Undervisning og opbygning

Den generelle profil består af sammenlagt to års obligatoriske kurser og et år med begrænset valgfrie og valgfrie kurser. På den obligatoriske del af uddannelsen får du en grundig introduktion til kulturgeografi og naturgeografi, herunder sammenhængen mellem de forskellige dele af geografien. Geoinformatik og andre redskaber til at arbejde med geografiske problemstillinger er også vigtige elementer.

Du afslutter første år på uddannelsen med feltkurser, hvor du afprøver teorien i praksis. Der er desuden stor fokus på projektarbejde og udarbejdelse af rapporter, både i grupper og individuelt.

De begrænset valgfrie kurser er inddelt i fire grupper: miljøgeografi, samfundsgeografi, naturgeografi og geoinformatik, som betyder, at du enten kan specialisere dig eller vælge at fortsætte med den brede profil fra de obligatoriske kurser (se under studieforløb).

Den generelle profil ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge seks begrænset valgfrie kurser fra listen herunder. Vælger du at lave et virksomhedsprojekt tæller det som to kurser. BEMÆRK: Listen over kurser kan ændre sig. Du kan se den opdaterede kursusliste i starten af marts 2024.

• Fødevarernes globale geografi
• Planet Earth
• Klassifikation af rumlige data
• Fluviale, estuarine og marine processer og miljøforhold
• Planlægning af by og land: Aktører og processer
• GIS i analyser af klimatilpasning
• Kystprocesser & -morfologi
• Socialgeografi - sted, rum og ulighed
• Laboratory Methods in Geosciences
• Bæredygtig naturressourceforvaltning
• GIS i planlægning og forvaltning
• Introduktion til Remote Sensing – satellitbaseret kortlægning af naturressourcer
• Landskabsanalyse og økologi
• Jordbundsressourcer og jordbundens miljøgeokemi
• Globalisering og lokal udvikling i det globale syd
• Naturforvaltning og integreret kystzoneforvaltning
• Arealanvendelse i globalt perspektiv
• Etablering af digitale grundkort
• Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik
• Praktisk klimatologi og hydrologi i det overfladenære miljø
• Økonomisk geografi - erhverv, arbejdskraft, stat og ulige udvikling
• Virksomhedsprojekt

På den gymnasierettede specialisering får du kompetencer til at undervise i geografi, fx i gymnasiet.

Specialiseringen har stort set de samme kurser som den generelle profil. Du har dog færre valgfrie kurser, da du kombinerer geografi og geoinformatik med et sidefag, som kan være et af de andre naturvidenskabelige fag, fx matematik, biologi eller fysik.

Du kan også gå i en anden retning og vælge mellem de mange sproglige, samfundsfaglige eller teologiske fag, der udbydes på Københavns Universitet.

Den gymnasierettede specialisering ser således ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Ved at tilrettelægge din uddannelse i et studieforløb, får du mulighed for at beskæftige dig mere indgående med et emneområde. Gennem de forskellige valgfrie og begrænset valgfrie kurser kan du sammensætte dit eget studieforløb eller vælge et af nedenstående studieforløb:

Geoinformatik 

Studiet i geoinformatik har fokus på indsamling, analyse og formidling af digitale geodata. Specielt har anvendelsen af Geografiske Informationssystemer (GIS) og Remote Sensing en central plads i geoinformatikstudiet. Disse IT-værktøjer kan blandt andet lagre og kombinere digitale kort, fly- og satellitbilleder med registreringer af arealinformation og menneskelig aktivitet. GIS anvendes for eksempel til vurderinger af naturressourcer og konsekvenser af menneskelige påvirkninger af miljøet.

GIS anvendes også i stigende grad indenfor logistikområdet i beregninger af optimale kørselsruter for vareudbringning, dynamisk distriktsplanlægning og i geo-marketingsanalyser af optimale placeringer af eksempelvis nye virksomheder eller butikscentre i forhold til kundegrundlaget.

Studiet i geoinformatik giver dig en unik mulighed for at kombinere en bred geografisk forståelse med viden om de moderne IT-værktøjer, der kan danne baggrund for en avanceret geografisk computerbaseret analyse af fænomener i "den virkelige verden".

Miljøgeografi 

Studiet i miljøgeografi er læren om ressourcer og produktion. Her opnår du viden om de natur- og kulturgeografiske aspekter af samfundets forvaltning af ressourcer og miljø på forskellige geografiske skalaer (for eksempel regionalt, nationalt eller globalt). Denne viden opnår du igennem systemteoretiske og -analytiske tilgange til samfundets måde at forvalte stof- og energiressourcer på, både i landbrug og andre produktionsformer.

Du arbejder med centrale problemstillinger indenfor natur- og landskabsforvaltning, global fødevareproduktion, samt forandringsprocesserne i den globale arealanvendelse. Det giver dig en bedre forståelse af komplekse ressource- og miljøproblemer på grænsefladen mellem natur- og samfundsvidenskaben.

Naturgeografi 

Studiet i naturgeografi er læren om landskabsanalyse, miljø- og naturprocesser. Her opnår du en teoretisk viden om naturlige og menneskeskabte fysiske processer i landskabet. Du lærer også om sammenhængen mellem forskellige typer af processer samt relationen imellem processer og miljøforandringer.

Du oparbejder desuden en praktisk viden gennem felt- og laboratoriearbejde, hvor du lærer at indsamle, analysere og vurdere data (for eksempel klimadata). Ved hjælp af forskellige IT-værktøjer lærer du at modellere en lang række landskabsdannende processer, som blandt andet kan anvendes i forbindelse med forvaltning af landskab og miljø.

Samfundsgeografi 

Studiet i samfundsgeografi er læren om samfundsmæssige processer og rumlig forandring. Her opnår du en bred samfundsfaglig viden og forståelse for, hvordan sociale, politiske og økonomiske forhold tilsammen skaber rammerne for geografiske forskelle i forskellige skalaer (for eksempel urbant, regionalt, nationalt eller globalt).

Du får også viden om teorier og begreber indenfor byplanlægning og erhvervsudvikling samt forskellige aspekter indenfor den socioøkonomiske og politiske geografi. For eksempel arbejder du med relationerne imellem forandringer i den industrialiserede verden og udviklingen i udviklingslandene, og herunder sammenhængen mellem aspekter af globalisering og ændringer i lokale forhold.

I samfundsgeografien lærer du desuden at indsamle og databehandle kvalitative og kvantitative data, og på den måde får du også prøvet kræfter med feltarbejde.