Interview med Jaqueline Jakobsen, studerende

Jaqueline Jakobsen. Foto Kent Pørksen

Hvorfor valgte du at læse geologi?

Da jeg gik på HF, var jeg inde og besøge geologistudiet som en del af ”studerende for en dag”-ordningen. Der var en af de geologistuderende, som tog mig med rundt til undervisningen den dag. Hun var virkelig flink, og jeg fik et indtryk af, hvordan det var at studere på geologi. Det der især fascinerede mig var et kursus, hvor de lærte om projektering fra et plan, fx et geologisk kort, til jordkloden der er rund – det kalder man stereografisk projektion.

Det var vand og grundvand, der først interesserede mig på studiet, men jeg opdagede undervejs, at der er endnu mere i geologi end ”bare” vand. Der er fx også jordlag, vulkaner, jordens dannelse og gletsjere. Man lærer lidt om alt! Fx kan man gå på en strand og pege ud, hvad man ser, hvilke sten der ligger på stranden, hvor de kommer fra osv. I geologi får man større kendskab til, hvorfor områder ser ud som de gør, og det er vildt fascinerende, synes jeg.

Hvad overraskede dig, da du startede på studiet?

Det overraskede mig, at der er meget stor frihed og selvstændighed på universitetet i forhold til gymnasiet og HF. Du har selv ansvar for, hvad du vil læse og hvor meget. Jeg havde på et tidspunkt en underviser, der sagde: ”Jeg skal gøre mit bedste for at forklare det for jer, men det er jeres eget ansvar at spørge, hvis der er noget, I ikke forstår.” Det er ens eget ansvar at sørge for, at man forstår det, der bliver undervist i. Så man kan sige, at man skal lære at være studerende. Det er en stor omvæltning og meget anderledes i forhold til gymnasiet. Der er ikke så meget undervisning men rigtig meget læsning ved siden af. Her har man selv ansvaret for at få læst, der er ingen, der tjekker, om du har læst. Det er først til eksamen, du finder ud af, om du har læst nok.

Hvordan foregår undervisningen på geologi?

Vi har både forelæsninger i et auditorium, og så har vi også holdundervisning, som er klasseundervisning med gruppearbejde mv. – det minder en del om den måde, man bliver undervist på i gymnasiet. Ofte er det ældre studerende, der hjælper til øvelserne, og de er der for at hjælpe ved eventuelle spørgsmål. Ved siden af undervisningen på instituttet har vi også rigtig mange feltture i løbet af studiet. Vi har brug for at se det, vi lærer i en større sammenhæng og til dette, er feltture et vigtigt redskab. Disse feltture kan vare fra en dag og op til en uge og senere i studiet nogen gange længere. Fx har vi været ved Faxe Kalkbrud, i Skåne og på Bornholm i løbet af første år. På nogle af kurserne kan man også komme til fx Spanien, Grønland og Svalbard.

Det er rigtig spændende at være på felttur og komme ud og opleve undervisningen ”live”, se det i virkeligheden som underviserne har snakket om i undervisningen. På Bornholm kiggede vi på sandaflejringer ved klitterne ved sydkysten. Vi kunne se granit og gnejs på det nordlige Bornholm. Vi stod også i vandet i strandkanten oven på ”forstenet” sand, der var grønligt, og vi fik at vide, at det var grønt fordi det gennemtyggede sand indeholdt organisk materiale pga. ekskrementer fra fortidsdyr. Det kaldes glaukonit. På vores feltture føler jeg, at jeg lærer mest, - og det har jeg også har hørt andre sige.

Hvordan er studiemiljøet ved siden af undervisningen?

Der er mange foreninger og arrangementer på studiet. Jeg er fx med i Geobaren, hvor vi arrangerer fester både for geologi- og geografistuderende hver anden uge. Der er også symposium, som er en slags konference, hvor geologer og geologi-studerende mødes fra hele verden, holder foredrag for hinanden og deler viden og gode idéer. I år foregik det i København i februar. Der er også andre internationale konferencer, fx i Wien.

Det er vigtigt at have noget ved siden af studiet og at være en del af et fælleskab. Når man er med i en forening eller til et arrangement på tværs af årgangene, lærer man mange at kende, som man måske ikke går på årgang med. Det er rart at møde nogle af de ældre studerende, så man kan høre om deres erfaringer og få idéer til, hvad der er af muligheder for valgfag og retninger inden for geologi. Der er så mange muligheder! Jeg er også rusvejleder, og jeg glæder mig til at byde de nye studerende velkommen til sommer og give dem en god start på studiet.

Jeg har oplevet, at geologi er et studie, hvor de studerende er meget sociale både i og uden for undervisningen. Der er en stor åbenhed og plads til alle, det kan jeg rigtig godt lide.

Har du allerede nu en idé om hvilken retning, du vil gå inden for geologi, og hvad du drømmer om at arbejde med bagefter?

Jeg interesserer mig meget for vand, i geologisk sammenhæng kalder vi det hydrogeologi eller hydrologi – alt afhængig af, om det er grundvand eller overfladevand. Forurening i vand er også spændende, så jeg kunne godt tænke mig at arbejde med bekæmpelse af forurening inden for staten eller i en kommune. Måske ved forskning og data indsamling. Men nu må vi se, der er flere år endnu til jeg er færdig, så det er ikke til at sige hvilket job, studiet vil føre til.

Har du et godt råd hvis, man er i tvivl om, hvad man skal studere?

Vælg det du brænder for! Gå ud og opsøg det, der interesserer dig. Hvis du interesserer dig for naturen så er det dét, du skal fokusere på. Det er vigtigt, at du beskæftiger dig med noget, du brænder for. Så er det også mere spændende, når man skal læse i bøgerne. For der er rigeligt med læsestof på studiet, uanset hvad du vælger at studere!