Undervisning og opbygning

Infografik af to mennesker foran en tavle

Undervisningen på historie 

På de to første år af bachelorforløbet på historie er der undervisning 12 timer om ugen. Undervisningen foregår primært som holdundervisning med 30-40 studerende på holdet. Holdene skifter i løbet af uddannelsen alt efter de emnekurser, du vælger. Læs om de enkelte fagelementer.

Til holdundervisningen veksler arbejdsformen typisk mellem oplæg fra underviseren, gruppeøvelser, studenteroplæg og diskussion. Desuden vil der i kombination med holdundervisningen være fælles forelæsninger på tværs af holdene. På de enkelte hold vil der være mulighed for at arbejde konkret med de perspektiver og teorier, der er blevet introduceret ved forelæsningerne.

Læs spørgsmål og svar om historiestudiet

Infografik af studerende der laver gruppearbejde

Forberedelse og studieformer

Et fuldtidsstudium med 12 timers undervisning kræver, at du strukturerer din hverdag, og du skal forvente at bruge den resterende tid op til en fuld arbejdsuge på forberedelse. Forberedelsen til undervisningen omfatter både læsning af pensum, diskussion af de læste tekster i studiegruppen, forberedelse af oplæg til undervisningen, informationssøgning og skriftlige øvelser. Når du starter på uddannelsen, bliver du sat sammen med nogle af dine medstuderende i en studiegruppe. Studiegruppen er vigtig både i den daglige forberedelse til undervisningen, og når du læser til eksamen. Læs om den første tid på uddannelsen her.

infografik

Litteratur og undervisningssprog

På bacheloruddannelsen foregår al undervisning i udgangspunktet på dansk, men du skal være forberedt på at læse rigtig mange akademiske tekster på engelsk. Introduktionen fra bogen A History Manifesto er et typisk eksempel på en tekst på akademisk engelsk, som har indgået i undervisningen på første semester. Teksten er skrevet af de to historikere Jo Guldi (Brown University) og David Armitage (Harvard University) og har skabt debat inden for det historiske forskningsfelt.

Opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Fagelementerne tæller et bestemt antal ECTS-point. Antallet af point kan give dig en idé om, hvor meget tid du skal bruge på de enkelte elementer i forhold til hinanden. Læs om de enkelte fagelementer.

1. år 1. semester
2. semester

Metode 1: historisk kildekritik  (15 ECTS)

Metode 2: politik og økonomi (15 ECTS)

Område 1: introduktion til historie med humanistisk videnskabsteori (15 ECTS) Område 2: arkivkundskab og forskningsområde (15 ECTS)

2. år

3. semester 4. semester

Metode 3: kultur og samfund  (15 ECTS)

Område 4: akademisk skriftlighed (15 ECTS)

Område 3: historieformidling og forskningsområde (15 ECTS)

Metode 4: Globalhistorie og forskningsområde (15 ECTS)

3. år 5. semester 6. semester
Bachelorprojekt (15 ECTS) Tilvalg (30 ECTS)
Tilvalg (15 ECTS)