig til økologi. Det glæder jeg mig til at undersøge.

Hvordan er studiemiljøet på geografi udover undervisningen?

Der er et rigtig godt miljø på studiet med mange aktiviteter og arrangementer. Der er mange, der bl.a. interesserer sig for økologi og den globale verden., og som rejser ud med studiet på feltture, i praktik, udveksling osv. Derudover er der flere foreninger på studiet, så der er meget at tage sig til efter undervisningen. Fx er jeg med i Geofagrådet, som er den politiske forening, hvor studerende både fra geografi og geologi sammen diskuterer, hvordan studierne er sat sammen, og hvordan vi kan forbedre de vilkår, vi studerer under, osv. Jeg er også med i festudvalget på geografi, og så synger jeg i Geokoret, som også er på tværs af geografi og geologi. Geografi holder til på Øster Voldgade 10, hvor også geologi har hjemme, så det er derfor, vi har mange fælles aktiviteter. Derudover er jeg også rusvejleder, så jeg er med til at byde de nye studerende velkommen til sommer.

Er der et særligt emne inden for geografi, som du synes
er særligt spændende?

Jeg synes, der er rigtig meget, der er spændende inden for geografi, så jeg ved endnu ikke præcis hvilken retning, jeg vil gå i. Det er et meget bredt fag, hvor man kan kombinere emner, og forstå de forskellige områder på tværs. Fx fødevareproduktion, som er det, der har optaget mig meget lige fra starten. Fødevareproduktion er i høj grad afhængig af klima- og miljøforhold og har også stor indflydelse på miljøet men er samtidig også en væsentlig handelsvare på globalt såvel som lokalt plan og har stor betydning for kulturen overalt i verden. Alle skal jo have mad på bordet! Faget geografi er der, hvor mennesker og natur mødes.

Da jeg gik i gymnasiet, var jeg meget optaget af, hvad jeg skulle bruge min uddannelse til senere, hvad jeg gerne ville lave resten af mit liv. Det er jeg ikke længere. Nu er jeg mere optaget af, hvad jeg godt kan lide at lave lige nu og her. Jeg har siden gymnasiet skiftet mening flere gange om, hvad der er mit drømmejob, og det kommer jeg sikkert også til at gøre under og efter studiet. Der er ikke nogen, der kan forudse, hvor man ender henne, så man kan lige så godt udnytte de muligheder, man har lige nu.