Studerende fortæller

Som en del af sit speciale i geologi er Anton Enghoff-Poulsen i gang med at lave en 3D-model af, hvordan man kan lagre CO₂ i den danske undergrund. CO₂-lagring bliver i de kommende år et vigtigt redskab til at løse klimakrisen.

Den danske undergrund egner sig utrolig godt til CO₂-lagring. Undergrunden i Danmark kan rumme mere end 500 gange de nuværende årlige danske drivhusgasudledninger, så der er et kæmpe potentiale. Samtidig er der i Danmark næsten total tektonisk inaktivitet, dvs. ingen jordskælv og vulkaner, hvilket er nødvendigt for at man sikkert kan pumpe CO₂ ned i undergrunden og vide, at det nok skal blive dernede.

”Jeg synes det er rigtig spændende at tage en uddannelse, der gør mig i stand til at byde ind med konkrete løsninger til gavn for klimaet,” siger Anton og fortsætter:

”De seneste år har vist, at CO₂-lagring er nødvendig for at opfylde Paris-aftalen og for at skabe den grønne omstilling. Derfor er der brug for mere viden om, hvor og hvordan vi kan pumpe CO₂ ned i undergrunden.”

Kigger ned i Midtsjællands undergrund

Som en del af sit specialeprojekt laver Anton en 3D-model af undergrunden, som kan bruges til CO₂-lagring. Han har valgt Stenlille-reservoiret på Midtsjælland fordi undergrunden der består af sandsten med mange hulrum, hvor CO₂en kan pumpes ned. Oven på sandstenen ligger et lerlag, som forsegler CO₂en, så den ikke kan sive op til jordens overflade igen.

I dag bliver Stenlille brugt som naturgaslager og i den forbindelse er der allerede lavet en masse boringer og seismiske lydbilleder, som Anton har fået adgang til for at kunne lave modellen af undergrunden.

”Mit specialeprojekt er i samarbejde med GEUS, og de vil kunne bruge min model til bedre at forstå andre steder i landet med mindre tilgængelige data, som også egner sig godt til CO₂-lagring.” siger Anton.

En forskel for klimaet

Anton understreger, at selvom undergrunden har stor kapacitet til at gemme vores CO₂ kan det ikke stå alene. Det ville ikke være rentabelt, da CO₂-lagring ikke har nogen ressourceudvinding og derfor ingen indtjeningsmuligheder, som det er tilfældet med fx vindmølleenergi, hvor elektriciteten kan sælges til forbrugerne.

”Jeg er glad for, at jeg specialiserer mig inden for et område, der er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet og som kan gøre en reel forskel for klimaet. Det har min geologi-baggrund gjort muligt for mig,” siger Anton.

Geologi er for dem der vil forstå naturen

Anton forklarer, at geologi-studiet er det oplagte studie, hvis man vil forstå det landskab man går rundt i:

”Jeg elsker naturen og har derfor altid gerne villet forstå den. Derfor valgte jeg geologi fordi man får en indgående viden om alle de landskaber og dannelsesprocesser der er på jorden. Om det er gletsjere, vulkaner, jordskælv eller bjerge. Og når jeg vandrer i et klassisk, bakket istidslandskab i Odsherred eller jeg går i fjeldet i Norge, så forstår jeg landskabet takket være geologistudiet, siger Anton og fortsætter:

” Og min viden om, hvordan sandsten bliver aflejret er også direkte relevant for den model, jeg laver nu."

Jaqueline Jakobsen. Foto Kent Pørksen

Hvorfor valgte du at læse geologi?

Da jeg gik på HF, var jeg inde og besøge geologistudiet som en del af ”studerende for en dag”-ordningen. Der var en af de geologistuderende, som tog mig med rundt til undervisningen den dag. Hun var virkelig flink, og jeg fik et indtryk af, hvordan det var at studere på geologi. Det der især fascinerede mig var et kursus, hvor de lærte om projektering fra et plan, fx et geologisk kort, til jordkloden der er rund – det kalder man stereografisk projektion.

Det var vand og grundvand, der først interesserede mig på studiet, men jeg opdagede undervejs, at der er endnu mere i geologi end ”bare” vand. Der er fx også jordlag, vulkaner, jordens dannelse og gletsjere. Man lærer lidt om alt! Fx kan man gå på en strand og pege ud, hvad man ser, hvilke sten der ligger på stranden, hvor de kommer fra osv. I geologi får man større kendskab til, hvorfor områder ser ud som de gør, og det er vildt fascinerende, synes jeg.

Hvad overraskede dig, da du startede på studiet?

Det overraskede mig, at der er meget stor frihed og selvstændighed på universitetet i forhold til gymnasiet og HF. Du har selv ansvar for, hvad du vil læse og hvor meget. Jeg havde på et tidspunkt en underviser, der sagde: ”Jeg skal gøre mit bedste for at forklare det for jer, men det er jeres eget ansvar at spørge, hvis der er noget, I ikke forstår.” Det er ens eget ansvar at sørge for, at man forstår det, der bliver undervist i. Så man kan sige, at man skal lære at være studerende. Det er en stor omvæltning og meget anderledes i forhold til gymnasiet. Der er ikke så meget undervisning men rigtig meget læsning ved siden af. Her har man selv ansvaret for at få læst, der er ingen, der tjekker, om du har læst. Det er først til eksamen, du finder ud af, om du har læst nok.

Hvordan foregår undervisningen på geologi?

Vi har både forelæsninger i et auditorium, og så har vi også holdundervisning, som er klasseundervisning med gruppearbejde mv. – det minder en del om den måde, man bliver undervist på i gymnasiet. Ofte er det ældre studerende, der hjælper til øvelserne, og de er der for at hjælpe ved eventuelle spørgsmål. Ved siden af undervisningen på instituttet har vi også rigtig mange feltture i løbet af studiet. Vi har brug for at se det, vi lærer i en større sammenhæng og til dette, er feltture et vigtigt redskab. Disse feltture kan vare fra en dag og op til en uge og senere i studiet nogen gange længere. Fx har vi været ved Faxe Kalkbrud, i Skåne og på Bornholm i løbet af første år. På nogle af kurserne kan man også komme til fx Spanien, Grønland og Svalbard.

Det er rigtig spændende at være på felttur og komme ud og opleve undervisningen ”live”, se det i virkeligheden som underviserne har snakket om i undervisningen. På Bornholm kiggede vi på sandaflejringer ved klitterne ved sydkysten. Vi kunne se granit og gnejs på det nordlige Bornholm. Vi stod også i vandet i strandkanten oven på ”forstenet” sand, der var grønligt, og vi fik at vide, at det var grønt fordi det gennemtyggede sand indeholdt organisk materiale pga. ekskrementer fra fortidsdyr. Det kaldes glaukonit. På vores feltture føler jeg, at jeg lærer mest, - og det har jeg også har hørt andre sige.

Hvordan er studiemiljøet ved siden af undervisningen?

Der er mange foreninger og arrangementer på studiet. Jeg er fx med i Geobaren, hvor vi arrangerer fester både for geologi- og geografistuderende hver anden uge. Der er også symposium, som er en slags konference, hvor geologer og geologi-studerende mødes fra hele verden, holder foredrag for hinanden og deler viden og gode idéer. I år foregik det i København i februar. Der er også andre internationale konferencer, fx i Wien.

Det er vigtigt at have noget ved siden af studiet og at være en del af et fællesskab. Når man er med i en forening eller til et arrangement på tværs af årgangene, lærer man mange at kende, som man måske ikke går på årgang med. Det er rart at møde nogle af de ældre studerende, så man kan høre om deres erfaringer og få idéer til, hvad der er af muligheder for valgfag og retninger inden for geologi. Der er så mange muligheder! Jeg er også rusvejleder, og jeg glæder mig til at byde de nye studerende velkommen til sommer og give dem en god start på studiet.

Jeg har oplevet, at geologi er et studie, hvor de studerende er meget sociale både i og uden for undervisningen. Der er en stor åbenhed og plads til alle, det kan jeg rigtig godt lide.

Har du allerede nu en idé om hvilken retning, du vil gå inden for geologi, og hvad du drømmer om at arbejde med bagefter?

Jeg interesserer mig meget for vand, i geologisk sammenhæng kalder vi det hydrogeologi eller hydrologi – alt afhængig af, om det er grundvand eller overfladevand. Forurening i vand er også spændende, så jeg kunne godt tænke mig at arbejde med bekæmpelse af forurening inden for staten eller i en kommune. Måske ved forskning og data indsamling. Men nu må vi se, der er flere år endnu til jeg er færdig, så det er ikke til at sige hvilket job, studiet vil føre til.

Har du et godt råd hvis, man er i tvivl om, hvad man skal studere?

Vælg det du brænder for! Gå ud og opsøg det, der interesserer dig. Hvis du interesserer dig for naturen så er det dét, du skal fokusere på. Det er vigtigt, at du beskæftiger dig med noget, du brænder for. Så er det også mere spændende, når man skal læse i bøgerne. For der er rigeligt med læsestof på studiet, uanset hvad du vælger at studere!

”Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle læse geologi”, fortæller Benedicte Danshøj Grøtner. Men en udlandsrejse fik hende til at tænke i helt nye baner:  ”Jeg faldt over en række ubesvarede spørgsmål om, hvorfor jorden gør som den gør – spørgsmål jeg gerne ville have svar på”, forklarer hun.

Hvorfor valgte du at læse geologi?

Nu kommer der en lang historie, haha … Jeg var ude og rejse, og undervejs oplevede jeg en del fantastiske naturfænomener. Jeg lærte en masse om jordens processer, men jeg faldt også over en række ubesvarede spørgsmål om naturlove, jordens processer og hændelser – spørgsmål jeg gerne ville have svar på. Fx hvorfor lianer snor sig om træstammer ift. jordens rotation, hvordan øer bliver dannet eller hvordan ferskvands-søer, der ligger højere end havets overflade bliver dannet. Jeg rejste bl.a. på White Islands ved New Zealand der med sine aktive vulkaner er et fantastisk sted. Undervejs blev jeg bare klar over, at jeg ville læse geologi.

Hvad lavede du tidligere?

Jeg arbejdede med alt muligt. Jeg var i plejesektoren, arbejdede med salg og markedsføring og var med til at starte et firma, der solgte vinduer og elementhuse. Jeg troede mit liv skulle bruges på at arbejde mig op fra bunden. Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle gå på universitetet, og da slet ikke at jeg skulle læse geologi, for jeg er sproglig student. Det betød også, at jeg for at blive optaget måtte tage suppleringskurser i matematik og fysik på A-niveau og kemi på B-niveau. Jeg var nødt til at spare penge op for at få råd til at studere, så tog det mig to år fra jeg tog beslutningen, til jeg kunne begynde at læse.

Kan du med få ord beskrive, hvad studiet går ud på?

Man lærer om alle jordens processer fra Big Bang og Jordens skabelse og frem til i dag. Og så lærer vi en række værktøjer, som vi bruger til at analysere ”moderne tider”, hvilket i geologers sprogbrug betyder de seneste 100.000 år op til få millioner år. Det er jo kun som et splitsekund set i forhold til en geologisk tidsramme, der går fra i dag og 4,6 milliarder år tilbage.

Hvad kan man bruge faget til?

Man kan bruge det til at analysere og forudsige klimaforandringer eller til at finde råstoffer og andre ressourcer, der kan bruges inden for energi, teknologi, elektronik eller sågar smykkesten. Og så kan vi være med til at sandsynliggøre, hvad der kommer til at ske i fremtiden, fx hvornår vi kan forvente, at der kommer en ny istid. Det vil nok tage et par tusinde år på trods af klimaforandringer.

Hvordan har det været at komme fra arbejdsmarkedet og så begynde at studere?

Sagt med små ord, så har det været helt fantastisk. Det er en meget anderledes livsstil. Og nu siger jeg noget, der nok er upopulært blandt studerende, men arbejdsbyrden er jo ingenting sammenlignet med på arbejdsmarkedet, hvor det er hårdere, og man har større ansvar. Studenterlivet er mere afslappet, og der er mere fest og flere farver. Jeg kan godt mærke, at jeg studerer med nogle, der er yngre end jeg selv, og at jeg har været vant til at arbejde sammen med folk, der er ældre end mig selv.

Hvad vil du bruge uddannelsen til?

Godt spørgsmål. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville så meget som overveje at læse ph.d., men det gør jeg nu. Jeg vil ikke nødvendigvis gå i retning af forskning – jeg kan sagtens se mig selv indenfor råstof-udvinding. Men jeg er helt sikker på, at jeg vil tage en kandidat i geologi. Og jeg har også en ide om, hvad jeg vil lave speciale om – jeg er ved at planlægge det hele.

Planlægger du udlandsophold som en del af kandidatuddannelsen?

Allerede nu ved jeg, at jeg på 1. år af kandidatstudiet gerne vil på University of British Columbia (UBC) i Vancouver, Canada. Når man ser listen over valgfag, så er det bare wow! – samtidig med at underviserne er de største eksperter i verden inden for geologi. Lige nu går jeg og venter på svar på, om Københavns Universitet vil bevillige mig udvekslingspladsen. Hvis de vil det, så betaler de studiegebyret, så jeg selv kun skal finansiere mad og indkvartering.

Hvordan fungerer det sociale på uddannelsen?

Virkelig godt. Jeg har fået det indtryk, at geologer er lidt specielle. Måske fordi det er et lille studie … de modtager i hvert fald en med åbne arme. De er meget nede på jorden, høflige, venlige, hjælpsomme. Det er næsten som at flytte på landet, haha. Jeg tror det bl.a. skyldes, at der er meget feltarbejde, så man får et ret nært forhold til hinanden og underviserne. Når man er i felten, så bor man jo under samme tag og er ude i regn og blæst sammen hver dag.

Vi rejser også meget, og det bringer selvfølgelig også folk sammen. Der er både feltarbejder og studieture i Danmark, Sverige, Norge, Spanien og USA. På 2. år er man altid en uge i Malaga – det er som led i undervisningen i to fag: dynamisk stratigrafi og litosfærens geologi.

Folk er gode til gruppearbejde på den frivillige måde. Der er ingen tvang, men vi er gode til at hjælpe hinanden.

Der er masser af fester, vi har vores egen studenterforening, hvor vi holder mad- og filmaftener. Der er selvfølgelig også vores fredagsbar, ”Geobar”, som vi deler med geograferne.

Vil du anbefale studiet til andre?

Helt bestemt. Til alle med naturvidenskabelig interesse. Det er virkelig spændende, og med geologi kan man gå i så mange forskellige retninger. Efter bacheloren kan man vælge at gå i en mere fysisk, kemisk eller geografisk/samfundsmæssig retning. Jeg kender flere, der har været mindre grebet af studiet end jeg, men som har valgt at blive pga. det gode, sociale miljø.

Forestil dig, at du står på en bornholmsk strand og kigger op ad en 15 m høj klint. Ved første øjekast ser du kun sand, men går du tættere på klinten, kan du se, at sandets farve ændrer sig i bestemte mønstre. Det du står og kigger på, er 150 mio. år gamle tidevandsaflejringer. Herefter kommer din lærer styrtende hen til dig og de andre studerende, der er ved at måle klinten op. Han er sikker på, han har fundet et aftryk af et dinosaurfodspor i klinten.

Forestil dig så, at du står i Vestskoven nær Ballerup. I har lige rullet 275 m ledning ud langs stien, og er klar til at måle. Det du har været med til, er et forsøg på at lokalisere en stor forureningslomme, der er på vej mod en nærliggende å. Det er aldrig før blevet forsøgt med denne metode, og nu skal der søges midler, så området kan blive ordentligt undersøgt.

I løbet af mit første år på geologi kom jeg ud for begge disse scenarier, og det er ikke enestående, for geologistudiet byder på masser af den slags oplevelser. Fagets bredde kombineret med meget feltarbejde giver mulighed for at opleve mangeartede ting – også tidligt i studiet.

Et karakteristisk fællestræk for os geologistuderende er en stor fascination af naturen og Jorden. Vi læser geologi, fordi vi gerne vil vide, hvordan Jorden fungerer, for ad den vej bedre at kunne forstå vores verden og hvordan vi er blevet til. Men vi læser også geologi, fordi vi gerne vil ud i naturen og se vores fascination i øjnene.

Geologistudiet er småt, og det betyder, at vi har det utrolig hyggeligt med hinanden som studerende, men også med underviserne. Man er ikke blot et ansigt i flokken – tværtimod kender underviserne langt de fleste studerende, hvilket giver et meget dynamisk miljø, hvor alle siger hej til hinanden på gangene. Vi har også en bar, hvor man kan lære de andre studerende at kende, samt en studenterforening, STENO, der tager sig af de sociale arrangementer internt på studiet.