Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle læse geologi

”Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle gå på universitetet. Og da slet ikke at jeg skulle læse geologi”, fortæller Benedicte Danshøj Grøtner, 27, der kommer fra Hillerød, men i dag bor i Valby. Men en udlandsrejse fik hende til at tænke i helt nye baner:  ”Jeg faldt over en række ubesvarede spørgsmål om, hvorfor jorden gør som den gør – spørgsmål jeg gerne ville have svar på”, forklarer hun.  Da vi møder Benedicte, går hun på tredje år af bacheloruddannelsen og er ikke et sekund i tvivl om, at hun vil læse videre til kandidat i geologi – og måske endda mere end det. ”Det er helt fantastisk … Jeg havde aldrig troet, at jeg ville så meget som overveje at tage en ph.d., men det gør jeg nu.”

Hvorfor valgte du at læse geologi?

Nu kommer der en lang historie, haha … Jeg var ude og rejse, og undervejs oplevede jeg en del fantastiske naturfænomener. Jeg lærte en masse om jordens processer, men jeg faldt også over en række ubesvarede spørgsmål om naturlove, jordens processer og hændelser – spørgsmål jeg gerne ville have svar på. Fx hvorfor lianer snor sig om træstammer ift. jordens rotation, hvordan øer bliver dannet eller hvordan ferskvands-søer, der ligger højere end havets overflade bliver dannet. Jeg rejste bl.a. på White Islands ved New Zealand der med sine aktive vulkaner er et fantastisk sted. Undervejs blev jeg bare klar over, at jeg ville læse geologi.

Hvad lavede du tidligere?

Jeg arbejdede med alt muligt. Jeg var i plejesektoren, arbejdede med salg og markedsføring og var med til at starte et firma, der solgte vinduer og elementhuse. Jeg troede mit liv skulle bruges på at arbejde mig op fra bunden. Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle gå på universitetet, og da slet ikke at jeg skulle læse geologi, for jeg er sproglig student. Det betød også, at jeg for at blive optaget måtte tage suppleringskurser i matematik og fysik på A-niveau og kemi på B-niveau. Jeg var nødt til at spare penge op for at få råd til at studere, så tog det mig to år fra jeg tog beslutningen, til jeg kunne begynde at læse.

Kan du med få ord beskrive, hvad studiet går ud på?

Man lærer om alle jordens processer fra Big Bang og Jordens skabelse og frem til i dag. Og så lærer vi en række værktøjer, som vi bruger til at analysere ”moderne tider”, hvilket i geologers sprogbrug betyder de seneste 100.000 år op til få millioner år. Det er jo kun som et splitsekund set i forhold til en geologisk tidsramme, der går fra i dag og 4,6 milliarder år tilbage.

Hvad kan man bruge faget til?

Man kan bruge det til at analysere og forudsige klimaforandringer eller til at finde råstoffer og andre ressourcer, der kan bruges inden for energi, teknologi, elektronik eller sågar smykkesten. Og så kan vi være med til at sandsynliggøre, hvad der kommer til at ske i fremtiden, fx hvornår vi kan forvente, at der kommer en ny istid. Det vil nok tage et par tusinde år på trods af klimaforandringer.

Der var meget omtale i medierne om konsekvenserne ved klimaforandringer, såsom havniveaustigning og temperaturstigning, men på studiet lærer man at perspektivere disse analyser. Borekerner fra indlandsisen viser os, at atmosfærens CO2-indhold og temperaturerne til alle tider er steget eller faldet. Så vi kan berolige folk med, at ændringer er helt naturligt. Om det så bliver opfattet som en god nyhed, det er så en anden sag.

Hvordan har det været at komme fra arbejdsmarkedet og så begynde at studere?

Sagt med små ord, så har det været helt fantastisk. Det er en meget anderledes livsstil. Og nu siger jeg noget, der nok er upopulært blandt studerende, men arbejdsbyrden er jo ingenting sammenlignet med på arbejdsmarkedet, hvor det er hårdere, og man har større ansvar. Studenterlivet er mere afslappet, og der er mere fest og flere farver. Jeg kan godt mærke, at jeg studerer med nogle, der er yngre end jeg selv, og at jeg har været vant til at arbejde sammen med folk, der er ældre end mig selv.

Hvad vil du bruge uddannelsen til?

Godt spørgsmål. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville så meget som overveje at læse ph.d., men det gør jeg nu. Jeg vil ikke nødvendigvis gå i retning af forskning - jeg kan sagtens se mig selv indenfor råstof-udvinding. Men jeg er helt sikker på, at jeg vil tage en kandidat i geologi. Og jeg har også en ide om, hvad jeg vil lave speciale om – jeg er ved at planlægge det hele.

Og hvad skal specialet så være?

Gerne noget der ligger i forlængelse af et virksomhedsprojekt, jeg er i gang med nu, og som gerne skulle føre til mit bachelor-projekt. Det drejer sig om sulfider i en magmatisk intrusion – altså en bjergart – i Sydøstgrønland. Sulfider kan være meget værdifulde, fx nikkel som jeg satser på at finde. Stenene er hentet hjem til mig af GEUS og jeg laver så laboratoriearbejdet, altså de petrografiske beskrivelser. Prøverne er taget fra et atypisk område i intrusionen. Hvad mit speciale ender med at dreje sig om, ved jeg ikke præcist, men det bliver helt bestemt i min boldgade, som er petrologi, dvs. at genkende og bestemme sten, og malmgeologi, der drejer sig om udvinding af råstoffer.

Planlægger du udlandsophold som en del af kandidatuddannelsen?

Allerede nu ved jeg, at jeg på 1. år af kandidatstudiet gerne vil på University of British Columbia (UBC) i Vancouver, Canada. Når man ser listen over valgfag, så er det bare wouw! – samtidig med at underviserne er de største eksperter i verden inden for geologi. Lige nu går jeg og venter på svar på, om Københavns Universitet vil bevillige mig udvekslingspladsen. Hvis de vil det, så betaler de studiegebyret, så jeg selv kun skal finansiere mad og indkvartering.

Hvordan fungerer det sociale på uddannelsen?

Virkelig godt. Jeg har fået det indtryk, at geologer er lidt specielle. Måske fordi det er et lille studie … de modtager i hvert fald en med åbne arme. De er meget nede på jorden, høflige, venlige, hjælpsomme. Det er næsten som at flytte på landet, haha. Jeg tror det bl.a. skyldes, at der er meget feltarbejde, så man får et ret nært forhold til hinanden og underviserne. Når man er i felten, så bor man jo under samme tag og er ude i regn og blæst sammen hver dag.

Vi rejser også meget, og det bringer selvfølgelig også folk sammen. Der er både feltarbejder og studieture i Danmark, Sverige, Norge, Spanien og USA. På 2. år er man altid en uge i Malaga – det er som led i undervisningen i to fag: dynamisk stratigrafi og litosfærens geologi.

Folk er gode til gruppearbejde på den frivillige måde. Der er ingen tvang, men vi er gode til at hjælpe hinanden.

Der er masser af fester, vi har vores egen studenterforening, hvor vi holder mad- og filmaftener. Der er selvfølgelig også vores fredagsbar, ”Geobar”, som vi deler med geograferne.

På min årgang startede vi 35, og nu er vi 20 tilbage. På den nye årgang er der optaget 65, så fagets popularitet stiger altså drastisk.

Hvordan har du klaret dig med bolig?

Jeg havde allerede egen lejlighed, da jeg begyndte at læse. Tidligere har jeg altid lejet et værelse ud – nu lejer jeg så bare to ud for 2500 kr. stk. Min egen husleje er så 5000 kr.

Altså en pænt dyr husleje. Har du så fritidsarbejde for at få det til at hænge sammen?

Ja, jeg arbejder på GEUS med databehandling. Og om sommeren er jeg kajakpolo-instruktør. Så jeg tjener alt, hvad jeg må, op til de maksimale 8.500 kr. om måneden.

Vil du anbefale studiet til andre?

Helt bestemt. Til alle med naturvidenskabelig interesse. Det er virkelig spændende, og med geologi kan man gå i så mange forskellige retninger. Efter bacheloren kan man vælge at gå i en mere fysisk, kemisk eller geografisk/samfundsmæssig retning. Jeg kender flere, der har været mindre grebet af studiet end jeg, men som har valgt at blive pga. det gode, sociale miljø.