Anton laver modeller af undergrunden til CO2-lagring
Som en del af sit speciale i geologi er Anton Enghoff-Poulsen i gang med at lave en 3D-model af, hvordan man kan lagre CO2 i den danske undergrund. CO2-lagring bliver i de kommende år et vigtigt redskab til at løse klimakrisen.
Den danske undergrund egner sig utrolig godt til CO2-lagring. Undergrunden i Danmark kan rumme mere end 500 gange de nuværende årlige danske drivhusgasudledninger, så der er et kæmpe potentiale. Samtidig er der i Danmark næsten total tektonisk inaktivitet, dvs. ingen jordskælv og vulkaner, hvilket er nødvendigt for at man sikkert kan pumpe CO2 ned i undergrunden og vide, at det nok skal blive dernede.
”Jeg synes det er rigtig spændende at tage en uddannelse, der gør mig i stand til at byde ind med konkrete løsninger til gavn for klimaet,” siger Anton og fortsætter:
”De seneste år har vist, at CO2-lagring er nødvendig for at opfylde Paris-aftalen og for at skabe den grønne omstilling. Derfor er der brug for mere viden om, hvor og hvordan vi kan pumpe CO2 ned i undergrunden.”
Kigger ned i Midtsjællands undergrund
Som en del af sit specialeprojekt laver Anton en 3D-model af undergrunden, som kan bruges til CO2-lagring. Han har valgt Stenlille-reservoiret på Midtsjælland fordi undergrunden der består af sandsten med mange hulrum, hvor CO2en kan pumpes ned. Oven på sandstenen ligger et lerlag, som forsegler CO2en, så den ikke kan sive op til jordens overflade igen.
I dag bliver Stenlille brugt som naturgaslager og i den forbindelse er der allerede lavet en masse boringer og seismiske lydbilleder, som Anton har fået adgang til for at kunne lave modellen af undergrunden.
”Mit specialeprojekt er i samarbejde med GEUS, og de vil kunne bruge min model til bedre at forstå andre steder i landet med mindre tilgængelige data, som også egner sig godt til CO2-lagring.” siger Anton.
En forskel for klimaet
Anton understreger, at selvom undergrunden har stor kapacitet til at gemme vores CO2 kan det ikke stå alene. Det ville ikke være rentabelt, da CO2-lagring ikke har nogen ressourceudvinding og derfor ingen indtjeningsmuligheder, som det er tilfældet med fx vindmølleenergi, hvor elektriciteten kan sælges til forbrugerne.
”Jeg er glad for, at jeg specialiserer mig inden for et område, der er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet og som kan gøre en reel forskel for klimaet. Det har min geologi-baggrund gjort muligt for mig,” siger Anton.
Geologi er for dem der vil forstå naturen
Anton forklarer, at geologi-studiet er det oplagte studie, hvis man vil forstå det landskab man går rundt i:
”Jeg elsker naturen og har derfor altid gerne villet forstå den. Derfor valgte jeg geologi fordi man får en indgående viden om alle de landskaber og dannelsesprocesser der er på jorden. Om det er gletsjere, vulkaner, jordskælv eller bjerge. Og når jeg vandrer i et klassisk, bakket istidslandskab i Odsherred eller jeg går i fjeldet i Norge, så forstår jeg landskabet takket være geologistudiet, siger Anton og fortsætter:
” Og min viden om, hvordan sandsten bliver aflejret er også direkte relevant for den model, jeg laver nu."