Interview med Eline Haarder, studerende

Forestil dig, at du står på en bornholmsk strand og kigger op ad en 15 m høj klint. Ved første øjekast ser du kun sand, men går du tættere på klinten, kan du se, at sandets farve ændrer sig i bestemte mønstre. Det du står og kigger på, er 150 mio. år gamle tidevandsaflejringer. Herefter kommer din lærer styrtende hen til dig og de andre studerende, der er ved at måle klinten op. Han er sikker på, han har fundet et aftryk af et dinosaurfodspor i klinten.

Forestil dig så, at du står i Vestskoven nær Ballerup. I har lige rullet 275 m ledning ud langs stien, og er klar til at måle. Det du har været med til, er et forsøg på at lokalisere en stor forureningslomme, der er på vej mod en nærliggende å. Det er aldrig før blevet forsøgt med denne metode, og nu skal der søges midler, så området kan blive ordentligt undersøgt.

I løbet af mit første år på geologi kom jeg ud for begge disse scenarier, og det er ikke enestående, for geologistudiet byder på masser af den slags oplevelser. Fagets bredde kombineret med meget feltarbejde giver mulighed for at opleve mangeartede ting - også tidligt i studiet.

Et karakteristisk fællestræk for os geologistuderende er en stor fascination af naturen og Jorden. Vi læser geologi, fordi vi gerne vil vide, hvordan Jorden fungerer, for ad den vej bedre at kunne forstå vores verden og hvordan vi er blevet til. Men vi læser også geologi, fordi vi gerne vil ud i naturen og se vores fascination i øjnene.

Geologistudiet er småt, og det betyder, at vi har det utrolig hyggeligt med hinanden som studerende, men også med underviserne. Man er ikke blot et ansigt i flokken - tværtimod kender underviserne langt de fleste studerende, hvilket giver et meget dynamisk miljø, hvor alle siger hej til hinanden på gangene. Vi har også en bar, hvor man kan lære de andre studerende at kende, samt en studenterforening, STENO, der tager sig af de sociale arrangementer internt på studiet.