Hvorfor læse historie?

For at kunne forstå vores samtid, må vi kende historien. På historie lærer du at arbejde analytisk og kritisk med problemstillinger, litteratur og kilder, og søge forklaringer på menneskers adfærd, der kræver indsigt i den tid, de levede i.

Hvad kan jeg blive? 

Du kan fx komme til at arbejde på museer eller i arkiver, i kommuner og i staten. Du kan også blive underviser eller ansat inden for markedsføring, medier, kommunikation eller administration.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Fagelementerne tæller et bestemt antal ECTS-point. Læs om de enkelte fagelementer.

1. år

1. semester
2. semester

Metode 1: historisk kildekritik  (15 ECTS)

Metode 2: politik og økonomi (15 ECTS)

Område 1: introduktion til historie med humanistisk videnskabsteori (15 ECTS) Område 2: arkivkundskab og forskningsområde (15 ECTS)

2. år

3. semester 4. semester

Metode 3: kultur og samfund  (15 ECTS)

Område 4: akademisk skriftlighed (15 ECTS)

Område 3: historieformidling og forskningsområde (15 ECTS)

Metode 4: Globalhistorie og forskningsområde (15 ECTS)
3. år 5. semester 6. semester
Bachelorprojekt (15 ECTS) Tilvalg (30 ECTS)
Tilvalg (15 ECTS)

Undervisningen på historie 

På de to første år af bachelorforløbet på historie er der undervisning 12 timer om ugen. Undervisningen foregår primært som holdundervisning med 30-40 studerende på holdet. Holdene skifter i løbet af uddannelsen alt efter de emnekurser, du vælger. Læs om de enkelte fagelementer.

Til holdundervisningen veksler arbejdsformen typisk mellem oplæg fra underviseren, gruppeøvelser, studenteroplæg og diskussion. Desuden vil der i kombination med holdundervisningen være fælles forelæsninger på tværs af holdene. På de enkelte hold vil der være mulighed for at arbejde konkret med de perspektiver og teorier, der er blevet introduceret ved forelæsningerne.

 

 

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i historie. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Faget historie deler emner med mange fag, både humanistiske og samfundsvidenskabelige. Fra dagligdagen til den store politik. Fra industriproduktion til teologiske stridigheder. Fra videnskabsmænd og kunstnere til bønder og arbejdere. Fra de store teorier og abstrakte modeller til helt konkrete begivenheder. Fra det nære til det fjerne i både tid og rum.

Margit er kandidat i historie. Her fortæller hun om, hvordan det er at være færdiguddannet.

FAQ Karrieremuligheder

 

Når du læser historie, får du en bred viden om historiens hovedlinjer, epoker og udvikling gennem kendskab til de overordnede linjer i verdenshistorien og danmarkshistorien. Du lærer at arbejde med historiske kilder, fx historiske håndskrifter,  men også digitaliseret tekst og talmateriale og bliver dygtig til at behandle både historiske og nutidige tekster kritisk med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed.

Du opbygger en teoretisk og metodisk viden, der gør dig i stand til at gennemføre en analyse af et historisk emne inden for fx politiske, sociale eller kulturelle forhold på grundlag af varieret materiale.

Du får selvfølgelig også mulighed for, at gå i dybden med en periode eller problemstilling undervejs. Hvert semester følger du et emnekursus, der er bundet op på undervisernes aktuelle forskning.

Læs om forskningen i historie.

 

 

 

 

Historikere er efterspurgt på arbejdsmarkedet på grund af deres gode analytiske evner og deres evne til at danne sig overblik over store mængder af information og formidle denne. Derfor arbejder mange kandidater fra historie også på museer eller i arkiver, i kommuner og i staten. Rigtig mange arbejder også som undervisere på de gymnasiale uddannelser. Det er dog en myte, at hvis du studerer historie, så kan du udelukkende blive gymnasielærer, forsker eller arbejde på et museum. De færdige kandidater fra historie bliver idag ansat inden for mange forskellige brancher, fx markedsføring, medier og kommunikation samt administration.

 

 

 

Studieliv

Historie er et af de største fag på Det Humanistiske Fakultet. Med 750-800 medstuderende er der selvfølgelig et aktivt studiemiljø på uddannelsen med både café, stort bibliotek, fester samt mulighed for at være med til at lave såvel studenterpolitik som foredrag. Hvad du har lyst til at deltage i og hvor meget, er helt op til dig, men mulighederne er der.

Når du læser historie i København, har du historien lige rundt omkring dig – og det er bestemt ikke nogen ulempe! Du har hele statsapparatet og de største kulturinstitutioner, museer og arkiver inden for rækkevidde, ligesom der også ligger rigtig mange gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i nærheden. Både i forhold til at få studiejob, praktikpladser og job efterfølgende er det en stor fordel at gøre aktivt brug af alle disse muligheder i løbet af studiet.

Institut og fakultet

Uddannelsen i historie hører hjemme på Saxo-Instituttet, som omfatter uddannelses- og forskningsaktiviteter inden for fagområderne forhistorisk og klassisk arkæologi, europæisk etnologi, klassisk græsk, latin, græsk og latinsk middelalderfilologi samt historie. Instituttet tilbyder studie- og erhvervsvejledning, forskelligartede studiefaciliteter og et righoldigt bibliotek, der dækker alle de nævnte fagområder, og som dagligt betjener instituttets studerende og forskere.

Instituttet sætter et godt studiemiljø højt - både mellem undervisere og studerende og de studerende imellem. Studiemiljøet er kendetegnet ved en god og behagelig omgangstone, gensidigt engagement og ønsket om at skabe et rart, videnbegærligt og vidensudvekslende sted at være. Og har man brug for råd eller vejledning, er studievejlederens dør (og e-mailadresse) altid åben.

På Saxo-Instituttet på Københavns Universitet findes bibliotek, læsesal samt andre faciliteter for de studerende. Fagets og afdelingens studerende omgås på tværs af studier og årgange i et levende og intimt studiemiljø og har fælles café. Der arrangeres med jævne mellemrum faglige seminarer, foredrag og andre arrangementer.

I denne lille film produceret af studerende på Saxo-Instituttet kan du få et indtryk af studiemiljøet i den studenterdrevne Café Helga.

Herudover er der masser af muligheder på fakultetet for både at benytte sig af de andre fags kurser og biblioteker samt at bruge grupperum, trådløst internet, it-lokaler, få en specialeplads eller kurser i hvordan du kommer fra studiet til dit første job.

Studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs her om hvad sker der på universitetet, når du ikke har undervisning? Hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.

Den første tid på uddannelsen

Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?

Læs mere om introugen på historie.

Se Søndre Campus

Undervisningen på historie foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:

Mød de studerende

Det områdefag, jeg har på dette semester, det hedder arkivkundskab. For at kunne det, er vi nødt til at lære håndskrift at kende, fordi håndskrift har ændret sig rigtig meget gennem historien.

Nikolas, studerende på historie, fra KU Studieliv podcasten
Hør podcast med Nikolas, der læser biologi

Besøg os

Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i historie.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Overvejer du at læse historie kan du kontakte studievejledningen på Saxo-Instituttet på Det Humanistiske Fakultet. Her besvarer vi spørgsmål om uddannelsens faglige indhold, opbygning, studieplanlægning, muligheder undervejs i uddannelsen m.m.

Vi har åbent både for telefonisk og personlig henvendelse, ligesom du kan skrive til os.

Her ligger uddannelsen

Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens vej 8, 2300 København S


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet - historie

 

Det gælder ikke om at blive bedst til at huske en masse forskellige årstal eller om at have styr på hele verdenshistorien. Historiestudiet handler derimod om at lære at arbejde analytisk og kritisk med problemstillinger, litteratur og kilder, der vedrører historien. Formålet med studiet er også at lære at kunne formulere nogle problemstillinger og at søge og behandle litteratur og kilder. Derfor kommer du til at beskæftige dig med forskellige historiske emner og perioder, så du får et bredt kendskab til Danmarks- og verdenshistorien, men du kommer også til at have metodiske og teoretiske fag, som forbereder dig på at arbejde med al slags historie.

 

 

Historie er et fuldtidsstudium, og du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning, forberedelse og opgaveskrivning.

Antallet af undervisningstimer er ca. 12 om ugen. Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse kan både bestå i at læse og forstå de mange tekster, men også i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af sine studiekammerater.

Du skal dog være forberedt på, at historiestudiet byder på en del læsning, da du gennem studiet beskæftiger dig med kildemateriale og historiske tekster. Du skal med andre ord have lyst til at læse – og læse meget - da det er en læsetung uddannelse.

 

 

Der vil både være gruppearbejde og selvstudie på historiestudiet. Hvert semester vil du i dine fag blive tildelt en studiegruppe, hvor I kan læse eller snakke om tekster sammen. Til nogle kurser vil der være gruppeafleveringer, men til eksamen vil man altid blive vurderet individuelt. Med andre ord vil du på studiet selv kunne bestemme, hvor meget selvstudie og hvor meget gruppearbejde, du vil have. Men du kan ikke komme uden om noget af det fuldstændigt. Det første semester vil du få gode råd til, hvordan du bruger en studiegruppe bedst muligt.

 

 

Historie har et livligt studiemiljø, og som det største fag på Saxo-Instituttet, er der en række foreninger, du kan engagere dig i som ny studerende.

Historie rummer en bred vifte af forskellige faglige og sociale foreninger. Café Helga er Saxo-Instituttets studenterstyrede studiecafé, hvor du kan få stillet kaffe- og sodavandstørsten. Her kan du komme og sidde og studere, spille Bezzerwizzer med din studiegruppe, eller hvis du bare kunne tænke dig en lille pause mellem forelæsninger. I caféen kan du møde ligesindede studerende, der studerer på en af Saxos seks bacheloruddannelser. Hver fredag i semestret, omdanner Café Helga sig til Helga After Dark, hvor Saxo-Instituttets festudvalg sørger for hyggen, musikken og dansegulvet. 

Der findes også forskellige faglige foreninger på Historie, hvor du kan engagere dig i det faglige arbejde. Her kan bl.a. nævnes Historisk Fagråd, Metodecirklen, Middelaldercirklen og Tidsskiftet Passé.

 

 

 

 

 

 

 

De første to år på din uddannelse har du obligatoriske kurser på din uddannelse. På dit 3. studieår derimod får du en masse valgfrihed, som du kan bruge på mange forskellige ting.

Du kan fx tage på et udlandsophold, hvor du læser i Norden, Europa eller resten af verden via de mange udvekslingsaftaler, Københavns Universitet har. Det er en måde at tone sin uddannelse på.

Du kan også tone din uddannelse ved at tage et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation, hvor du får mulighed for at afprøve din faglighed i praksis.

At tage tilvalgskurser eller gymnasiesidefag er en sidste måde, man kan tone sin uddannelse på. Dvs. du kan tage tilvalgskurser på en anden uddannelse eller tage et gymnasiesidefag, så får mulighed for at undervise i to fag i gymnasiet. 

 

 

Ja, der er mange, der har et studiejob ved siden af studiet. Hvis man kommer meget over 12 timer om ugen, kan det dog være svært at kombinere med et fuldtidsstudium. Det er en god idé at vælge sit studiejob med omhu. Når man efter endt uddannelse skal søge arbejde, bliver der lagt vægt på den erhvervserfaring, man har fra sine studiejobs. Et studiejob kan fx være job i offentlige eller private virksomheder, fagrelevante jobs på museer og arkiver eller praktisk arbejde, som kan få tankerne lidt væk fra bøgerne.

Fordelen ved et studiejob er ikke kun, at man får noget erhvervserfaring. Det er også en oplagt måde at få skabt sig et fagligt netværk, som man kan benytte sig af, når man som færdiguddannet skal ud på arbejdsmarkedet.

 

 

Dine karrieremuligheder efter endt uddannelse afhænger langt hen ad vejen af, hvordan du har tonet din uddannelse undervejs. Herunder eventuelle studiejobs, udlandsophold, projektorienteret forløb (praktik), tilvalg, valg af kandidatuddannelse osv. Det vigtigste er, at man dygtiggør sig inden for sit fag, og at man afprøver nogle ting undervejs i løbet af uddannelsen. Man kan sige, at man dels får nogle fagspecifikke kompetencer men til dels også nogle brede humanistiske kompetencer på historiestudiet.

Færdiguddannede får typisk jobs på museer, arkiver, gymnasier eller i fx medieverdenen i kraft af de fagspecifikke kompetencer. Men man får også nogle brede humanistiske kompetencer, som åbner døre inden for ministerier, kommuner, EU, administration, forlag og presse, personaleforvaltning og så videre. Uddannelsen peger ikke på én bestemt jobfunktion, men kan føre til mange forskellige jobs. Du får med andre ord et godt fundament på uddannelsen, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge.

Historiestudiet kan byde på en spændende, dynamisk karrierevej, som i stor grad afhænger af egen interesse og hvilke behov, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

 

 

 

 

Lignende uddannelser